Jagtudbyttet af spidsand varierer betydeligt fra år til år, og har de seneste fem år ligget mellem 4.200 og 6.000 fugle. Selvom kurverne i den lange periode 1995-2023 og den korte periode 2018-2023 henholdsvis indikerer et faldende og stigende udbytte (Fig. 3.1.18.1B), er ingen af disse tendenser signifikante, hvorfor udbyttet må betragtes som stabilt. 

Den geografiske fordeling af jagtudbyttet fra de seneste fem jagtsæsoner viser, at i Jylland nedlægges langt de fleste spidsænder omkring Ringkøbing Fjord og ved Vadehavet, på Øerne i Sydsjælland og på Lolland-Falster, især omkring Vordingborg Kommune (Fig. 3.1.18.2). Det er også de områder i landet, hvor langt de fleste spidsænder de seneste år er talt i NOVANA-programmets oktober- og midvintertællinger (Nielsen m.fl. 2024). Omkring 71 % af jagtudbyttet af spidsand nedlægges i september-oktober, knap 28 % i november-december, mens bare 1,5 % nedlægges i januar.  (Fig. 3.1.18.3).
 

Spidsand er listet som Livskraftig (LC) både på verdensplan og i Europa (IUCN 2025). Den listes som Truet (EN) ynglefugl på den danske rødliste, der bedømmer trækfuglebestanden som Livskraftig (LC) (Moeslund m.fl. 2023). Flywaybestanden er pga. af dens størrelse og bestandsudvikling klassificeret i kategori B1 under Vandfugleaftalen (AEWA 2023). Dette foreslås opretholdt i kommende AEWA CSR9 (Wetlands International 2025b). 

Alle svømmeænder vurderes generelt at være følsomme over for forstyrrelser forårsaget af jagt. Spidsand er således en af de arter, som har reageret mest markant på etableringen af reservaterne ved f.eks. Ulvshale-Nyord (Madsen m.fl. 1995) og Agger Tange (Clausen m.fl. 2014). 
Det er også en art, der er følsom overfor eutrofiering, og som faldt markant i antal ved Ringkøbing Fjord i den periode, hvor bundvegetationen forsvandt fra store dele af fjordens lavvandede grunde (Meltofte & Clausen 2011). Arten er dog kommet talrigt tilbage i området, efter vegetationen er vendt tilbage til Ringkøbing Fjord (Clausen m.fl. 2017, Nielsen m.fl. 2024). 

Nedgangen i ynglebestanden skyldes bl.a., at mange af de engområder, som arten før ynglede ved, er tilgroede (Jørgensen 2017), men arten er jf. atlasundersøgelserne også gået tilbage eller helt forsvundet fra mange områder i Jylland (Vikstrøm & Moshøj 2020), hvor manglende græsning ikke synes at være årsagen, f.eks. området omkring Agerø, større dele af Nissum Fjord og Tøndermarsken (dvs. lokaliteter, hvor DCE eller andre regelmæssigt overvåger ynglende eller rastende vandfugle, og vi derfra har et kendskab til græsningsforholdene). 

Det er næppe sandsynligt at jagten i Danmark på spidsand påvirker den danske ynglebestand, da sandsynligheden for at ramme lige præcis danske ynglefugle må være ret lille, grundet den lille ynglebestand og de mange trækgæster. Det vurderes endvidere, at sikring af ynglebestanden mere handler om optimal forvaltning af levestederne, end det handler om jagt.

Såvel jagtudbyttet som bestanden fluktuerer noget fra år til år, men jagtudbyttet har været stabilt siden 1995. Da langt de fleste ænder tælles i de mange reservater, hvor jagten er blevet udfaset, og den rastende bestand af spidsand samtidigt er steget i Danmark, må man konstatere, at jagten i Danmark synes at være blevet mere bæredygtig. Det må også konstateres at Vildtforvaltningrådets målsætning om en stigende bestand (Madsen 2025) synes opfyldt, ud fra en national betragtning. Udvidelsen af jagten på fiskeriterritoriet med sidste halvdel af januar siden 2011 har ikke påvirket udbyttet af arten, da den stort set ikke nedlægges i denne måned.

Jagtudbyttet på op til 6.000 fugle i Danmark udgør 5 % af flywaybestandsestimatet for den Nordvesteuropæiske bestand på 120.000 fugle. Bestandens størrelse opgøres dog ved midvinter og altså efter jagten er udøvet. Dertil kommer at det ikke vides, hvor store andele af de nedlagte ænder, der kommer fra den østligere flywaybestand. 

I et større perspektiv udgør det danske udbytte 5,9 % af det kendte samlede udbytte på 79.200 fugle i 14 lande med indrapporterede udbytter til Artikel-12 afrapporteringen i 2019. De fleste af disse fugle er nedlagt i Finland (10,6 %) og Frankrig (69,9 %), hvilket indebærer at en stor del af dette udbytte er taget fra den større og østligere udbredte ynglebestand, omtalt ovenfor.

Arten og begge flywaybestande er omfattet af EU-TFRB-arbejdet. Her tyder foreløbige analyser på, at der kan være problemer med bæredygtigheden af jagten på spidsand i den Nordvesteuropæisk overvintrende bestand, som bør adresseres (Cruz-Flores m.fl. 2024a). Af samme arbejde fremgår det, at jagten, der udøves i den østligere bestand, er bedømt som bæredygtig. Begge disse analyser er baseret på data, der ikke omfatter de nyeste data fra Wetlands International (2025a, 2025b).