Toppet skallesluger forekommer i Danmark hele året, både som ynglende, trækkende, og overvintrende.
Den danske ynglebestand blev i sidste Artikel 12-afrapportering estimeret til godt 2.600 par og vurderet som faldende i antal, både på langt sigt (1980-2018) og på kort sigt (2007-2018) (Fredshavn m.fl. 2019b). I udkastet til den kommende Artikel 12-rapport er bestandsestimatet nedjusteret til knap 2.400 par og bestanden stadig vurderet som faldende (Fredshavn m.fl. 2025b). Toppet skallesluger er vanskelig at optælle på ynglepladsen, og det vurderede antal ynglepar må betragtes som værende usikkert.
Den danske midvinterbestand er i 2023 estimeret til 44.200 individer. Baseret på årlige optællinger ved midvinter i en række indeksområder (Fig. 3.2.8.1) betegnes bestanden som værende stigende, både på lang (1987-2023) og på kort (2012-2023) sigt. Bedømt ud fra de fem landsdækkende tællinger foretaget i perioden 2008-2023, synes bestanden dog at være forholdsvis stabil (Nielsen m.fl. 2024). Derudover er der forholdsvis store variationer i antallene (Fig. 3.2.8.1), hvilket kan skyldes, at arten er temmelig svær at optælle, både fra land og fra fly, da arten forekommer i mindre, spredte flokke, og at arten i højere grad end de fleste andre andefugle kan skifte opholdssted fra år til år.
Det formodes, at en stor del af de i Danmark overvintrende toppede skalleslugere trækker hertil fra nord og øst. Artens trækmønster er dårligt kendt, men genfund af ringmærkede fugle indikerer, at en stor del af de danske ynglefugle bliver i Danmark (Bønløkke m.fl. 2006). Toppet skallesluger er talrigest i danske farvande i november og sent på vinteren/tidligt på foråret, hvilket kan indikere et træk igennem Danmark. Det er beskrevet, at trækket kan gå til overvintringspladser i Storbritannien og Irland (Robinson 1999). Der er genmeldinger af dansk mærkede toppede skalleslugere fra Holland og England, og en engelsk mærket toppet skallesluger er genfundet i Danmark (Bønløkke m.fl. 2006).
Toppet skallesluger foretrækker beskyttede, lavvandede kyststrækninger. Sydfynske Øhav, Limfjorden, Smålandsfarvandet, Jyllands østkyst og Rødsand er alle vigtige områder for arten (Petersen & Nielsen 2011, Nielsen m.fl. 2024). Arten forekommer kun i yderst begrænset omfang i søer.
Flywaybestanden af toppet skallesluger omfatter 100.000 til 160.000 individer (Wetlands International 2022), og beskrives som stabil på lang sigt (1975-2023) og i moderat fremgang på kort sigt (2014-2023) (Wetlands International 2025a), hvor udviklingen fra 1995 og frem ses i Fig. 3.2.8.1.
Toppet skallesluger har været jagtfredet i Danmark siden 2014. Op til det tidspunkt gjaldt en geografisk defineret fredning, hvor arten ikke var jagtbart syd for en øst-vestgående linje igennem Odense (55°40’N) og i 21 kommuner syd for denne linje.
Op til tidspunktet for jagtfredningen blev der nedlagt relativt få toppede skalleslugere i Danmark; 1.232 i sæsonen 2012-2013 og 1.118 i sæsonen 2013-2014. Jagtudbyttet faldt med 6,4 % pr. år fra 1995 til 2013, hvorefter arten blev totalfredet.
I perioden 2012-2017 var det samlede udbytte for fire EU-lande med jagt i gennemsnit 1.400 nedlagte toppede skalleslugere pr. år. Foruden Danmark var det Finland, Sverige og Malta.
Figurer og tekst omhandlende udbytte, geografisk fordeling -og den tidsmæssige fordeling af udbyttet kan ses i den sidste jagttidsrevisionsrapport (Madsen m.fl. 2021).
