Vildtforvaltningen i Danmark understøttes af forskning og rådgivning fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi med Ecoscience på Aarhus Universitet som udførende institut. DCE/AU har vundet opgaven i alt tre gange siden den første gang blev udbudt i 2011. Den nuværende kontrakt med Ministeriet for Grøn Trepart løber fra 2024 til og med 2029 med mulighed for forlængelse i op til fire år.
Opgaven er fortsat forankret i det stærke fagmiljø, der har varetaget vildtforskning og -rådgivning uafbrudt siden 1949, hvor Vildtbiologisk Station blev oprettet. Vi har dermed Danmarks største og stærkeste forskningsmiljø med fokus på anvendt forskning i relation til arts-, jagt- og vildtforvaltning i Danmark og internationalt.
Udbuddet af opgaver dækker over forskning og rådgivning inden for forvaltning af fugle samt hav- og landpattedyr, herunder forvaltning af jagt, håndtering af konfliktarter, og menneskeskabte påvirkninger af arterne, fx i relation til rekreative aktiviteter.
Som en del af opgaven har DCE/AU udarbejdet en strategi for forskning og vidensopbygning for kontraktperioden. Midlerne til forskning skal anvendes inden for den ramme som den udarbejdede strategi for forskning sætter. Strategien skal relatere sig til de beskrevne forskningsmiljøer og faglige emner, der skal ydes rådgivning inden for.
Vi yder faglig bistand i forbindelse med forvaltningen af fugle og pattedyr (land- og havpattedyr), der forekommer i Danmark. Der kan både være tale om truede eller beskyttelseskrævende arter, men også almindelige arter. Der kan være behov for bistand i forbindelse med f.eks. udarbejdelse af forvaltningsplaner, vurdering af bestandsstørrelse og udbredelse, direkte beskyttelsestiltag, levestedsforbedringer, eller genopretning af levesteder samt konsekvens- og effektvurderinger af disse. Vi bidrager også med faglig bistand i forbindelse med forvaltningen i Tøndermarsken og Vadehavet.
Rådgivningen kan også dreje sig om udsætninger/translokationer, forventede effekter af udsætninger/translokationer for f.eks.økosystemer samt udvælgelse af indikatorarter og forvaltningen og betydning af forskellige forvaltningstiltag for disse. Der kan endvidere være behov for rådgivning vedrørende trafikdræbte eller på anden vis nødstedte dyr, samt være behov for faglig bistand i forbindelse med vurdering af VVM-sager.
Til sidst kan der være tale om klimaets betydning og påvirkninger på populationer og deres udbredelse, påvirkning af habitater, fødegrundlag etc. Der kan i den forbindelse være behov for faglig bistand til at vurdere indvandring og udvandring af arter som følge af klimaændringer samt vurdering af klimaets betydning som presfaktor på truede bestande og i den sammenhæng vurdering af relevansen af forskellige forvaltningsmæssige tiltag.
Vi yder faglig bistand i forbindelse med forvaltningen af udøvelse af jagt. Dette omfatter bl.a. rådgivning om jagtens bæredygtighed, egnede jagtformer og redskaber, herunder ammunitionstyper, buejagt og falkejagt. Derudover bidrages med viden om bestandes demografi og rådgivning om afskydningsmodeller.
Vi yder også faglig bistand omkring betydningen af forstyrrelser forårsaget af jagt og forvaltning i relation til anskydninger. Det kan fx være behov for faglig bistand til at vurdere jagtens påvirkning på bestande på både nationalt og internationalt niveau samt at indsamle viden og oplysninger om de på ethvert tidspunkt jagtbare arter, samt arter der potentielt kan bære en jagttid.
Vi udarbejder opdateret rapport med det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen baseret på nyeste viden, ligesom vi yder faglig bistand i forbindelse med Vildtforvaltningsrådets drøftelser af nye jagttider herunder mødedeltagelse. Jagttiderne revideres med et interval på ca. 4. år. Der kan forekomme mindre midtvejsevalueringer af jagttider for udvalgte arter midtvejs i 4.års perioderne.
Vi udarbejder den årlige vildtudbyttestatistik på baggrund af jægernes oplysninger om vildtudbytte for hver jagtsæson med geografisk (kommune) fordeling af udbyttet. Denne information modtages fra Miljøstyrelsen.
Vildtudbyttestatistikken kan i en række tilfælde anvendes som indikator for bestandsudvikling og -størrelse for de jagtbare arter og er derfor væsentlig for forvaltningen. På udvalgte arter kan der i forbindelse med indberetningen angives detaljer om f.eks. måned (for nedlæggelsen), køn, alder og vægt (vægt/brækket vægt).
