Sølvmåge blev jagtfredet i 2014, hvilket også var tilfældet for de andre store måger, sildemåge og svartbag. I 2018 blev sølvmåge igen jagtbar som den eneste mågeart. Jagtudbyttet af sølvmåge var faldende over en længere årrække frem til fredningen, fra >30.000 årligt i starten af 1990’erne til et stabilt niveau på 15.000-20.000 fugle efter år 2000 (Christensen m.fl. 2013, Fig. 3.1.20.1B). Efter at arten igen blev jagtbar i 2018, blev der i de første to jagtsæsoner nedlagt hhv. ca. 12.500 og 10.500 sølvmåger.

Den geografiske fordeling af nedlagte sølvmåger (Fig. 3.1.20.2) afspejler til en vis grad, hvor sølvmåger er nedlagt i forbindelse med regulering. Amager (med Københavns Lufthavn) er sammen med blandt andet Aalborg og Odense kommuner nogle af de områder, hvor der er nedlagt flest sølvmåger.

Jagtudbyttet af sølvmåger var frem til 2013 jævnt fordelt over hele jagtsæsonen (Fig. 3.1.20.3). I de første to år, hvor der efter fredningen igen blev jagt på sølvmåge, blev halvdelen nedlagt i september.

Sølvmåge kan reguleres efter forudgående tilladelse i henhold til vildtskadebekendtgørelsen. I perioden 2014-2017, hvor der ikke var jagttid på arten, blev der i gennemsnit nedlagt ca. 2.300 sølvmåger per år i forbindelse med regulering.

Sølvmåge yngler stort set udelukkende i Europa. Bestanden er på den europæiske rødliste klassificeret som Næsten Truet (NT) på baggrund af langsom og længerevarende tilbagegang (BirdLife International 2015), mens arten på den globale rødliste er bedømt som Livskraftig (LC), da tilbagegangen her er vurderet at være et led i en bestandsfluktuation på lang sigt (BirdLife International 2019).

I forbindelse med jagt på måger er der risiko for forveksling af arterne. Det gælder i særlig grad ungfuglene. Dette kan medføre den forvaltningsmæssige problemstilling, at der under jagt på én art bliver nedlagt individer af andre, mere sårbare, arter. Unge sølvmåger kan således nemt forveksles med unge sildemåger og svartbage samt andre mere fåtalligt forekommende arter. Overordnet anses hverken sildemåge eller svartbag for at være truede, men for underarten baltisk sildemåge er sagen en anden, idet bestanden er lille og har været i tilbagegang i mange år. Baltisk sildemåge forekommer i Danmark som en sjælden ynglefugl (rødlistet som Kritisk Truet (CR)) og fåtallig trækgæst. For at begrænse risikoen for, at baltiske sildemåger nedlægges, starter jagttiden på sølvmåge først den 1. november i 20 kommuner i den østlige del af landet.

Fra Danmark foreligger der en del eksempler på, at ynglende sølvmåger kan have direkte negativ indflydelse på yngleforekomsten af andre arter af ynglefugle (se f.eks. Bregnballe m.fl. 2015). Ynglende sølvmåger kan prædere æg og unger af andre arter af kystfugle og i sjældne tilfælde også voksne individer af andre arter (jf. Therkildsen & Bregnballe 2016). I mange områder er det registreret, at en markant vækst i antallet af ynglende sølvmåger på småøer og holme har betydet, at andre arter såsom hættemåge og splitterne er forsvundet (Bregnballe m.fl. 2015, Therkildsen & Bregnballe 2016).

Det vurderes, at de store mågers påvirkning af andre ynglefugle ikke kan løses ved en generel jagttid. Benyttelse af en målrettet regulering på de ynglesteder, hvor de store måger forårsager problemer, vurderes at være en mere effektiv fremgangsmåde til beskyttelse af andre arter af ynglefugle.

Bedømt ud fra ringmærkningsdata er en stor andel af de store måger, der bliver nedlagt i Danmark, vintergæster fra nordligere yngleområder (Bønløkke m.fl. 2006), men den præcise fordeling på danske og udenlandske måger kendes ikke.

Bestandene af de store måger, herunder sølvmåge, gik markant frem i løbet af 1900-tallet, blandt andet som følge af øget menneskeskabt fødetilgængelighed på lossepladser og i forbindelse med fiskeriet, men også bedre beskyttelse i form af jagtrestriktioner, ynglefuglereservater og ophør af ægindsamling menes at have haft betydning (Cramp & Simmons 1983, Bregnballe & Lyngs 2014, Therkildsen & Bregnballe 2016). DCE vurderer, at adgang til menneskeskabte fødekilder fortsat er en af de vigtigste faktorer, der påvirker udviklingen i den danske ynglebestand af sølvmåge. Mange observationer tyder på, at udbuddet af føde i yngletiden i mange tilfælde spiller en altafgørende rolle for sølvmågernes ynglesucces. I Danmark er der et stort udbud af potentielle ynglepladser for sølvmåge.

Den danske bestand af ynglende sølvmåger voksede fra omkring 62.000 par i 1996 til omkring 86.000 par i 2010 (Bregnballe & Lyngs 2014), selv om der var jagt på arten. Det er dog sandsynligt, at jagt har haft en dæmpende effekt på vækstraten i bestanden. Det nuværende jagttryk, hvor jagtudbyttet er væsentligt lavere end i starten af 1990’erne, vurderes at have en beskeden påvirkning af bestanden. En jagttid vil ikke ændre behovet for at kunne regulere sølvmåger, da behovet for regulering af skadevoldende måger ofte ikke er tidsmæssigt sammenfaldende med jagtsæsonen, og konflikterne med arten ofte findes på steder, hvor der ikke kan/må drives jagt.

Den nuværende jagttid, med en specifik særfredning af måger i september og oktober i det sydøstlige Danmark, vurderes som værende effektiv med hensyn til at undgå utilsigtet nedlæggelse af den baltiske underart af sildemåge.