Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hvinand

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Hvinand forekommer i Danmark som både ynglende, på træk og overvintrende. Den danske ynglefuglebestand anslås at tælle 150 par (Fredshavn m.fl. 2019a). Arten yngler langt overvejende i det nordøstlige Sjælland (Vikstrøm & Moshøj 2020). Den danske ynglefuglebestand betegnes som værende i stigning (Fredshavn m.fl. 2019a).

Den samlede flywaybestand af hvinand tæller 1,0-1,3 mio. individer (Nagy & Langendoen 2018, 2020) og formodes at omfatte fugle fra ynglebestande i Skandinavien og Rusland. Bestandsudviklingen beskrives som moderat faldende, både på lang sigt (1998-2018, Fig. 3.1.14.1) og på kort sigt (2009-2018). På endnu længere sigt (1969-2018) beskrives bestanden som værende i moderat stigning.

Den danske overvintringsbestand af hvinand blev i 2018 opgjort til ca. 70.000 individer. Artens bestandsudvikling blev i Fredshavn m.fl. (2019) betegnet som stabil, både for perioden 2007-2018 (Fig. 3.1.14.1A) og 1980-2018. Vinterforekomsten af hvinand i Danmark knyttes til beskyttede, lavvandede kyster omkring Sjælland og øerne syd derfor, omkring Fyn og langs den jyske øst-kyst. Desuden overvintrer mange hvinænder i Limfjorden. Arten forekommer om vinteren i mindre grad i søer og nor (Nielsen m.fl. 2019).

Klimaforandringer forårsager, at arten flytter sit overvintringsområde imod nordøst (Lehikoinen m.fl. 2013), hvor der for perioden 1980-2010 beskrives et faldende antal overvintrende fugle mod syd og vest (Irland og Schweitz i særdeleshed) og stærkt stigende andele nordligere i Sverige (269 %) og i Finland (over 4.300 %).

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2022

Jagten i Danmark

Det årlige jagtudbytte af hvinand i Danmark lå i 2018 og 2019 på hhv. knap 5.800 og knap 5.300 individer. Det er et markant fald i forhold til tidligere udbyttetal. Fra 1995 til 2019 blev flest hvinænder nedlagt i 2004 (godt 19.000 fugle) og over 10.000 fugle årligt frem til og med 2009. Herefter faldende til det nuværende niveau, med undtagelse af 2011, hvor godt 11.600 fugle blev nedlagt (Fig. 3.1.14.1B). Udbyttet faldt i perioden 1995-2019 med 4,2 % per år, mens det for perioden 2014-2019 faldt med 8,1 % per år.

Den geografiske fordeling af jagtudbyttet koncentrerede sig i Limfjorden, i de vestjyske fjorde, langs Jyllands østkyst samt omkring Fyn og Sydsjælland (Fig. 3.1.14.2).

Andelen af nedlagte hvinænder var mindst i oktober, men fra november til jagtsæsonens udløb ved udgangen af januar var andelen af nedlagte hvinænder relativt jævn. Det gælder både for årene 1994-2014 og i perioden fra 2015 til 2019 (Fig. 3.1.14.3).

Forvaltningsmæssige problemstillinger

De ikke-ynglende hvinænder i Danmark skønnes at være påvirket af hhv. jagt og bifangst i fiskeredskaber (Freds-havn m.fl. 2019a, Zydelis m.fl. 2009). Desuden kan forekomster af fældende hvinænder være påvirket af en øget rekreativ udnyttelse af artens fældningsområder i sensommeren, hvor fældning af håndsvingfjer gør dem ude af stand til at flyve i ca. 3 uger (Petersen m.fl. 2016).

Vurdering af gældende jagttid

Det nuværende jagttryk på hvinænder i Danmark skønnes ikke at have negativ indflydelse på flywaybestanden. Det vides ikke, om jagten i Danmark har indflydelse på den lille danske ynglebestand. Da der kun nedlægges en lille del af det samlede udbytte i jagtsæsonens start (oktober), skønnes en eventuel effekt at være lille.