Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Krikand

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Krikand er en sjælden ynglefugl i Danmark, som ved Atlas III-undersøgelsen (2014-2017) blev registeret som sikkert ynglende i 49 kvadrater og sandsynligt yng-lende i 13 med en vurderet ynglebestand på 125 par (Vikstrøm & Moshøj 2020). Der er dermed tale om en markant tilbagegang fra en vurderet bestand på ca. 300 par under Atlas II (1993-1996) (Grell 1998). Yngleudbredelsen findes især i de næringsfattige og mere sandjordsprægede dele af Jylland samt på Nordsjælland.

Den danske rastebestand består af fugle, der yngler i Fennoskandinavien og Rusland og trækker gennem Danmark til overvintringsområder i Vesteuropa (Scott & Rose 1996, Bønløkke m.fl. 2006). Forekomsten af arten i Danmark toppede førhen i september, men der har været stigende antal i både oktober og november på f.eks. Tipperne og i Vejlerne, hvor der gennemføres månedlige tællinger. Den rastende bestand er under NOVANA-programmet blevet optalt i oktober, hvor den i årene 2004-2018 har varieret mellem 40.000 og 66.000 fugle (Holm m.fl. 2021). Rastebestanden har været jævnt stigende fra 1980’erne til omkring 1995 (Pihl m.fl. 2013), en udvikling, der er fortsat frem til 2019 (Fig. 3.1.8.1). I Vadehavet og på Tipperne bestemmes antallet af rastende krikænder om efteråret af den årlige ynglesucces i Nordeuropa (Laursen & Frikke 2006, Meltofte & Clausen 2011), men det er ikke undersøgt, om det gælder for landet som helhed. Størrelsen af den samlede nordvest-europæiske flywaybestand er opgjort til 500.000 fugle (Nagy & Langendoen 2018), hvor Wetlands Internationals nyeste indeksberegninger viser en overordnet stabil eller svagt stigende flywaybestand i perioden 1995-2019 (Fig. 3.1.11.1) (Nagy & Langendoen 2020).

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2022

Jagten i Danmark

Jagtudbyttet af krikand varierer noget fra år til år, men er, jf. tendensberegningen, steget signifikant fra omkring 60.000 fugle i midten af 1990’erne til 80.000 fugle i de seneste år (Fig. 3.1.8.1). Den geografiske fordeling af jagtudbyttet viser, at de fleste krikænder nedlægges henholdsvis på Øerne samt i de nordlige og vestlige dele af Jylland (Fig. 3.1.8.2). Førhen blev 60 % af krikænderne nedlagt allerede i september, 30 % i oktober og 10 % i resten af jagtsæsonen (Bregnballe m.fl. 2003). I dag er der en meget mere jævn fordeling af udbyttet i september og oktober, mens de resterende 27,5 % af krikænderne hovedsageligt nedlægges i november og december, ganske få i januar (Fig. 3.1.8.3).

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Krikand er listet som Livskraftig (LC) både på verdens-plan og i Europa. Den listes som Sårbar (VU) ynglefugl på den danske rødliste, der bedømmer trækfuglebestanden som Livskraftig (LC). Flywaybestanden er pga. dens store størrelse aktuelt klassificeret i kategori C1 under vandfugleaftalen (AEWA 2018).

Alle svømmeænder vurderes generelt at være følsomme overfor forstyrrelser forårsaget af jagt. Krikand har responderet positivt på etablering af reservater ved Ulvshale-Nyord (Madsen m.fl. 1995), i Østvendsyssel (Bregnballe m.fl. 2001) og i mange af de nye reservater, der blev etableret i 1990’erne (Clausen m.fl. 2013, 2014). Reservaterne har også betydet, at krikænderne bliver i områderne i længere tid end førhen. Reservaterne og mange store naturgenopretninger i flere egne af landet, hvor større antal af krikænder ofte ses (Nielsen m.fl. 2019, Holm m.fl. 2021), bidrager givetvis til, at der ses en stigende bestand i Danmark i oktober.

Vurdering af gældende jagttid

Et jagtudbytte på op til 100.000 fugle i Danmark synes højt, når rastebestanden opgøres som værende op til 66.000 fugle. Fordelingen af jagtudbyttet i Jylland af-spejler i et betydeligt omfang rastepladser med store forekomster af krikand, men er ikke i samme omfang sammenfaldende med artens fordeling på Øerne (Nielsen m.fl. 2019, Holm m.fl. 2021). Det afspejler, dels at langt flere fugle trækker igennem Danmark i løbet af jagtsæsonen og gør kortere eller længere ophold i landet undervejs, dels at der er en meget stor andel af bestanden, som slet ikke optælles i NOVANA-programmet, fordi man ofte vil kunne finde småflokke af krikænder i vandhuller og småsøer i hele landet om efteråret. Også i EU er der en diskrepans mellem den vurderede bestandsstørrelse og jagtudbyttet, hvor der alene i Finland, Danmark, Storbritannien og Frankrig, der er de fire lande med størst udbytte, nedlægges 736.000 krikænder i gennemsnit per år. Desuagtet er der intet, der tyder på, at krikanden, med dens stabile bestandsudvikling, p.t. er genstand for et jagttryk, den ikke kan bære.