Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.
Agerhøne er udbredt som ynglefugl over det meste af landet, men har dog udvist en tendens til indskrænket udbredelse (Grell 1996, Vikstrøm & Moshøj 2020). Den seneste bestandsvurdering ligger på 4.700 par, og udviklingen vurderes de seneste år som stabil (Fredshavn m.fl. 2019a). DOF’s punkttællinger i yngletiden viser en signifikant årlig tilbagegang på 2,7 % fra 1976-2019 og på 5,7 % for 2010-2019, mens vinterindekset for perioderne 1976-2008 og 2009-2018 viser signifikante årlige nedgange på hhv. 4,53 % og 12,0 % (Fig. 3.1.17. 1A, Eskildsen m.fl. 2020). Markvildttællinger koordineret af Danmarks Jægerforbund 2013-2020 viser en stabil udvikling i antallet af agerhøne i områder, hvor der formodes at være udført habitatforbedrende tiltag (Sørensen & Midtgaard 2020). Generelt udviser agerhønebestande store årlige udsving afhængigt af en meget variabel ynglesucces, men overordnet er status sandsynligvis en faldende, måske lokalt stabil, national bestand, hvilket understøttes af udviklingen i vildtudbyttet (Fig. 3.1.17. 1B). Tilbagegangen er størst i Nordvest-, Midt-, Syd- og Sønderjylland samt på Sydfyn (Vikstrøm og Moshøj 2020).
Jagtudbyttet for agerhøne lå på omkring 300.000 fugle i en lang årrække fra 1940 til 1960. Derefter faldt udbyttet til omkring 200.000 fugle i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne. I slutningen af 1970’erne faldt det yderligere til under 100.000 fugle. Siden 2010/11 har det årlige udbytte ligget relativt stabilt mellem 20.000 og 30.000 fugle, men er i de seneste to år faldet til under 20.000 fugle årligt. De fleste fugle nedlægges i Vest-, Midt- og Sydsjælland og på Møn (Fig. 3.1.17.2).
Bestanden af agerhøns er faldet gennem flere år. I egne, hvor arten er fåtallig, anbefales det ikke at drive jagt, hvilket lokalt følges af mange jægere. For at ophjælpe bestanden har Miljøministeriet/Naturstyrelsen iværksat en forvaltningsplan for agerhøne (Naturstyrelsen 2012, se nedenfor). Desuden er dette initiativ fulgt op af lokale markvildtlav etableret på foranledning af Dan-marks Jægerforbund (cf. Sørensen & Midtgaard 2020). Ved den seneste rødlistevurdering er agerhøne oplistet fra Livskraftig (LC) til Sårbar (VU) (Moeslund m.fl. 2019), på trods af at bestandsudviklingen angives som stabil. Agerhøne er klassificeret som Livskraftig (LC) på både globalt og europæisk niveau.
Historisk er den markante tilbagegang i agerhønebestanden i Danmark koblet til ændringer i landbrugspraksis. Øget homogenitet samt optimeret og intensiveret arealanvendelse har reduceret forekomsten af lysåbne marginalområder i landbruget og dermed reduceret udbuddet af optimale yngle og fourageringshabitater.
Prædation på æg/kyllinger og habitatfragmentering i områder med få fugle kan ligeledes influere negativt på agerhønebestanden. Jagt kan lokalt være en faktor, der påvirker bestandstætheden af agerhøns.
Det er ikke muligt at vurdere indflydelsen af jagt på bestanden af vildtlevende agerhøns, idet der udsættes et stort antal opdrættede fugle, senest vurderet til mellem 20.000 og 70.000 (Christensen & Kahlert 2011). Udsætninger påvirker formentlig den geografiske fordeling af jagtudbyttet (Fig. 3.1.17.2), om end der også er en sammenhæng mellem tætheder af vilde agerhøns og jagtudbytte (Noer m.fl. 2009). Jagttiden for agerhøne blev fra 2018/19 forlænget med 14 dage, således at den aktuelt strækker sig over 1½ måned mod tidligere én måned.
Jagt på agerhøne i områder med lave tætheder anses ikke for bæredygtig, og den generelle anbefaling er, at jagt frarådes i områder med under 20 efterårsfugle/km2 (Christensen & Kahlert 2011). Naturstyrelsen har i 2013 udarbejdet en forvaltningsplan for agerhøne, hvis målsætning er, at arten fortsat skal være almindelig og udbredt i Danmark og have status som Livskraftig på rød-listen (Naturstyrelsen 2012). Forvaltningsplanens virkemidler er at forbedre levestederne ved at forøge føde-udbuddet, forøge artens muligheder for at søge skjul mod rovdyr, give retningslinjer for den jagtlige udnyttelse og lave graduerede målsætninger for lokale agerhønebestande. Forvaltningsplanen inkluderer etablering af markvildtlav spredt over det meste af landet. En foreløbig analyse baseret på data fra 52 markvildtslav er udarbejdet af Sørensen m.fl. (2020). Denne foreløbige analyse indikerer, at i områder, hvor markvildtlav indfører habitatforbedrende tiltag, kan den lokale bestand af agerhøns holdes på et stabilt niveau. Der mangler dog endnu en opsummering af type og omfang af de konkrete tiltag samt af afskydningen i markvildtlavenes områder, før en sådan effekt kan verificeres. Det er ligeledes uvist, om indsatsen i lokale områder har et omfang, der kan sikre en markant fremgang for agerhøne på landsplan på længere sigt.
Figur 3.1.17.1. B) Jagtudbyttet af agerhøne i Danmark i jagtsæsonerne 1995/96-2019/20 med angivelse af tendenser i jagtudbyttet af agerhøne i perioderne 1995– 2019 og 2014– 2019.
Figur 3.1.17.2. Geografisk fordeling af jagtudbyttet af agerhøne vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan for sæsonerne 2014/15-2018/19.
