Jagtudbyttet af krikand varierer noget fra år til år, og der er de seneste seks år nedlagt mellem 73.700 og 108.100 fugle. Tendensberegningerne viser en signifikant stigning i udbyttet fra omkring 60.000 fugle i midten af 1990’erne til 100.000 fugle i de seneste år (Fig. 3.1.16.1B). Den faldende tendenslinje for de seneste seks år er ikke signifikant. 

Den geografiske fordeling af jagtudbyttet viser, at de fleste krikænder nedlægges på Øerne, omkring Limfjorden, ved de vestjyske fjorde samt i omegnen af Vadehavet (Fig. 3.1.16.2). Førhen blev 60 % af krikænderne nedlagt allerede i september, 30 % i oktober og 10 % i resten af jagtsæsonen (Bregnballe m.fl. 2002). De nyeste data viser, at langt flere krikænder nu nedlægges senere på året, idet 27 % nedlægges i september, 36 % i oktober, 25 % i november og 4 % i december-januar (Fig. 3.1.16.3).
 

Krikand er listet som Livskraftig (LC) både på verdensplan og i Europa (IUCN 2025). Den listes som Sårbar (VU) ynglefugl på den danske rødliste, der bedømmer trækfuglebestanden som Livskraftig (LC) (Moeslund m.fl. 2023). Flywaybestanden er pga. af dens store størrelse og bestandsudvikling aktuelt klassificeret i kategori C1 under Vandfugleaftalen (AEWA 2023). Dette foreslås også til den kommende AEWA CSR9 (Wetlands International 2025b).

Alle svømmeænder vurderes generelt at være følsomme over for forstyrrelser forårsaget af jagt. Krikand har responderet positivt på etablering af reservater ved Ulvshale-Nyord (Madsen m.fl. 1995), i Østvendsyssel (Bregnballe m.fl. 2001) og på mange af de nye reservater, der blev etableret i 1990’erne (Clausen m.fl. 2013, 2014). Reservaterne har også betydet, at krikænderne bliver i områderne i længere tid end førhen. Reservaterne og mange store naturgenopretninger i flere egne af landet, hvor større antal af krikænder ofte ses (Nielsen m.fl. 2023, 2024), bidrager givetvis også til, at der ses en stigende bestand i Danmark i oktober. 

Det er næppe sandsynligt at jagten i Danmark på krikand påvirker den danske ynglebestand. Sandsynligheden for at ramme danske ynglefugle må være ret lille, når den lille ynglebestand sammenholdes med den store bestand af rastende fugle. Det vurderes endvidere at sikring af ynglebestanden mere handler om optimal forvaltning af levestederne, end det handler om jagt.   

Et årligt jagtudbytte på rundt regnet 70.000-110.000 krikænder i Danmark synes højt, når rastebestanden samtidigt opgøres til omkring 60.000-80.000 fugle. Det skyldes dog dels, at langt flere fugle trækker igennem Danmark i løbet af jagtsæsonen og gør kortere eller længere ophold i landet undervejs, men ikke nødvendigvis samtidig med at der foretages tællinger, og dels at der er en meget stor andel af bestanden, som heller ikke optælles i NOVANA-programmet, fordi man ofte vil kunne finde småflokke af krikænder i vandhuller og småsøer i hele landet, og dermed også uden for optællingsområderne, om efteråret. Fordelingen af jagtudbyttet i Jylland afspejler i et betydeligt omfang rastepladser med store forekomster af krikand (Nielsen m.fl. 2023, 2024), men er ikke i samme omfang sammenfaldende med artens fordeling på Øerne, hvilket kan tyde på, at mange af krikænderne netop hér nedlægges ved vandhuller og søer. 

I perioden fra 1995 til 2023 er jagtudbyttet knap fordoblet, mens efterårsbestanden er fordoblet til tredoblet i samme periode, hvorfor jagten i Danmark synes at være bæredygtig. Krikænderne opholder sig i landet længere tid, hvilket også afspejles i forskydninger i fænologien for jagtudbyttet, og måske bidrager til det øgede udbytte. De nyeste data fra Wetlands International (2025a) indikerer, at flywaybestanden er i fremgang, og da det samme gør sig gældende for den nationale bestand, opfyldes Vildtforvaltningsrådets målsætning om en stigende bestand (Madsen m.fl. 2025) både på det internationale og nationale niveau. 

Også i EU er der nogen diskrepans mellem den vurderede bestandsstørrelse og jagtudbyttet. Det samlede udbytte i 21 lande med indrapporterede udbytter til Artikel-12 afrapporteringen i 2019 var på knap 839.000 fugle, hvoraf det danske udgjorde 11,1 %. Det samlede udbytte inkluderer flere lande med store jagttraditioner på arten, som Finland (13,1 %), Frankrig (50,7 %) og Storbritannien (12,9 %), men en del af udbyttet i de to førstnævnte lande tages fra en østligere flywaybestand, der overvintrer omkring Sortehavet og Middelhavet. Denne bestand blev i AEWA CSR8 opgjort til 1 mio. fugle, og i fremgang (Wetlands International 2022) på det tidspunkt. I de nyeste vurderinger er bestanden klassificeret som i moderat tilbagegang i et langt perspektiv, men stabil de seneste ti år (2014-2023) (Wetlands International 2025a). Bestandsestimatet på 1 mio. fugle fastholdes til den kommende AEWA CSR9 (Wetlands International 2025b). 

Arten og begge flywaybestande er omfattet af EU-TFRB-arbejdet. Her tyder foreløbige analyser på, at jagten på krikand i begge bestande ikke synes bæredygtig, og derfor bør adresseres (Cruz-Flores m.fl. 2024b). Analyserne omfatter dog ikke de nyeste data fra Wetlands International (2025a, 2025b).