I Danmark træffes blisgåsen fouragerende på enge og grønne marker, og optræder ofte i blandede flokke med andre arter af gæs. De største forekomster ses i den sydøstlige del af landet, men arten optræder i stigende grad også i det øvrige Danmark. Blisgåsen overnatter fortrinsvis på kystnære kollektive rastepladser, ofte blandt andre gæs. Den rastende bestand af blisgås i Danmark ved midvinter er steget fra få hundrede fugle i 1990’erne til et gennemsnitligt antal omkring 10.000 i 2010’erne, og senest er et rekordstort antal på 25.387 individer optalt i 2023 (Fig. 3.1.11.1A). Der er en del år-til-år fluktuationer i de nationale antal, som givetvis relaterer sig til vinterens hårdhed, men forekomsten i Danmark er generelt stigende. I 2022 gennemførtes den første marts-tælling af blisgæs i Danmark, som resulterede i en forekomst på 50.583 fugle. Arten er generelt mest talrig her i landet sen vinter og i det tidlige forår.
Den samlede flywaybestand har det seneste årti været relativ stabil (Fig. 3.1.11.2) på omkring 1,0 – 1,2 mio. fugle (AEWA CSR8, Wetlands International 2022), men estimatet er foreslået opjusteret til 1,0 – 1,4 mio. fugle i den kommende AEWA CSR9 (Wetlands International 2025b). Stigningen i Danmark er derfor betydeligt kraftigere end på flywayniveau. Dette skyldes sandsynligvis, at bestandens vinter- og forårsudbredelse i de seneste årtier er forskudt mod nord, og nu i højere grad omfatter Danmark. Der foreligger ikke egentlige undersøgelser heraf, men forklaringen skal formentlig findes i mildere vintre og vintergrønne marker.
Jagtudbyttet af blisgås har været signifikant stigende de seneste tre årtier, og har de seneste 10 år ligget mellem 2.000 og 4.000 fugle. For den seneste 5-års periode er der dog ingen signifikant trend i det årlige udbytte (Fig. 3.1.11.1.B). Udbyttet er steget dels som følge af en voksende overvintrende bestand i Danmark, og dels som følge af indførelsen af en generel jagttid i januar fra 2014/15 og fremad. Blisgæs nedlægges især i Sydøstdanmark og det sydvestlige Jylland, samt i nogen grad langs den jyske vestkyst (Fig. 3.1.11.3). Denne fordeling afspejler meget godt artens vinterudbredelse (Nielsen m.fl. 2024). De seneste år er en stor andel af udbyttet faldet i vintermånederne december og januar (Fig. 3.1.11.4).
Blisgås er listet som Livskraftig (LC) både i den globale og den europæiske rødliste (IUCN 2025), og den nationale trækbestand som LC på den danske rødliste (Moeslund m.fl. 2023). Den nordvesteuropæiske flywaybestand er listet i kategori C1 under Vandfugleaftalen (AEWA 2023). Både arten som helhed og den nationale rastebestand anses derfor som livskraftig.
Blisgås kan i lighed med andre gæs optræde som skadevolder på dyrkede marker, men arten er i større omfang end mange af de øvrige gåsearter knyttet til enge og ekstensive græsarealer, hvorfor egentlige markskader er relativt sjældne. Undersøgelser i Centraleuropa indikerer imidlertid, at blisgæssene i stigende grad opsøger vintersæd (Polakowski m.fl. 2023), og en lignende udvikling i Danmark i årene fremover kan ikke udelukkes.
Den nuværende jagttid dækker perioden 1. september til 31. januar. Stigningen i den nationale rastebestand de seneste årtier har fundet sted samtidig med en stigning i jagtudbyttet, og det forventes derfor ikke, at den nuværende jagttid vil forhindre en fortsat stigning i de nationale antal, omend hastigheden heraf, og antallet af rastende individer et givent år, naturligvis kan påvirkes af jagttrykket på arten.
