Skovsneppe forekommer som ynglefugl, på træk og som fåtallig vintergæst i Danmark. Vurderet ud fra de landsdækkende Atlas-undersøgelser (Atlas I og II) af Danmarks ynglefugle, var ynglebestanden af skovsneppe i fremgang fra midten af 1970’erne til midten af 1990’erne, hvor ynglebestanden blev vurderet til 1.500-2.000 par (Grell 1998). Ynglebestanden blev i Atlas III (2014-2017) ikke vurderet, men antallet af kvadrater med sikker/sandsynlig ynglende skovsneppe faldt en smule (Vikstrøm & Moshøj 2020). Den seneste rødlistevurdering (2019) angiver en stabil bestand bestående af under 10.000 voksne individer, og Fredshavn m.fl. (2019b) angiver 2.000 ynglepar i den seneste Artikel 12-afrapportering. I det nye udkast til Artikel 12 er bestanden dog nedjusteret og bestanden noteret som faldende (Fredshavn m.fl. 2025b). Det reelle antal ynglende skovsnepper kendes ikke, da hanner kan have flere hunner i deres territorier (Cramp & Simmons 1983).
Den europæiske flywaybestand af skovsneppe, som de danske fugle tilhører er i seneste AEWA CSR8 vurderet til 15-20 mio. fugle, og som værende i tilbagegang (Wetlands International 2022). Den Europæiske bestand er senest vurderet til 9,79-13,5 mio., hvoraf langt den største del af bestanden, 6-7 mio. territoriale hanner, findes i den europæiske del af Rusland. Der foreligger ingen national status af bestanden i Rusland, men den Europæiske bestand, inkl. Europæisk Rusland, vurderes i tilbagegang (IUCN 2025). Skovsneppe overvintrer hovedsageligt i Benelux-landene, Frankrig og Storbritannien. Det angives, at flere hundrede tusinde fugle årligt trækker gennem Danmark (Meltofte 1993).
Afhængig af vintertemperaturerne overvintrer skovsnepper i varierende antal i Danmark, men de data der findes fra punkttællingerne er baseret på så få fugle (gennemsnitligt 6 fugle/vinter; Vikstrøm m.fl. 2023), at det ikke giver mening at vise en bestandskurve. Vurderet ud fra jagtudbyttets sæsonfordeling siden 1994/95, med flere skovsnepper nedlagt i perioden december-januar (se Fig. 3.1.29.3), er der en tendens til, at antallet af overvintrende skovsnepper er stigende i Danmark. Denne ændring kan afspejle, at skovsnepperne overvintrer i større antal længere mod nord end tidligere, som følge af mildere vintre.
Jagtudbyttet for skovsneppe har svinget mellem 10.000 og 40.000 per sæson i perioden fra 1940 til 1990. Derefter viste udbyttet en svag stigning frem til 2008 og 2009, hvor der blev registreret rekordhøje udbytter på mere end 60.000 individer (Figur 3.1.29.1). I 2010 og 2011 (kolde vintre) fald antallet til under 30.000 individer, men har siden vist en markant stigning til et nuværende niveau på omkring 50.000 skovsnepper årligt. De fleste skovsnepper nedlægges i Vestjylland. Fanø og Læsø er traditionelle hotspots for sneppejagt under efterårstrækket (Fig. 3.1.29.2).
Sæsonfordelingen af udbyttet viser en markant top i første halvdel af november (Figur 3.1.17.3), hvilket hænger sammen med et stort tiltræk af Skandinaviske og Russiske ynglefugle.
Ud fra DNA-kønsbestemmelse, kombineret med aldersfordelingen fra vingeundersøgelsen, er det estimeret, at udbyttet i Danmark udgøres af 37 % unge hunner, 27 % unge hanner, 16 % gamle hunner og 20 % gamle hanner (Christensen m.fl. 2017). At der skydes flere unge hunner end hanner kan hænge sammen med, at de unge hunner trækker tidligere mod syd i efteråret, og dermed er udsat for jagt gennem en længere periode end de unge hanner, som ankommer senere sammen med de gamle fugle.
Skovsneppe er listet som Livskraftig (LC) både på verdensplan og i Europa (IUCN 2025) samt i den danske rødliste (Moeslund m.fl. 2023). Den europæiske flywaybestand er under Vandfugleaftalen listet i kategorien B2c, hvilket angiver, at arten er talrig, men udviser langsigtet tilbagegang (AEWA 2023). Denne listning foreslås opretholdt i den kommende AEWA CSR9 (Wetlands International).
Forvaltningsmæssigt er udfordringen med skovsneppe, at bestandsopgørelser er meget usikre. Både i yngletiden, under trækket og i vinterperioden forekommer skovsneppe spredt i landskabet og er primært nataktiv, og dermed svær at registrere systematisk. Jægernes udbytte kan være udtryk for bestandsændringer, men udviklingen i udbyttet kan også være et resultat af ændringer i overvintringsområder, som nævnt ovenfor.
Med hensyn til den danske ynglebestand af skovsneppe, er der en udfordring i forhold til manglende viden om, hvor stor en andel danske ynglefugle udgør i det samlede udbytte af skovsneppe.
Andelen af danske ynglefugle i det samlede udbytte er ukendt. Det er derfor ikke muligt at vurdere indflydelsen af jagt i Danmark på den danske ynglebestand af skovsneppe. Jagt angives muligvis at kunne have en begrænsende effekt på bestanden, men da størstedelen af de danske ynglefugle allerede i november er trukket til vinterområder længere mod sydvest (Bønløkke m.fl. 2006), nedlægges der overvejende trækfugle fra yngleområderne nord og øst for Danmark, som i stort antal ankommer til Vesteuropa medio oktober-ultimo november. Blandt de relativt få skovsnepper der nedlægges i starten af oktober, kan det dog forventes, at en større andel repræsenterer danske ynglefugle, men det reelle tal er ukendt.
Jagt på skovsneppe er intensiv i det sydvestlige Europa, hvor der alene i Frankrig nedlægges mere end 1 mio. fugle. Danske trækfugle vil udsættes for jagt gennem vinteren i landene syd for Danmark, men vil i disse områder være blandet op med millioner af fugle fra andre bestande.
Jagt har sandsynligvis ingen indirekte effekt på bestanden gennem forstyrrelse af fouragerende og rastende fugle. Dette begrundes i artens meget spredte forekomst og, at skovsnepper primært er nataktive.
Den nuværende jagttid dækker perioden 1. oktober til 31. januar. Seneste ændring i jagttiden skete i 2011/12, hvor sæsonen blev udvidet med 16 dage fra 15. til 31. januar.
I relation til jagt på den danske ynglebestand vurderes det, at der ikke er behov for ændringer mht. starttidspunktet for jagt, da andelen af skovsnepper der nedlægges i oktober, er faldende, og nu kun udgør under 10 % af sæsonudbyttet.
Det vurderes ikke, at udvidelsen af jagttiden i 2011 er årsag til fremgangen i udbyttet, som snarere afspejler, at fuglene responderer på et mildere vinterklima.
