Knarand blev jagtbar i 1994, og siden da er jagtudbyttet gået markant frem, dog tyder de seneste år på et faldende udbytte (Fig. 3.1.15.1B). De seneste fem jagtsæsoner er der nedlagt mellem 2.000 og 2.800 knarænder. Arten nedlægges fortrinsvis på Øerne (Fig. 3.1.15.2), hvilket er i god overensstemmelse med, at det også er her, den er mest udbredt både som ynglefugl (Vikstrøm & Moshøj 2020) og uden for yngletiden (Nielsen m.fl. 2024). Førhen blev op mod 75 %, og dermed hovedparten af knarænderne nedlagt i september-oktober, men i de seneste fem jagtsæsoner er blot 37 % nedlagt i disse to måneder, 58 % i november-december og de resterende knap 5 % i januar (Fig. 3.1.15.3).

Knarand er ikke truet og er listet som Livskraftig (LC) både globalt og i Europa (IUCN 2025). På den danske rødliste er såvel ynglebestanden som trækfuglebestanden listet som Livskraftig (LC) (Moeslund m.fl. 2023). Den nordvesteuropæiske flywaybestand er listet i kategori C1 under Vandfugleaftalen pga. den store bestand og dennes gunstige udvikling (AEWA 2023). 

Knarand er mere tilknyttet ferskvand end de andre svømmeænder, og findes derfor i mindre grad i reservaterne, der oftere ligger kystnært og i brakvandsområder (Clausen m.fl. 2013). Arten er derfor nok i mindre grad end de andre svømmeandearter blevet begunstiget af reservatoprettelserne i 1990’erne, men til gengæld mere af naturgenopretninger, der har tilvejebragt mange egnede, lavvandede ferske vådområder med rigelig bundvegetation. Ved de seneste landsdækkende NOVANA-optællinger registreredes mange af knarænderne således i tilknytning til naturgenoprettede vådområder, både ved midvinter og i oktober.
 

Den danske yngle- og rastebestand, såvel som flywaybestanden, har været i fremgang i en lang årrække, og der er intet der tyder på, at det stigende jagtudbytte indtil videre har stoppet udviklingen. Udviklingen i bestanden og jagtudbyttet i Danmark indikerer ikke problemer i forhold til jagtens bæredygtighed på nationalt niveau, og synes heller ikke at være i strid med Vildtforvaltningsrådets målsætning om en stigende bestand (Madsen m.fl. 2025). Den seneste udvidelse af jagten på fiskeriterritoriet i januar har næppe væsentlig betydning for jagtudbyttet, da arten primært forekommer ved ferskvand og jagten i denne periode kun må udøves på fiskeriterritoriet. 

Det samlede jagtudbytte i 11 lande med indrapporterede udbytter til Artikel-12 afrapporteringen udgjorde i 2012-2017 90.100 fugle, hvoraf blot 2,7 % blev nedlagt i Danmark. Udbyttet domineres af Frankrig (78,7 %) og Spanien 9,4 %). Her tages en del af udbyttet fra en østligere flywaybestand på 130.000-230.000 fugle, der overvintrer i Centraleuropa, ved Sortehavet og omkring Middelhavet (se afgræsningen af de to flyways i Nordvesteuropa i Scott & Rose 1996, Wetlands International 2022). Denne østligere bestand var som den nordvesteuropæiske bestand i henhold til AEWA CSR8 i vækst (Wetlands International 2022), men synes at være stabiliseret i de senere år, hvorfor bestandsestimatet er fastholdt i udkastet til AEWA CSR9 (Wetlands International 2025a, 2025b).