Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.
Stormmågen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Størsteparten af den danske ynglebestand er trækfugle. Trækket påbegyndes tidligt, og de første genmeldinger af unge stormmåger fra udlandet er fra juli. Men det har tilsyneladende en større tidsmæssig udstrækning end trækket af hættemåge, da gennemsnitspositionen for genmeldte fugle først ligger uden for Danmark i september (Bønløkke m.fl. 2006).
Stormmåge optræder også talrigt på træk og som overvintrende i Danmark. Genmeldinger viser, at fugle fra de fennoskandiske, baltiske og russiske ynglebestande trækker gennem Danmark eller overvintrer her (Bønløkke m.fl. 2006). De trækkende og overvintrende stormmåger ankommer til Danmark i perioden august-november, idet fugle fra de nærmeste yngleområder (dvs. Sverige og Norge) ankommer først og fra de fjerneste (Rusland) sidst.
Efter at være tiltaget igennem første halvdel af 1900-tallet til en bestandsstørrelse på omkring 100.000 par i 1940'erne faldt den danske ynglebestand til et minimum i 1980'erne. I 1988 blev ynglebestanden i Danmark skønnet til omkring 29.000 par (Christensen 1990). Efterfølgende har bestanden stabiliseret sig og muligvis været i svag fremgang i de senere år (Heldbjerg 2006). Hvis denne fremgang er reel, kan det ikke fuldstændigt udelukkes, at fredningen i 1994 kan have haft en effekt.
Ynglebestandene af stormmåge er også i perioder gået tilbage i flere af vore nabolande. Den norske ynglebestand er i år 2000 vurderet til 60.000- 120.000 par og i tilbagegang, den svenske til 100.000-200.000 par og i tilbagegang, den finske til 60.000-80.000 par og i fremgang, den estiske til 10.000-20.000 par og stabil og den russiske til 250.000-1.000.000 par og stabil (Birdlife International 2004). Det er uvist, hvor stor en andel af de russiske stormmåger der passerer Danmark på træk og/eller overvintrer, men fraregnet den russiske ynglebestand svarer de nævnte bestande formentlig til en efterårsbestand på mellem 750.000 og 1.500.000 fugle.
Generelt for Nordvesteuropa er udviklingen i den overvintrende bestand stabil eller svagt faldende (Delany m.fl. 2008).
Jagttid
Stormmåge blev fredet i 1994. Indtil da var jagttiden 1.9. til 29.2.
Jagtudbytte
Jagtudbyttet for stormmåge har været slået sammen med udbyttet for de andre jagtbare mågearter. Ud fra vingeundersøgelserne blev det estimeret, at der i årene 1991/92-1993/94 årligt blev skudt 12.000-24.000 stormmåger i Danmark. På tidspunktet for fredningen i 1994 udgjorde udbyttet af stormmåge ca. 10.000 fugle.
Jagtens indflydelse på bestanden
Det er uvist, om det jagttryk, der var på stormmåge i Danmark, var tilstrækkeligt stort til at påvirke udviklingen i ynglebestandene. Men udbyttet var beskedent sammenlignet med størrelsen af de ynglebestande, hvorfra de trækkende og overvintrende stormmåger kom.
Stormmåge er på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag II/2. Danmark, Tyskland, Estland, Finland og Sverige kan give stormmåge en jagttid. Stormmåge har aktuelt en jagttid i bl.a. Sverige og Norge. Der er ikke noget tal for, hvor mange stormmåger der nedlægges i Europa, men for jagtsæsonen 2006/07 blev udbyttet i Sverige estimeret til 9.800 individer.
Lægges udbyttet i begyndelsen af 1990'erne til grund for en vurdering, vil udbyttet af stormmåge i tilfælde af en jagttid formentlig være omkring 15.000 fugle om året.
Med en jagttid fra fx 1. september til 31. december må det forventes, at der især vil blive nedlagt stormmåger, som tilhører ynglebestande i Danmark, Norge, Sverige, Finland og de baltiske lande. Norske stormmåger kan kun forventes at blive nedlagt i Jylland (jf. Bønløkke m.fl. 2006).
I Norge er bestanden i hastig tilbagegang i nogle af kystområderne, men der er fremgang i flere af indlandsområderne (Lorentsen & Christensen- Dalsgaard 2009). Det er usikkert, om jagt på stormmåge i Danmark vil påvirke bestandsudviklingen i Norge, men for de øvrige bestande vurderes det, at genindførelse af en jagttid sandsynligvis ikke vil have nogen væsentlig negativ effekt.
I tilfælde af, at man vælger at give stormmåge en jagttid, vil en sådan kunne indføres uden nogen egentlig overgangsperiode.
