Hvinand forekommer i Danmark som både ynglende, på træk og overvintrende. Den danske ynglefuglebestand anslås at tælle 150 par (Fredshavn m.fl. 2019b), dog rettet til 100-150 par i det nye udkast til Artikel 12 (Fredshavn m.fl. 2025b) og som stabil. Arten yngler langt overvejende i det nordøstlige Sjælland (Vikstrøm & Moshøj 2020).
Den danske midvinterbestand af hvinand blev i 2023 opgjort til ca. 73.000 individer med en stabil bestandsudvikling for perioden 2012-2023 (Fig. 3.1.25.1A) og en stigende bestandsudvikling for perioden 1987-2023 (Nielsen m.fl. 2024). Om vinteren optræder hvinand i Danmark særligt ved beskyttede, lavvandede kyster omkring Sjælland og øerne syd for, omkring Fyn og langs den jyske østkyst. Desuden overvintrer mange hvinænder i Limfjorden. Arten forekommer også i mindre grad i søer og nor i hele landet (Nielsen m.fl. 2024).
Den samlede flywaybestand af hvinand i Nordvest- og Centraleuropa tæller 750.000-1.500.000 individer (Wet-lands International 2025b) og formodes at omfatte fugle fra ynglebestande i Skandinavien, Finland og den vestlige del af Rusland. Bestandsudviklingen beskrives som moderat stigende på lang sigt (1975-2023) og stabil på kort sigt (2014-2023) (Wetlands International 2025a). hvor udviklingen fra 1995 og frem er angivet i Fig. 3.1.25.1A.
Klimaforandringer forårsager, at arten flytter sit overvintringsområde mod nordøst, og for perioden 1980-2010 beskrives faldende antal overvintrende fugle mod syd og vest (Irland og Schweiz i særdeleshed), og stærkt stigende antal nordligere i Sverige (269 %) og i Finland (over 4.300 %) (Lehikoinen m.fl. 2013).
Det årlige jagtudbytte af hvinand i Danmark lå i 2022 og 2023 på hhv. knap 5.500 og knap 5.700 individer. Dette er et markant fald i forhold til tidligere udbyttetal. Fra 1995 til 2011 lå det årlige jagtudbytte typisk på over 10.000 hvinænder, flest i 2004 med over 19.000. Herefter faldt udbyttet til det nuværende niveau på mellem 5.000 og 7.000 (Fig. 3.1.25.1B). Udbyttet faldt signifikant i perioden 1995-2023 med 4 % pr. år, mens det var stabilt for perioden 2018-2023.
Jagt på hvinand finder sted langs kyster i hele landet. Flest nedlægges i de vestjyske fjorde og i Limfjorden (Figur 3.1.25.2).
Andelen af nedlagte hvinænder var mindst i oktober, men fra november til jagtsæsonens udløb ved udgangen af januar var andelen af nedlagte hvinænder relativt jævn. Det gælder både for årene 1994-2018 og i perioden fra 2019-2023 (Figur 3.1.25.3).
Hvinand er listet som Livskraftig (LC) både på verdensplan og i Europa (IUCN 2025). På den danske rødliste er ynglebestanden listet som Sårbar (VU), mens trækfuglebestanden er listet som Livskraftig (LC) (Moeslund m.fl. 2023). Flywaybestanden er pga. af dens størrelse og stabile udvikling aktuelt klassificeret i kategori B2c under Vandfugleaftalen (AEWA 2023), men foreslås i udkastet til AEWA CSR9 nedlistet til kategorien C1 med henvisning til de senere års fremgang (Wetlands International 2025b).
De ikke-ynglende hvinænder i Danmark skønnes at være påvirket af hhv. jagt og bifangst i fiskeredskaber (Fredshavn m.fl. 2019b, Zydelis m.fl. 2009). Desuden kan forekomster af fældende hvinænder være påvirket af en øget rekreativ udnyttelse af artens fældningsområder i sensommeren, hvor fældning af håndsvingfjer gør dem ude af stand til at flyve i ca. 3 uger (Petersen m.fl. 2016).
Det nuværende jagttryk på hvinænder i Danmark skønnes ikke at have negativ indflydelse på flywaybestanden. Det vides ikke, om jagten i Danmark har indflydelse på den lille danske ynglebestand, men sandsynligheden for at lige netop disse fugle rammes, er givetvis begrænset pga. det markant større antal af overvintrende fugle.
Hvinand Bucephala clangula
Foto: Kevin Kuhlmann Clausen ©
