Strandhjejle yngler ikke i Danmark, men er en almindelig trækfugl. Den opholder sig langs lavvandede kyster, hvor den ved lavvande søger føde på vadeflader. Arten yngler i den højarktiske del af Europa og Sibirien, og overvintringsområdet omfatter Vesteuropa fra Vadehavet og England i nord til Vestafrika i syd (se flyways i Wetlands International 2022).
Omkring 3.000-5.000 strandhjejler vurderes at raste i Danmark i trækperioderne forår og efterår, mens arten forekommer i lavere antal om vinteren. Strandhjejle kan ses i hele landet, men langt de største antal optræder i Vadehavet (Meltofte 1993, Laursen & Frikke 2013).
Strandhjejle er opdelt i flere flywaybestande, og den bestand, der trækker gennem Vesteuropa, er på ca. 200.000 individer (Wetlands International 2022). Bestanden er vurderet til at være stabil de seneste år (2014-2023) (Wetlands International 2025a, se også Fig. 3.2.11.1). Antallet af rastende strandhjejler i det dansk-tysk-hollandske Vadehav har samlet set været stabilt på både lang og kort sigt, men dette dækker over tilbagegang i nogle områder og fremgang i andre (Kleefstra m.fl. 2022).
Strandhjejle blev totalfredet i Danmark i 1982. Arten havde ikke sin egen rubrik på vildtudbytteskemaet, men var slået sammen med andre vadefuglearter. Det anslås, at der blev nedlagt ca. 30.000 hjejler (hjejle og strandhjejle) i de sidste år inden totalfredningen (Ib Clausager upubl., citeret i Strandgaard & Asferg 1980). Strandhjejle har formentlig kun udgjort en lille del af dette antal, da arten er betydeligt mere fåtallig og har en mere afgrænset udbredelse i Danmark end hjejle.
Strandhjejle står på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II/del B som potentielt jagtbar i Danmark, og dermed er det muligt at genindføre en jagttid. Strandhjejle anses ikke for at være truet i Europa, mens den globale bestand er rødlistevurderet som Sårbar (VU) (IUCN 2025). Det kan virke selvmodsigende, men skyldes at den europæiske vurdering er fra 2021, mens den globale blev lavet i 2024.
Den relevante flywaybestand er aktuelt listet i kategori B2e under Vandfugleaftalen (AEWA 2023). Dermed skal det sikres, at en eventuel jagt på arten udøves bæredygtigt. Men da arten nu er blevet rødlistet globalt, foreslås den i udkastet til AEWA CSR9 oplistet til kategorien A1b (Wetlands International 2025b), og dermed må arten ikke være genstand for jagt.
Det er usikkert, i hvilket omfang bestanden af strandhjejle vil blive negativt påvirket af indførelse af jagttid på arten. Bestandsstørrelsen er mindre end hos de fleste jagtbare arter.
Trækket af gamle og unge strandhjejler er tidsmæssigt opdelt. De fleste gamle fugle trækker gennem landet i juli og august, mens ungfuglene følger efter i september og oktober (Meltofte 1993). Mange af både de gamle og unge strandhjejler raster i længere tid i Vadehavet, inden de trækker videre mod overvintringsområderne (Meltofte 1993, Laursen & Frikke 2013).
Det vurderes, at en eventuel jagtstart efter 1. september vil betyde, at det uden for Vadehavet overvejende vil være unge fugle, der nedlægges. Indførelse af jagttid på strandhjejle vil medføre risiko for, at andre arter af mellemstore, ikke jagtbare vadefuglearter utilsigtet nedlægges, og en øget jagtintensitet i kystnære områder vil med stor sandsynlighed resultere i hyppigere forstyrrelser af øvrige tilstedeværende arter af vandfugle.
