Jagtudbyttet af spidsand varierer meget fra år til år, og udbyttet i de seneste år har ligget på omkring 5.000 fugle. Det er måske faldende, fordi det førhen i flere år var over 8.000 fugle og nu synes at ligge på et lavere niveau, men tendensen er ikke signifikant (Fig. 3.1.10.1).

Den geografiske fordeling af jagtudbyttet fra de seneste tre år viser, at langt de fleste spidsænder nedlægges i Vestjylland og ved Vadehavet (Fig. 3.1.10.2). Det er en fordeling, der er i god overensstemmelse med forekomsten af rastende spidsænder ved de seneste to oktober-tællinger, hvor langt de fleste spidsænder blev talt ned langs vestkysten af Jylland fra Agger Tange til Tøndermarsken (Nielsen m.fl. 2019, Holm m.fl. 2021). På Øerne er der i de senere år set større antal i norene og fjordene langs Sjællands sydkyst og ved Ulvshale-Nyord, og også her er der sammenfald med de par kommuner på Sjælland og Møn, hvor flest spidsænder nedlægges. Omkring 75 % af jagtudbyttet af spidsand falder i september-oktober, 15 % i november og 8 % i december, mens arten stort set ikke nedlægges i januar (Fig. 3.1.10.3).

Spidsand er listet som Livskraftig (LC) både på verdens-plan og i Europa. Den listes som Truet (EN) ynglefugl på den danske rødliste, der bedømmer trækfuglebestanden som Livskraftig (LC). Flywaybestanden er pga. dens størrelse og stabile udvikling aktuelt klassificeret i kategori B1 under vandfugleaftalen (AEWA 2018).

Alle svømmeænder vurderes generelt at være følsomme over for forstyrrelser forårsaget af jagt. Spidsand er en af de arter, som har reageret mest markant på etableringen af reservaterne ved f.eks. Ulvshale-Nyord (Madsen m.fl. 1995) og Agger Tange (Clausen m.fl. 2014).

Det er også en art, der er følsom over for eutrofiering, og som faldt markant i antal ved Ringkøbing Fjord i den periode, hvor bundvegetationen forsvandt fra store dele af fjordens lavvandede grunde (Meltofte & Clausen 2011), men arten er kommet talrigt tilbage i området, efter at vegetationen er vendt tilbage til Ringkøbing Fjord (Clausen m.fl. 2017c, Nielsen m.fl. 2019, Holm m.fl. 2021).

Nedgangen i ynglebestanden skyldes bl.a., at mange af de engområder, som arten før ynglede ved, er tilgroede (Jørgensen 2017), men arten er også gået tilbage eller helt forsvundet fra mange områder i Jylland, hvor manglende græsning ikke synes at være årsagen, f.eks. området omkring Agerø, større dele af Nissum Fjord og Tøndermarsken (dvs. lokaliteter, hvor DCE regelmæs-sigt overvåger ynglende eller rastende vandfugle).

Da både flywaybestanden og rastebestanden i Danmark i de seneste 25 år har været stabile eller måske stigende, og jagtudbyttet i den samme periode har været stabilt eller måske faldende, vurderes jagten i Danmark hverken at påvirke den nationale eller internationale rastebestand i væsentligt omfang. Jagtudbyttet i Europa synes stort, men omfatter også individer fra den betydeligt større bestand på 450.000-750.000 fugle (Nagy & Langendoen 2018), der trækker gennem Europa, herunder Italien og Sydfrankrig med betydelige jagtudbytter, til overvintringsområder i Afrika syd for Sahara fra Senegal i vest til Chad i øst (Scott & Rose 1996). Også denne bestand vurderes at være stabil eller fluktuerende (Nagy & Langendoen 2018).