Vi kvalitetssikrer/validerer og analyserer data i samarbejde med Miljøstyrelsen. Desuden vedligeholder vi en database med de bearbejdede data og opdaterer den med eventuelle andre relevante data. I forlængelse heraf bidrager vi med faglig bistand til databehov i vildtudbytteindberetningen og rådgiver om vildudbyttets betydning for bestandene.
For at kvalificere vildtudbytteindberetningerne for primært gæs og ænder med yderligere oplysninger om arts-, køns-, og alderssammensætning, tidsmæssigt og geografisk udbytte samt ynglesucces indsender jægerne på frivillig basis vinger af nedlagte fugle (ca. 10-15.000 vinger/år).
Miljøstyrelsen har ubegrænset brugsret til de to databaser, herunder data og koder.
Vi yder faglig bistand i forbindelse med forvaltningen af arter, der kan være i konflikt med erhverv som fiskeri og landbrug, som kan have sundheds- eller sikkerhedsmæssige effekter på mennesker eller som kan have en negativ effekt på andre arter. Det kan fx være faglig bistand i forbindelse med vurdering af skadernes omfang, hvilke afgrøder, fiskearter eller øvrige arter, der er skader/negative effekter på, samt bestandsudviklingen hos konfliktarter. Herudover kan der være behov for vurdering af om eventuelle andre arter bevæger sig ind i feltet af konfliktarter.
Vi yder faglig bistand i forbindelse med vurderinger af reguleringen både mht. forstyrrelseseffekter på andre arter, effekt på den pågældende art samt effekt af selve reguleringen i forhold til at afværge skader. Desuden rådgivning om reguleringens udførelse, alternative afværgeforanstaltninger og løsningsmuligheder (f.eks. fælder, visuelle og akustiske afværgemidler, aflastningsfodring, arealdrift etc.) herunder løsningsmuligheder i byområder.
Vi yder faglig bistand vedrørende effekter af invasive arter, udbredelsesstatus, bekæmpelsesmuligheder, og risikovurderinger af invasive og potentielt invasive arter. Der kan være behov for effekt- og konsekvensvurderinger af forskellige bekæmpelsesmetoder og tiltag både i forhold til den art, der ønskes bekæmpet og øvrige arter. I forbindelse med EU forordning for invasive arter kan der være behov for kvalitetssikring af risikovurderinger samt deltagelse i ekspertgrupper. Der vil ligeledes være behov for rådgivning og kvalitetssikring af nationale lister over invasive og potentielt invasive arter.
Der ydes faglig bistand i forhold til forvaltning og vurdering af effekter af menneskelige aktiviteter. Det kan dreje sig om f.eks. anlægsarbejde og forstyrrelser i form af f.eks. regulering, jagt, undervandsstøj, vindmøller, sæl-/marsvinesafari og friluftsaktiviteter. Andre menneskeskabte effekter kan f.eks. være fragmentering og forurening.
Der rådgives om effekterne hver for sig samt kumulative påvirkninger på fugle og pattedyr, og hvordan disse kan forvaltes, herunder afværgeforanstaltninger. For vildtreservaterne ydes faglig bistand til vurdering af vildtreservaters betydning for de omfattede arter samt øvrige arter, der måtte have gavn af reservatet.
Rådgivning og bistand fx i forbindelse med fastsættelse af afgrænsningerne for reservaterne, herunder jagt- og forstyrrelsesfrie zoner, samt hvilke aktiviteter der eventuelt kan tillades i dele af reservaterne, og i givet fald hvor.
Desuden ydes faglig bistand i forbindelse med vurdering af effekter af ændringer i reservatbekendtgørelser samt vurdering af behov for ændringer i tidligere reservater og etablering af nye reservater.
Vi inddrager sociologiske aspekter i forbindelse med den rådgivning, der ydes. Forvaltningen af fugle og pattedyr i Danmark både inddrager og berører mange forskellige grupper af mennesker. Det kan f.eks. være landmænd, fiskere, jægere, ornitologer og naturbrugere i forbindelse med friluftsaktiviteter. Hvor inddragelse af sociologiske aspekter bibringer en merværdi til rådgivningen omkring forvaltningen af fugle og pattedyr, vil den indgå som en integreret del. Dette kan f.eks. være ved at inddrage analyser af forskellige gruppers tilgang og holdning til forvaltningsmæssige tiltag med henblik på at tilrettelægge forvaltningen mest hensigtsmæssigt, f.eks. med mulighed for inddragelse af bestemte grupper.
