Kortet er hentet fra Dataforsyningen (https://vectortiles.dataforsyningen.dk/) og redigeret i QGIS og Inkscape.
I sæsonen 2026/27 er Vingeundersøgelsen blevet spurgt, om vi kan bidrage til indsamling af væv fra krikænder, spidsænder, pibeænder, grågæs, bramgæs og ederfugle, som nedlægges i den sydlige del af Danmark igennem september og oktober.
Det er en undersøgelse, som gennemføres af Københavns Universitet og Statens Serum Institut, og som skal afdække, i hvilken grad de vilde fugle er immune over for fugleinfluenza. Det undersøges, om fuglene har antistoffer for fugleinfluenza, hvilket giver et mål for, hvor mange fugle, der tidligere har været ramt af en influenzainfektion.
Undersøgelsen omfatter kun området syd for en linje mellem Esbjerg og Køge (syd for motorvejen, se kortet ovenfor).
Vi håber derfor, at I der går på jagt i dette område vil have lyst til at bidrage til dette projekt ved at indsende et par eller flere halse sammen med vingerne gennem sæsonen. Resultaterne vil bidrage til forståelsen af udbredelse og indvirkning af højpatogen fugleinfluenza i vilde fugle og tamfjerkræ og vil selvfølgelig blive omtalt i vores nyhedsbrev, når undersøgelsen er afsluttet.
Se den detaljerede beskrivelse og baggrund for projektet herunder.
Vi skal bruge halsen fra de nedlagte ænder og gæs (se tegning).
Opbevar gerne vinger og hals så koldt som muligt inden indsendelse (allerhelst på frys, så vi undgår, at de rådner).
Plastposer til halsene: Brug almindelige fryseposer eller lignende.
Hvis du ved, du skyder en del fugle, og at du vil bidrage med flere halse, fremsender vi gerne nogle plastikposer til halsene. Bestil plastposer på vinger@ecos.au.dk.
Formålet med dette projekt er at undersøge populationsimmuniteten i dansk fuglevildt, inden fugleinfluenzasæsonen starter. Dette gøres ved at teste for antistoffer i kødsaft fra 6 forskellige fokusarter; krikand, spidsand, pibeand, grågås, bramgås og edderfugl, nedlagt i de sydlige dele af Danmark, hvor de første positive virusfund typisk findes hvert år.
Siden 2020 har højpatogen fugleinfluenza periodevist hærget danske fuglebestande og fjerkræbesætninger. Langt størstedelen af udbrud i fjerkræ opstår via smitte fra vilde fugle. Mens nogle fuglearter rammes hårdt af infektionen, udviser andre kun milde eller slet ingen symptomer. De sidstnævnte fungerer, som det man kalder et naturligt reservoir (en vært hvor virussen overlever, spreder og formerer sig), og omfatter vilde vandfugle.
Københavns Universitet og Statens Serum Institut er ansvarlige for influenzaovervågningen i Danmark, som for de vilde fugles vedkommende primært har været baseret på screening for selve influenzavirusset. Antistoffer dannes af immunsystemet under en infektion, til at genkende og dræbe virus og bakterier, og bliver i blod og væv i en periode efter, virussen er ude af kroppen. I denne periode er dyret godt beskyttet, hvis det udsættes for ny smitte med den samme virustype. Dermed kan risikoen for at virus kommer i kontakt med fjerkræ, andre pattedyr og mennesker være lavere. Test for antistoffer kan derfor bruges i risikovurderinger til at angive populationsimmuniteten – altså hvor stor en andel af en population, der er beskyttet mod en given influenzatype.
Selvom populationsimmuniteten er et enormt vigtigt estimat i denne sammenhæng, har antistoftests af vilde fugle tidligere været begrænset, fordi prøvematerialet der skulle bruges til testene, har været blod, som er tidskrævende og invasivt at udtage. Kødsaft kan dog bruges som alternativ. Vi har derfor testet flere forskellige væv, og er nået frem til at kødsaft fra fuglenes halshud er det mest optimale prøvemateriale. Derfor er denne undersøgelse baseret udelukkende på kødsaft fra denne vævstype.
På sigt skal den viden, der opnås via undersøgelserne, danne en del af grundlaget for de risikovurderinger som indsendes til Fødevarestyrelsen med henblik på at sikre, beskytte og informere fjerkræsbesætninger, vildthåndteringsvirksomheder og jægere.
Skriv til os på vinger@ecos.au.dk, hvis du har spørgsmål.
