Jagtudbyttet af krikand varierer noget fra år til år, men er, jf. tendensberegningen, steget signifikant fra omkring 60.000 fugle i midten af 1990’erne til 80.000 fugle i de seneste år (Fig. 3.1.8.1). Den geografiske fordeling af jagtudbyttet viser, at de fleste krikænder nedlægges henholdsvis på Øerne samt i de nordlige og vestlige dele af Jylland (Fig. 3.1.8.2). Førhen blev 60 % af krikænderne nedlagt allerede i september, 30 % i oktober og 10 % i resten af jagtsæsonen (Bregnballe m.fl. 2003). I dag er der en meget mere jævn fordeling af udbyttet i september og oktober, mens de resterende 27,5 % af krikænderne hovedsageligt nedlægges i november og december, ganske få i januar (Fig. 3.1.8.3).

Krikand er listet som Livskraftig (LC) både på verdens-plan og i Europa. Den listes som Sårbar (VU) ynglefugl på den danske rødliste, der bedømmer trækfuglebestanden som Livskraftig (LC). Flywaybestanden er pga. dens store størrelse aktuelt klassificeret i kategori C1 under vandfugleaftalen (AEWA 2018).

Alle svømmeænder vurderes generelt at være følsomme overfor forstyrrelser forårsaget af jagt. Krikand har responderet positivt på etablering af reservater ved Ulvshale-Nyord (Madsen m.fl. 1995), i Østvendsyssel (Bregnballe m.fl. 2001) og i mange af de nye reservater, der blev etableret i 1990’erne (Clausen m.fl. 2013, 2014). Reservaterne har også betydet, at krikænderne bliver i områderne i længere tid end førhen. Reservaterne og mange store naturgenopretninger i flere egne af landet, hvor større antal af krikænder ofte ses (Nielsen m.fl. 2019, Holm m.fl. 2021), bidrager givetvis til, at der ses en stigende bestand i Danmark i oktober.

Et jagtudbytte på op til 100.000 fugle i Danmark synes højt, når rastebestanden opgøres som værende op til 66.000 fugle. Fordelingen af jagtudbyttet i Jylland af-spejler i et betydeligt omfang rastepladser med store forekomster af krikand, men er ikke i samme omfang sammenfaldende med artens fordeling på Øerne (Nielsen m.fl. 2019, Holm m.fl. 2021). Det afspejler, dels at langt flere fugle trækker igennem Danmark i løbet af jagtsæsonen og gør kortere eller længere ophold i landet undervejs, dels at der er en meget stor andel af bestanden, som slet ikke optælles i NOVANA-programmet, fordi man ofte vil kunne finde småflokke af krikænder i vandhuller og småsøer i hele landet om efteråret. Også i EU er der en diskrepans mellem den vurderede bestandsstørrelse og jagtudbyttet, hvor der alene i Finland, Danmark, Storbritannien og Frankrig, der er de fire lande med størst udbytte, nedlægges 736.000 krikænder i gennemsnit per år. Desuagtet er der intet, der tyder på, at krikanden, med dens stabile bestandsudvikling, p.t. er genstand for et jagttryk, den ikke kan bære.