Toppet skallesluger er listet som Livskraftig (LC) på den globale rødliste (IUCN 2025). På den europæiske rødliste er den listet som værende Næsten truet (NT) (IUCN 2025). I Danmark er arten rødlistet som Sårbar (VU) for så vidt angår ynglefuglene, mens den er klassificeret som Livskraftig (LC) for trækbestanden (Moeslund m.fl. 2023). Arten var tidligere under AEWA-konventionen klassificeret som A3c (AEWA 2018). Arten er derfor jagtfredet i mange lande. Ved den seneste opdatering er arten nedlistet til kategori B2c på baggrund af, at flywaybestanden vurderedes at bestå af over 100.000 individer, men dog i tilbagegang (AEWA 2023). Dermed er der mulighed for jagt på arten, men det skal sikres, at jagten udøves bæredygtigt.
Bestanden af toppet skallesluger kan påvirkes af menneskelige aktiviteter. På grund af artens fordeling på havet skønnes det, at rekreative aktiviteter som sejlbåds- og motorbådstrafik kan påvirke fuglene pga. forstyrrelser. Arten kan desuden påvirkes af bifangst i fiskeredskaber (Zydelis m.fl. 2009).
For at beskytte den danske ynglebestand af stor skallesluger mod jagtlig udnyttelse var både stor og toppet skallesluger indtil 2013 fredet i farvandene syd for linjen 55°40’N og i 21 kommuner syd herfor. Denne sær-fredning, der omfattede både stor og toppet skallesluger, vurderedes som effektiv i forhold til at begrænse utilsigtet nedlæggelse af danske ynglefugle af stor skallesluger, som kan opholde sig tæt på ynglelokaliteterne året rundt (Bønløkke m.fl. 2006).
Toppet skallesluger var tidligere klassificeret i kategorien A3c under AEWA-aftalen, hvorved der som udgangspunkt ikke kunne være jagt på arten. Da arten nu er nedlistet til kategori B2c (AEWA 2023), er der igen mulighed for jagt på arten. I det nye udkast til AEWA CSR9 foreslås arten yderligere nedlistet til kategori C1, med henvisning til bestandsstørrelse og -fremgang (Wetlands International 2025b).
Arten og flywaybestanden er omfattet af EU-TFRB-arbejdet. Her tyder foreløbige analyser på, at jagten på toppet skallesluger synes bæredygtig (Cruz-Flores m.fl. 2024b).
Et jagtudbytte af toppet skallesluger i samme størrelsesorden som i 2012/13 (ca. 1.200) vurderes at ville have en begrænset effekt på flywaybestanden. Et sådant jagtudbytte vil dog være relativt højt i forhold til størrelsen af den danske ynglebestand. Da mange af de danske ynglefugle formodes at overvintre i Danmark, vil en del af de nedlagte fugle stamme fra Danmark, og jagt på arten vil derved kunne forstærke den faldende tendens i størrelsen af den danske ynglebestand.
Opsøgende jagt på arten kan have en forstyrrelsesmæssig påvirkning. Arten forekommer i dagtimerne dog oftest i mindre flokke, hvilket reducerer den samlede forstyrrelseseffekt. Det skønnes, at den forstyrrelsesmæssige påvirkning vil have en ubetydelig effekt på flywayniveau.
Der vil være mulighed for forvekslinger imellem stor og toppet skallesluger ved en genindførelse af jagt på arten. En eventuel jagt på toppet skallesluger kan derved potentielt have indflydelse på den lille danske ynglebestand af stor skallesluger.
I tilfælde af genindførelse af jagt på arten vil det være vigtigt at bibeholde fredningen syd for 55°40’N med henblik på beskyttelse af de i Danmark ynglende store skalleslugere, som da toppet skallesluger senest var jagtbar.
Toppet skallesluger Mergus serrator
Foto: Rasmus Due Nielsen ©