Jacob Sterup og Thomas Kjær Christensen
Ecoscience, Aarhus Universitet
Vingeundersøgelserne startede med skovsneppen tilbage i 1970. Fra starten af 1980'erne var undersøgelsen udvidet til også at omfatte ande- og vadefugle og senere blev også gæs og måger taget med. Siden har vingeundersøgelsen været en vigtig del af den danske vildtudbyttestatistik, hvor udbyttet af de fleste arter af svømmeænder og dykænder i Danmark er blevet beregnet på baggrund af den antalsmæssige fordeling af de indsendte vinger. Nu indberetter alle jægere deres udbytte på art, men vingeundersøgelsen er fortsat vigtig, da den giver oplysninger om udbyttets køns- og alderssammensætning samt tidsmæssige fordeling gennem sæsonen.
Gennem de seneste sæsoner har vi udsendt året resultater per mail ti alle der har indsendt vinger i både den aktuelle og i tidligere sæsoner. Vi kan kun sende til de personer der har skrevet deres email-adresse på returkuverterne/labels. - I nogle tilfælde kan vi desværre ikke læse den rigtige email-adresse, så vi ved, at nogle indsendere ikke modtager oversigten over årets resultater. Er du en af dem, der godt vil have en årsoversigt, men ikke modtager den automatisk, så send en mail til vinger@ecos.au.dk og angiv 'årsoversigt', samt navn.
I 2025/26 har vi igen fået opstillet nye frysere. Det er i Tønder, Skærbæk og Aabybro. Derudover er der ønsker fra Herning og Bjerringbro om en fryser. Vi vil se om det er muligt at skaffe flere frysere inden den nye sæson går i gang, men kan ikke lige afgøre hvor de i så fald vil blive stillet op.
Tønder - Emmerskevej 9, 6270 Tønder (privat)
Skærbæk - Land&Fritid, Industrivej 36, 6780 Skærbæk
Aabybro - Mejerivej 18, 9440 Aabybro (privat)
Der er nu opstillet i alt 29 frysere hvor man kan aflevere vinger til Vingeundersøgelsender.
Husk der kan altid indleveres vinger til Danmarks Jægerforbund, Kalø, Molsvej 34, 8410 Rønde. Indlevering kan ske både med vingekuverter og med de nye labels som bruges ved indsamlingsfryserne rundt om i landet. Kommer man forbi til et møde eller et kursus, er det nemt lige at aflevere en pose med vinger. Vingerne kan afleveres i receptionens åbningstid og ellers ved at ringe på tlf. +45 88887500.
Der kan også indleveres vinger direkte til Aarhus Universitet, C.F. Møllers Alle 8, 8000 Århus C, indenfor normal arbejdstid.
I sæsonen 2024/25 sponsorer Land & Fritid igen 10 æsker patroner i nærmeste butik, hvor vinderen selv bestemmer haglstørrelse. OR Jagt og Naturpleje er igen på præmielisten med deres populære Duck Tube, mens Danmarks Jægerforbund sponserer som altid de månedlige lodtrækninger af knive og af et gavekort på kr. 1.000,- til Korsholm.
DK WAI har valgt at trække deres sponsorat af et dagskursus i brug af gåsekald. Vi takker for et fint samarbejde igennem de seneste 5 sæsoner. De øvrige sponsorer takkes selvfølgelig også for deres bidrag gennem årene.
Og som altid kann man selv gøre chancen større. Indsender man 1-10 vinger får man ét lod, 11-20 vinger to lod, 21-30 vinger tre lod osv. Og dette gælder for både de månedlige lodtrækninger om knive og for lodtrækningerne ved sæsonens afslutning.
September: ingen
Oktober: Erik Nielsen, Vinderup, Malte H Nyholt, Juelsminde
November: Ebbe Kirkegaard, Tim, Lars Ole J Tahnholm, Skjern
December: Simon Holländer, Gedser, Claus Gamborg, Nibe
Januar: Kim Spanggård, Ringkøbing, Marianne Hestbjerg, Holstebro, Finn Pedersen, Faaborg
Februar: Ejner Riisbøl, Gredstedbro, Steffen P. Christensen, Esbjerg.
Marts: Anders B. Nørring, Roskilde, Poul Markussen, Karby, Jens K. Laursen, Ribe
Vinder af et Gavekort fra DJ (kr. 1000,-): Freddy Østergård, Videbæk
Vinder af en Duck-Tube fra OR Jagt & Naturpleje: Johnny Iversen, Ribe
Vinder af patroner fra Land & Fritid: Daniel K. Willemose, Skælskør
I alt 18.018 vinger blev indsendt til Aarhus Universitet, Kalø i 2025/26. Se mere om vingeundersøgelsen her.
