Råge forekommer i det meste af landet, men er mest al-mindelig i Østjylland og på Øerne. I de senere år har arten dog spredt sig mod nord og vest (Vikstrøm & Moshøj 2020). Råge er især tilknyttet agerlandet, hvor den ofte ses fouragere på dyrkede arealer i store flokke. Igennem de seneste årtier er der dog sket en gradvis tilflytning fra agerlandet til bynære områder, hvor ynglekolonierne ofte etableres i småskove i byernes udkant. Fouragerende råger er dermed blevet et mere almindeligt syn i byerne. Den danske bestand af råge har udvist en signifikant fremgang siden 1977, men har i perioden fra 2010-2019 været stabil (Eskildsen m.fl. 2020). Bestanden er senest opgjort til 85.565 par (Fredshavn m.fl. 2019a) og er i rødlisten kategoriseret som Livskraftig (LC) (Moeslund m.fl. 2019) (Fig. 3.3.4.1). De danske råger er overvejende standfugle, men i strenge vintre kan de dog forlade landet. I vinterhalvåret gæstes Danmark af trækfugle fra det nordlige Skandinavien og Rusland (Bønlykke m.fl. 2006).
I perioden fra 1995 til 2019 har udbyttet været signifikant faldende. Dette gælder også perioden fra 2014-2019 (Fig. 3.3.4.1). Langt den største del af reguleringen finder sted i kolonier, så den overvejende del af udbyttet udgøres dermed af ungfugle.
De fleste råger nedlægges i Østjylland og på Øerne (Fig. 3.3.4.2). Forskelle i udbytteniveauet formodes generelt at afspejle reelle forskelle i bestandstætheden, om end ikke nødvendigvis i proportionalt forhold.
Råge står ikke opført på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II, hvorfor der ikke kan åbnes for en jagttid på arten.
Rågernes adfærd opleves ofte som støjende de steder, hvor kolonierne ligger tæt på beboelse. I beboelsesområder kan rågernes klatter desuden tilsmudse parkerede biler, græsplæner, fortove mv. Der foreligger ingen dokumentation for omfanget af markskader forvoldt af råger, men det er især økologiske majsmarker, der er udsat for skader, idet den ubejdsede såsæd udgør en attraktiv fødekilde. Det er imidlertid ikke længere tilladt at anvende bejdsemidlet Mesurol i den konventionelle dyrkning.
Da det er uvist, om der kan findes alternativer med samme effektivitet (Ghita Cordsen Nielsen, SEGES, pers. medd.), kan det ikke afvises, at der også her vil forekomme markskader i fremtiden.
Desuden kan bær- og frugtavlere opleve økonomiske tab på grund af fouragerende råger. Råger kan derudover gøre skade på f.eks. golf- og fodboldbaner, hvor de beskadiger græstørven, når de fouragerer på gåsebille- og stankelbenslarver.
Ud over at reguleringen lokalt kan påvirke bestandsstørrelsen, er der ikke konstateret trusler af betydning for den danske ynglebestand af råge (Fredshavn m.fl. 2019a).
Reguleringen har, hvis den drives intensivt og vedvarende, sandsynligvis en begrænsende effekt på bestanden i lokale områder. Ud fra den viden, der foreligger om bestandsudviklingen, er det dog DCE’s vurdering, at rågebestanden på landsplan kan bære det aktuelle reguleringstryk.
Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange råger der vil blive nedlagt, hvis der genindføres en jagttid på arten. For de fleste jægere er råge et mindre attraktivt bytte, og der er ikke en tradition for at gå på jagt efter råge, som det f.eks. er tilfældet for krage. Udbyttet vil derfor næppe blive af samme størrelsesorden som for krage. Der er dog ingen tvivl om, at en øget voksendødelighed vil være et mere effektivt middel til at regulere bestandsstørrelsen end at reducere ungeoverlevelsen, som det sker i forbindelse med regulering af rågeunger i kolonierne i dag. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at jagten ikke nødvendigvis vil blive udøvet på de tidspunkter på året og på de steder, hvor f.eks. markskaderne forekommer. I vinterhalvåret må det desuden antages, at en del af udbyttet vil udgøres af trækgæster. Udbyttet vil dermed omfatte fugle, der ikke forekommer i Danmark i sommerhalvåret, hvor markskaderne typisk sker.
På baggrund af ovenstående er det DCE’s vurdering, at genindførelse af en jagttid på råge næppe vil medføre en markant stigning i det samlede udbytte. Det vurderes der-for, at rågebestanden vil kunne bære et jagttryk, hvis en jagttid skulle blive genindført på arten.
Figur 3.3.4.1. B) Jagtudbyttet af råge i jagtsæsonerne 1995/96-2019/20 og tendenser i jagtudbyttet for perioderne 1995-2019 og 2014-2019.
Figur 3.3.4.2. Geografisk fordeling af jagtudbyttet af råge vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan i sæsonerne 2014/15-2018/19.
