Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ederfugl

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Ederfugl forekommer i Danmark både som ynglefugl, på træk og overvintrende. Antallet af ynglende ederfugle har overordnet set været stabilt i perioden fra 1990 til 2010, hvor der blev anslået en bestand på omkring 25.000 par, men der har været lokale ændringer med fremgang i nye områder og tilbagegang i ældre kolonier samt markante lokale svingninger pga. udbrud af fuglekolera (Christensen & Bregnballe 2011). Specielt har bestanden på Christiansø været udsat for tilbagegang, hvilket hænger sammen med en flerårig periode med dårlig ynglesucces og med stor dødelighed blandt gamle hunner.

Bestandsestimatet på 18.383 par i 2018 er baseret på en matematisk fremskrivning af den optalte ynglebestand i 2010 ud fra ændringer i DOF’s ynglepunkttællinger i de efterfølgende år. Med de usikkerheder, der er tilknyttet landbaserede punkttællinger vedrørende arter, der opholder sig på søterritoriet, må bestandsvurderingen derfor tages med forbehold. Der gennemføres i 2020-2022 en national optælling af ynglende ederfugle.

Den samlede flywaybestand af ederfugle omfatter ynglefugle fra Østersøen, Sydnorge, Danmark, Tyskland og Holland. Overordnet er bestanden gået kraftigt tilbage med op mod 50 % i perioden 1990-2010 og vurderes fortsat at være i tilbagegang (Lehikoinen m.fl. in prep.), hvilket ikke helt er i overensstemmelse med vurderingen som stabil under den europæiske rødliste og de internationale vandfugleopgørelser (BirdLife International 2015, Nagy & Langendoen 2018, 2020, jf. artstabel og Fig. 3.1.16.1 A). Uoverensstemmelserne relaterer til forskellige vurderinger af bestandsudviklingen baseret på optællinger af hhv. ynglende og overvintrende fugle. Tilsvarende blev der i perioden 1990-2000 dokumenteret tilbagegang i vinterkvarteret (Desholm m.fl. 2002), mens der blev registreret en markant tilbagegang i antallet af ynglende fugle i den samlede bestand i perioden 2000-2010, som primært kan tilskrives store reduktioner i ynglebestandene i Sverige og Finland (Ekroos m.fl. 2012).

Andelen af ungfugle og andelen af gamle hunner blandt ederfugle nedlagt i Danmark har været faldende siden 1990’erne (Lehikoinen m.fl. 2008), hvilket indikerer, at en øget dødelighed blandt hunner og en generelt faldende reproduktion, som ikke er relateret til jagt, sandsynligvis har været medvirkende årsager til den nedadgående bestandsudvikling. Dette støttes af omfattende modelberegninger (Tjørnløv m.fl. 2019, Tjørnløv 2020).

Andelen af hunner i vildtudbyttet er faldet fra ca. 40 % før 1990’erne til ca. 25 % frem til 2013, og et fald i andelen af hunner under forårstrækket gennem Østersøen er dokumenteret ved trækfugletællinger i perioden 2013-2019 (Berg & Bregnballe 2020).

De danske farvande udgør et meget vigtigt raste- og overvintringsområde for ederfugle i den samlede flywaybestand. De estimerede totaltal for rastende ederfugle i vinterperioden baseret på landsdækkende optællinger har vist, at der opholdt sig 503.500-793.500 ederfugle i 2013 og 396.000-592.000 i 2016 i danske farvande (Holm m.fl. 2018, Nielsen m.fl. 2019). Disse tal indikerer, at danske farvande kan udnyttes af op til 65-75 % af den samlede flywaybestand i vinterperioden, dog med forventet variation inden for og mellem sæsoner.

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2022

Jagten i Danmark

Udbyttet af ederfugle har i de sidste 20-25 år været markant faldende, fra godt 100.000 årligt til under 30.000 årligt siden 2016 (Fig. 3.1.28.1). Ederfugle skydes primært i det Sydfynske Øhav, bælterne og Kattegat/Ålborg Bugt (Fig. 3.1.28.2).

For at beskytte de yngledygtige hunner har der siden 2014/15 kun været jagt på ederfuglehanner. Denne ændring har betydet, at udbyttet er faldet til et niveau på ca. 20.000-25.000 fugle årligt. Tidligere begrænsninger i jagten på ederfuglehunner indført i 2004 (fredet i perioden 15. januar til 15. februar) medførte et estimeret fald i udbyttet på 10.400 hunner per år og yderligere 3.800 hunner per år efter yderligere begrænsninger indført i 2011.

Der ses et forandret sæsonmæssigt mønster i afskydningen af ederfugl siden fredningen af hunner i 2014 sammenlignet med perioden inden, hvor både hunner og hanner kunne jages. Hvor der tidligere var en jævn afskydning med en svag top i starten og slutningen af sæsonen, ses det nu, at afskydningen fordeler sig jævnt og med små tal frem til og med december, hvorefter jagten intensiveres i januar, hvor mere end 50 % af årets udbytte nedlægges (Fig. 3.1.28.3).

