Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.
Der forekommer to underarter af knortegås i Danmark, mørkbuget knortegås (Branta bernicla bernicla) og lysbuget knortegås (B. b. hrota), som begge yngler i Arktis.
Den mørkbugede knortegås trækker fra ynglepladser i Sibirien gennem landet på vej til og fra overvintringsområder i Tyskland, Holland, England og Frankrig. Den samlede flywaybestand er senest opgjort til 232.000 i januar 2016 (Ebbinge m.fl. 2018) og var på det tidspunkt steget fra omkring 15.000 i midten af 1950’erne til omkring 325.000 i begyndelsen af 1990’erne, hvorefter den faldt, men synes at have stabiliseret sig på et lavere niveau på godt 200.000 fugle (Fig. 3.2.3.1). Det er usikkert, hvordan udviklingen har været i bestandens størrelse de senere år. Ud fra britiske estimater af ynglesucces de seneste fire år (WWT 2020) og under antagelse af en overlevelsesrate på 86 %, dvs. en dødelighed på 14 % (Nolet m.fl. 2013), har vi til rapporten her fremskrevet bestandsudviklingen til vinteren 2019/20. Ynglesuccessen i årene 2016-2019 har i gennemsnit ligget på 7,7 %, altså kun godt halvdelen af den årlige dødelighed, hvorfor bestanden i de seneste år antages at være faldet til under 200.000, må-ske endda 175.000 fugle. Bestandsnedgangen siden midten af 1990’erne forklares ved en kollaps i lemmingbestandene i Sibirien, idet knortegæssene er mere udsatte for prædation fra polarræve i år med få lemminger (Nolet m.fl. 2013). De største antal mørkbugede knortegæs forekommer i Danmark i oktober-november og marts-maj, mens et noget mindre antal overvintrer. De største forekomster findes i Vadehavet, det Sydfynske Øhav og fladvandede områder nord og syd for Lolland-Falster og Møn, et udbredelsesmønster, der har ligget meget fast fra 1980’erne til i dag (Madsen m.fl. 1990, Holm m.fl. 2021).
Den lysbugede knortegås trækker fra ynglepladser i det østlige Nordgrønland og Svalbard til overvintringsområder i Danmark og det østlige England, hvor op mod 2/3 af bestanden i de seneste år har opholdt sig i Danmark om efteråret (Nielsen m.fl. 2019, Holm m.fl. 2021). Fuglene rykker i løbet af januar-februar mod Danmark, hvor hele bestanden er samlet i marts-maj. Den samlede flywaybestand er senest opgjort til 13.800 fugle ved månedsskiftet september-oktober 2019 efter et exceptionelt godt yngleår (Fig. 3.2.3.1). Bestanden har været stigende siden begyndelsen af 1970’erne, hvilket afspejler, at rekrutteringen på trods af store årlige fluktuationer har været højere end dødeligheden i bestanden fra 1980 til i dag (Clausen m.fl. 2020a).
Jagten på knortegæs i Danmark i 1950’erne og 1960’erne var til tider meget omfattende og ikke bæredygtig på den lysbugede knortegås, hvilket bevirkede, at bestan-den faldt fra 4.000 fugle i midten af 1950’erne til omkring 1600 fugle i flere af årene sidst i 1960’erne (Fig. 3.2.3.1). En mere omfattende redegørelse for dette er gi-vet af Noer m.fl. (2009). Bekymring for den lysbugede bestand var den primære årsag til, at knortegåsen blev fredet i 1972.
Knortegås er listet som Livskraftig (LC) på både den globale og europæiske rødliste. Disse lister sondrer ikke mellem racerne, men det gør den danske rødliste, hvor den overvintrende bestand for begge racers vedkommende ligeledes vurderes som Livskraftig (LC. Under Vandfugleaftalen er mørkbuget knortegås ved det seneste partsmøde listet i kategorien B2b og lysbuget knortegås i A2 (AEWA 2018). Knortegås står i fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 2, del B som potentielt jagtbar i Danmark, og dermed er det muligt at genindføre en jagttid, men listningerne under vandfugleaftalen betyder, at der i princippet kan udøves jagt på mørkbuget, men ikke på lysbuget knortegås.
Det vurderes, at knortegås er følsom over for jagt. På grund af risikoen for at forveksle de to underarter af knortegås er der i tidligere rapporter forud for jagttidsrevisioner foreslået områder, hvor der ikke bør udøves jagt, hvis der genindføres jagt på knortegås. Det gælder de områder, hvor lysbuget knortegås forekommer regelmæssigt i jagtsæsonen fra 1. september til 31. januar. Noer m.fl. (2009) og Asferg m.fl. (2016) påpegede, at følgende områder bør omfattes af en sådan særfredning: Region Nordjylland og Region Midtjylland samt kommunerne Nordfyn, Esbjerg og Fanø. En opdatering af udbredelsesmønstre for lysbuget knortegås ændrer ikke på denne anbefaling, hverken når der benyttes data fra DOF-basen (Fig. 3.2.5.2) eller fra NOVANA-programmets oktober- og januar-tællinger (Nielsen m.fl. 2019, Holm m.fl. 2021).
Lysbuget knortegås er særligt følsom over for forøget dødelighed i hårde vintre (Clausen m.fl. 1998, 2001). Når de vigtigste rastepladser i Limfjorden og Mariager Fjord fryser til, foretager gæssene ”kuldeflugt”, især til Lindisfarne og Holland (Percival & Anderson 1998, Koffijberg m.fl. 2013), men også til større dele af de indre danske farvande og den sydlige del af Vadehavet (Asferg m.fl. 2016), altså områder, hvor de mørkbugede knortegæs normalt dominerer forekomsten (Nielsen m.fl. 2019, Holm m.fl. 2021). Derfor kan der af hensyn til de lysbugede knortegæs ikke anbefales jagt på mørkbuget knortegås efter den 15. december.
For de mørkbugede knortegæs vurderede både Noer m.fl. (2009) og Asferg m.fl. (2016), at en bestand på godt 200.000 fugle kan bære en jagt. Dette underbygges af, at der sker en tæthedsregulering, når bestanden er over ca. 200.000 fugle (Nolet m.fl. 2013). Opdateringen af tidsserierne med de seneste års data tyder dog på, at bestanden aktuelt ikke er selvsupplerende, og det er bekymrende. De seneste ti år har bestanden i gennemsnit haft 10,8 % gæslinger om efteråret, hvilket langt fra er nok til at opveje en årlig dødelighed på 14 %. Faktisk er det kun i 4 ud af de seneste 15 år, at rekrutteringen har været højere end dødeligheden, og det er kun på grund af særligt gode yngleår i 2005 2011 og 2014, at der ikke er set en mere markant bestandstilbagegang siden 2005.
Skulle der alligevel være et ønske om at genindføre en jagttid på mørkbuget knortegås, må det nøje overvejes og i givet fald ske i henhold til en adaptiv forvaltningsplan, der tager højde for en række forhold som forstyrrelse, årlige opgørelser af bestand, ynglesucces og jagtudbytte, herunder eventuelt jagtkvoter samt udviklingen i udbredelse af lysbuget knortegås i de danske farvande (se eventuelt uddybning i Asferg m.fl. (2016, side 105-106)).
