Forskningsstrategien er målrettet de videns- og rådgivningsbehov, der forventes inden for rammerne af arts-, jagt- og vildtforvaltning i Danmark i perioden fra 2024-29. Strategien står på skuldrene af den forskning og rådgivning, som DCE/AU har leveret i en lang årrække. For overskuelighedens skyld følger de overordnede emner og delemner kravsspecifikationen i udbudsmaterialet, både i forhold til de beskrevne krav til opbygning og opretholdelse af forskningsmiljøer samt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø’s (SGAV, tidl. Miljøstyrelsen) rådgivningsbehov. Forskningsstrategien er primært forskernes bud på de strategiske indsatser, der vurderes at være nødvendige for at kunne understøtte rådgivningsbehovene i de kommende år. SGAV’s rådgivningsbehov er brede og ofte vidtrækkende. De kan komme fra en lang række kilder og være affødt af i) nationale lovkrav eller nye regelsæt, ii) internationale krav fra direktiver eller aftaler, iii) politisk-strategiske overvejelser og strømninger, iv) dialog mellem SGAV, andre myndigheder, interessenter og forskningsmiljøer, som fører til identifikation af vidensbehov, der er kritiske at få dækket for at forstå, rådgive og handle på, til v) ad hoc behov som opstår uventet og ofte med kort responstid. I forskningsstrategien indgår indsatser, som vil strække sig over det meste af kontraktperioden, og et forskningsberedskab, som kan aktiveres i tilfælde af pludseligt opståede rådgivningsbehov. Strategien er kommenteret af SGAV, der har ønsket tilføjelser af visse emner, som har særlig forvaltningsmæssig relevans.
Forskningen, der skal understøtte et så diverst rådgivningsbehov, skal kombinere grundforskning, strategisk og anvendelsesorienteret forskning samt monitering. Der skal endvidere være en tæt kobling mellem forsknings- og rådgivningskompetencerne. Rådgivningsbehovene afspejler endvidere, at der er et stigende behov for internationalisering af forskningen (primært for de migrerende arter, men også for at styrke faglig udveksling), tværfaglighed (fordi der er en erkendelse af at bæredygtige løsninger kræver social accept og inddragelse), en adaptiv tilgang (pga. faglige usikkerheder og behov for en struktureret beslutningsproces), kapacitet til behandling og analyse af komplekse og store datasæt, evne til at forudsige konsekvenser af tiltag på vidt forskellige geografiske skalaer, og gående fra individ- til populationsniveau. Endvidere er der en stigende efterspørgsel på vurdering af kumulative effekter af forskellige menneskeskabte påvirkninger, inklusive klimaændringer, forurening, anlægsarbejder og invasive arter, på bestande og interaktioner mellem arter. Forskningsstrategien afspejler denne kompleksitet og behovet for en bred vidensbasis og mangfoldige ekspertiser (fra gummistøvlebiologi over computer science, veterinær forskning til samfundsforskning).
Det er inden for det sidste årti sket en rivende udvikling af nye teknologier og deres tilgængelighed. Det gælder især indenfor sporingsmetoder, hvor der f.eks. GPS-sendere har givet nye informationer, forstærket af, at de i stigende grad omfatter en række sensorer, der kan informere om f.eks. adfærd, fysiologisk tilstand, øjeblikkeligt energiforbrug, fugle flyvehøjde, dykkerdybder af havpattedyr, stressniveau og tilstand. Vi ser et stort potentiale i at bruge sådanne instrumenterede organismer som platforme til at opnå samtidige miljødata i realtid, ved at inkorporere videokameraer, mikrofoner og temperatursensorer. Disse, koblet med remote sensing og dynamiske omgivelsesmodellering (på land og til vands), giver helt nye muligheder for at integrere og analysere data på store (f.eks. hvordan arter som lever skjult eller i fjerne egne eller gemmer sig i ukendte rasteplads) eller mindre geografiske skalaer (f.eks. hvordan flagermus og fugle undgår vindmøller turbinevinger). Tilsvarende er der udviklet nye softwareplatforme til at analysere 'big data', og maskinlæring og kunstig intelligens integreres i databehandling og modellering, herunder for automatisk at fortolke, registrere og tælle billeder af f.eks. havfugle fra lodrette georektificerede luftfotos eller sjældne ynglefugle kald/sang fra passiv remote lydovervåging. Disse nye teknologiske og analytiske muligheder vil blive brugt meget aktivt, bl.a. i samarbejde med ingeniører og softwareudviklere.