Det er tidligere vist, at frem til omkring år 2000 var den generelle tilbagegang i udbyttet af ederfugle i Danmark sandsynligvis mere et udtryk for en nedgang i antallet af ederfuglejægere/havjagtsjægere end for bestandsændringer (Christensen 2005). Det er uvist, om der fortsat er en nedgang i havjagtsaktiviteten i Danmark efter år 2000.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Ederfugl blev i december 2015 oplistet til kategorien Næsten Truet (NT) på globalt plan (IUCN’s globale rødliste). På den europæiske rødliste er ederfugl klassificeret som Sårbar (VU) på baggrund af den overordnede langsigtede tilbagegang (IUCN’s europæiske rødliste). Ved det seneste partsmøde under vandfugleaftalen (AEWA 2018) blev ederfugl i Østersø/Vadehavsflywaybestanden oplistet fra kategori B2c 2d til kategori A4. En klassificering som A4 betyder, at arten aktuelt ikke må jages i henhold til aftalens handlingsplan, med mindre der foreligger en adaptiv forvaltningsplan for arten (AEWA 2018). En international forvaltningsplan (ISSAP) for ederfugl forventes vedtaget i AEWA i 2021 (Lehikoinen m.fl. in prep.), og som led i denne er en plan for adaptiv jagtforvaltning (AHMP) under udarbejdelse.

På den danske rødliste er ynglebestanden af ederfugl opklassificeret fra Livskraftig (LC) til Næsten Truet (NT) i 2019, baseret på den beregnede tilbagegang i ynglebestanden i perioden 2010-2018 (Moeslund m.fl. 2019). Denne vurdering bør dog verificeres, når der foreligger et resultat af den pågående nationale optælling i 2022. Den danske rødlistevurdering af trækbestanden som Næsten Truet (NT) er baseret på den seneste tilbagegang og en forventet tilbagegang i den nærmeste fremtid (Moeslund m.fl. 2019).

De indførte begrænsninger i afskydning af hunner indført i 2004 og 2011 og den seneste totalfredning af hunner i 2014 afspejler et forvaltningsmæssig fokus på at beskytte de reproducerende hunner og dermed øge disses overlevelse. En simpel modelberegning af de indførte fredninger af ederfuglehunner i 2004, 2011 og 2014 har vist, at den årlige tilbagegang sandsynligvis vil blive reduceret fra et niveau på -6,3 % før 2004 til hhv. -3,6 % efter 2004, -1,6 % efter 2011 og til +0,7 % efter 2014 (Christensen & Hounisen 2014). Mere omfattende beregninger baseret på data indsamlet igennem flere årtier i hele flywaybestanden har siden vist, at jagten ikke har nogen nævneværdig negativ effekt på bestandsudviklingen (Tjørnløv m.fl. 2019). En nyere undersøgelse har derudover vist, at ederfuglenes overlevelse og bestandsudvikling sandsynligvis er mere påvirket af lokale faktorer i ynglesæsonen (ved ynglekolonierne) end af forhold i vinterkvarterene. I denne analyse indgik jagt, vinterklima, havmiljø, fødekvalitet, prædation og epidemier (Tjørnløv m.fl. 2020).

En lang række faktorer er sandsynliggjorte som medvirkende til ederfuglens bestandsudvikling. Et renere havmiljø og højere havtemperaturer medfører lavere fødeværdi i den primære fødekilde, muslinger (jf. Laursen & Møller 2014). I de senere år er prædation på rugende hunner fra havørne blevet hyppigere i hele udbredelsesområdet, herunder i Danmark, i takt med en kraftig fremgang i bestanden af havørne (jf. Kurvinen m.fl. 2016). Disse faktorer vil, enten direkte eller indirekte, kunne påvirke ynglesuccessen og overlevelsen af yngledygtige hunner og evt. modvirke eller reducere effekten af jagtfredningen. En stigning i prædationen fra specielt havørn og mårhund vurderes at kunne føre til en kraftig nedgang i flywaybestanden i de kommende år (Tjørnløv m.fl. 2020).

Vurdering af gældende jagttid

Med en jagttid udelukkende på ederfuglehanner fra 1. oktober til 31. januar vurderes det, at den nuværende jagt på ederfugl i Danmark er bæredygtig. Dette begrundes i, at den nuværende kønsfordeling med op til 70 % hanner (Berg & Bregnballe 2020) afspejler et overskud i bestanden, som vil kunne udnyttes jagtligt uden effekt på bestandens reproduktion. Ensidig jagt på hanner vurderes at være bæredygtig, så længe andelen af hanner i bestanden ikke kommer under en mere naturlig andel på ca. 60 %. Dette forhold bør derfor følges løbende.

Indførelse af jagt på ederfuglehunner vil medføre en øget dødelighed. Ud fra de modelbaserede beregninger, som forudsiger en fortsat nedgang i bestanden på trods af jagtfredningen af hunner (på grund af høj naturlig dødelighed), vil selv begrænset jagt på hunner bidrage til en endnu kraftigere tilbagegang og således ikke være bæredygtig.