Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.
Toppet skallesluger forekommer i Danmark hele året, både som ynglefugl, i fældningstiden og som overvintrende. Den danske ynglebestand er estimeret til godt 2.600 par og beskrives som faldende i antal, både på lang sigt (1980-2018) og på kort sigt (2007-2018, Fredshavn m.fl. 2019a).
Flywaybestanden af toppet skallesluger omfatter 70.000 til 105.000 individer og beskrives som stabil for perioden 2009-2018 (Nagy & Langendoen 2018, 2020). Den danske vinterbestand er estimeret til 49.500 individer, og den bestand betegnes som værende stabil, betragtet over både et langt (1980-2018) og et kort (2009-2018) sigt. Der er imidlertid store variationer i antallene (Fig. 3.2.8.1A), hvilket kan skyldes, at arten er temmelig svær at optælle, både fra land og fra fly.
Det formodes, at en stor del af de i Danmark overvintrende toppet skallesluger trækker hertil fra nord og øst. Artens trækmønster er imidlertid dårligt kendt, og det er uvist, hvor stor en del af den danske ynglebestand der overvintrer i danske farvande. Toppet skallesluger er talrigest i danske farvande i november og sent på vinteren/tidligt på foråret, et mønster, der kan indikere et træk igennem Danmark. Det er beskrevet, at trækket kan gå til overvintringspladser i Storbritannien og Irland (Robinson 1999). Der er tilbagemeldinger af dansk mærkede toppet skallesluger fra Holland og England og tilbagemelding af en engelsk mærket toppet skallesluger i Danmark (Bønløkke m.fl. 2006).
Toppet skallesluger foretrækker beskyttede, lavvandede kyststrækninger. Det Sydfynske Øhav, Limfjorden, Smålandsfarvandet, Jyllands østkyst og Rødsand er alle vigtige områder for arten (Petersen & Nielsen 2011, Nielsen m.fl. 2019). Den forekommer kun i begrænset omfang i søer.
Toppet skallesluger har været jagtfredet i Danmark siden 2014. Op til det tidspunkt gjaldt en geografisk defineret fredning, hvor arten ikke var jagtbar syd for en øst-vestgående linje igennem Odense (55°40’N) og i 21 kommuner syd for denne linje.
Op til tidspunktet for jagtfredningen blev der nedlagt relativt få toppet skallesluger i Danmark, 1.232 i sæsonen 2012-2013 og 1.118 i sæsonen 2013-2014.
I EU-landene blev der årligt i gennemsnit nedlagt 1.400 toppet skallesluger i fire lande. Foruden Danmark var det Finland, Sverige og Malta.
Jagtudbyttet er faldet med 6,4 % per år fra 1995 til 2013, hvor arten blev totalfredet (Fig. 3.2.8.1B).
Mens arten stadig var jagtbar, blev der nedlagt flest toppet skallesluger i oktober og november, med en gradvis aftagende andel indtil december, hvorefter andelen var jævn indtil sidste halvdel af januar. Herefter forekom en mindre top i sidste halvdel af januar (Fig. 3.2.8.2).
Toppet skallesluger er listet som Livskraftig (LC) på den globale rødliste. På den europæiske rødliste er den listet som værende Næsten truet (NT). I Danmark er arten rødlistet som Sårbar (VU), for så vidt angår ynglefuglene, mens den er klassificeret som Livskraftig (LC) for de ikke-ynglende dele af bestanden. Arten er desuden listet under AEWA-konventionen, klassificeret som A3c, og er derfor jagtfredet i mange lande.
Bestanden af toppet skallesluger kan påvirkes af menneskelige aktiviteter. På grund af artens fordeling på havet skønnes det, at rekreative aktiviteter som sejlbåds- og motorbådstrafik kan påvirke fuglene pga. forstyrrelser. Bestanden kan desuden påvirkes negativt af bifangster i fiskeredskaber (Zydelis m.fl. 2009).
For at beskytte danske ynglefugle mod jagtlig udnyttelse var arten indtil 2013 fredet i farvandene syd for lin-jen 55°40’N og i 21 kommuner syd herfor. Denne særfredning, der omfattede både stor og toppet skallesluger, vurderedes som effektiv i forhold til at begrænse utilsigtet nedlæggelse af danske ynglefugle af begge arter, som kan opholde sig tæt på ynglelokaliteterne året rundt (Bønløkke m.fl. 2006).
Det danske jagtudbytte af toppet skallesluger på ca. 1.200 vurderes at have en begrænset effekt på flywaybestanden. Opsøgende jagt på arten kan have en forstyrrelsesmæssig påvirkning. Arten forekommer dog i mindre flokke, hvilket reducerer den samlede forstyrrelseseffekt. Det skønnes, at den forstyrrelsesmæssige påvirkning vil have en ubetydelig effekt på flywayniveau, men vil afhænge af det jagt-relaterede forstyrrelsesniveau.
Der vil være mulighed for forvekslinger imellem stor og toppet skallesluger ved en genindførelse af jagt på arten.
En eventuel jagt på toppet skallesluger kan have indflydelse på den danske ynglebestand af både toppet og stor skallesluger på grund af muligheden for forveksling mellem de to arter. Toppet skallesluger er klassificeret i kategorien A3c under AEWA-aftalen, og arten kan derfor som udgangspunkt ikke udnyttes jagtlig. I tilfælde af genindførelse af jagt på arten, vil det være vigtigt at bibeholde fredningen syd for 55°40’N med henblik på beskyttelse af de i Danmark ynglende toppede og store skalleslugere, som da arterne senest var jagtbare.
Figur 3.2.8.1. B) Jagtudbyttet af toppet skallesluger i jagtsæsonerne 1995/96-2013/14 og tendensen i jagtudbyttet for perioden 1995-2013.
