Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.
Sortklire yngler i Nordskandinavien og det vestlige Rusland. Den overvintrer i Vest- og Sydeuropa samt i Vestafrika. I Danmark ankommer de første sortklirer på efterårstræk allerede i slutningen af juni. Trækket kulminerer i slutningen af juli, og de fleste af fuglene trækker hurtigt videre til vinterområderne. Arten er således kun kortvarigt i landet. Arten træffes i lavvandede søer og sumpede områder, ofte nær kyster. Flest fugle ses i Vadehavet.
Efterårsbestanden er vurderet til 60.000-120.000 individer og til at være ”sandsynligvis stabil” (Delany m.fl. 2009), eller måske svagt faldende.
Jagttid
Sortklire har været fredet i Danmark siden 1982. Indtil da var jagttiden 1.8. til 31.12.
Jagtudbytte i Danmark
Det vurderes, at der årligt blev nedlagt ca. 700 sortklirer årligt i midten af 1970'erne (Strandgaard & Asferg 1980).
Jagtens indflydelse på bestanden
Det er ikke sandsynligt, at et udbytte på ca. 700 fugle årligt kan have påvirket bestandens størrelse i måleligt omfang.
Sortklire er på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag II/2. Danmark og Frankrig er de eneste lande i EU, der må give arten en jagttid.
Sortklire må ud fra en bestandsbiologisk betragtning vurderes at kunne bære en jagtlig udnyttelse af et begrænset omfang. Artens efterårstræk finder hovedsageligt sted i juli-august, og størsteparten af fuglene har passeret Danmark inden en eventuel jagtstart 1.9. En del sortklirer kan dog stadig opholde sig i Vadehavet. Udbyttet må derfor i givet fald formodes at være mindre end de 700 individer, der blev nedlagt i de tidligere sæsoner med jagt.
Sortklire trækker ofte i flok og gerne sammen med andre klirearter. I jagtsituationer vil den være vanskelig at kende fra andre klirearter, når den er i vinterdragt, og i tilfælde af en jagttid vil der være betydelig risiko for forvekslinger.
.JPG "Illustration Sortklire")
