Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.
Danske husskader er udbredt i hele landet og er udprægede standfugle (Vikstrøm & Moshøj 2020). Vurderet ud fra genfund af ringmærkede fugle forekommer der kun meget få husskader på træk fra Norge og Sverige (Bønløkke m.fl. 2006).
Den danske ynglefuglebestand har været stabil siden 1976. I perioden 2010-2019 har ynglebestanden dog været signifikant faldende (Fig. 3.1.23.1), et mønster, der også ses i vinterbestanden 2009/10-2018/19 (Eskildsen m.fl. 2020). Bestanden er senest skønnet til ca. 235.000 par i 2018 (Fredshavn m.fl. 2019a).
Udbyttet af husskade i Danmark toppede sidst i 1960’erne med ca. 210.000 fugle per sæson (Asferg m.fl. 2016). Fra begyndelsen af 1970’erne skete der et markant fald i udbyttet frem mod begyndelsen af 1980’erne. Herefter var jagtudbyttet svagt faldende, og senere stabiliseredes det på et niveau omkring 30.000-40.000 frem til ca. 2010, hvorefter jagtudbyttet er faldet mere markant til ca. 17.000 i de seneste år. Både langtidstendenser (siden 1995/96) og korttidstendenser (siden 2014/15) for udbyttet har været statistisk signifikant nedadgående (Fig. 3.1.23.1). Den negative tendens er tiltagende med et årligt fald på 3,3 % i perioden 1995/96-2019/20 og på hele 11,9 % per år i 2014/15-2019/20. I udbyttetallene indgår også husskader nedlagt ved regulering.
Jagtudbyttet er størst på Sjælland (Fig. 3.1.23.2). Bestandstætheden er størst i hovedstadsområdet og Nordsjælland samt omkring landets øvrige større byer (Vikstrøm m.fl. 2020). De geografiske forskelle i udbyttet afspejler derfor primært en variation i jagtinteressen og i mindre grad forskelle i bestandstætheden.
Husskadebestanden søges mange steder reduceret med det formål at reducere prædation på æg og unger af især agerhøne, fasan og småfugle samt harekillinger. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af husskade med skydevåben og fælder i perioden 1. februar – 15. april, hvor arten forvolder skade på markafgrøder eller den øvrige fauna, men det er ikke angivet nærmere, hvordan udtrykket ”forvolder skade” skal forstås.
Der foreligger ingen dokumentation for omfanget af markskader forvoldt af husskader, men de må dog antages at være uden økonomisk betydning. Husskadens prædation er dokumenteret i en række tilfælde, men effekten på byttedyrenes bestandsniveau og ynglesucces kendes ikke generelt.
Det er DCE’s vurdering, at husskadebestanden på landsplan kan bære det aktuelle jagt- og reguleringstryk, og der er ikke konstateret trusler af betydning mod bestandsstørrelsen (Fredshavn m.fl. 2019a). Det er bemærkelsesværdigt, at der i de senere år er set en nedgang i vildtudbyttet parallelt med, at bestanden udviser en nedadgående tendens, men det er næppe jagten, der har forårsaget bestandsnedgangen. Intensiv og vedvarende jagt og regulering kan lokalt have en begrænsende effekt på bestanden.
Figur 3.1.23.1. B) Jagtudbyttet af husskade i jagtsæsonerne 1995/96-2019/20 og tendenser i jagtudbyttet for perioderne 1995-2019 og 2014-2019.
Figur 3.1.23.2. Geografisk fordeling af jagtudbyttet af husskade vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan for sæsonerne 2014/15-2018/19.
