Bjergand forekommer i Danmark som træk- og vintergæst. Arten har tidligere været en meget sjælden ynglefugl, med få par i det nordvestlige Jylland, men den seneste registrerede yngleforekomst er fra 1988.
Den overvintrende bestand i Danmark varierer betydeligt fra år til år. Ved den seneste tælling i 2023 blev der talt godt 16.000 fugle, mens der ved seks andre landsdækkende midvintertællinger foretaget i perioden 2010-2020 blev registreret mellem 9.400 og 25.500 fugle Nielsen m.fl. (2024) (Fig. 3.1.22.1A). Artens bestandsudvikling blev i Nielsen m.fl. (2024) betegnet som faldende for perioden 1968–2023 og fluktuerende for perioden 2013–2023. Bjergænder er ret vanskelige at optælle. De fouragerer om natten, og foretager dag-rast i større flokke, og flokkenes placering kan variere fra dag til dag. Fugle, der forekommer i søer og nor, er lettere at optælle end de flokke, der befinder sig på havet, hvor afstand fra kysten og store variationer i både placering og antal fra dag til dag kan vanskeliggøre præcise optællinger. Det forventes, at dette er en betydelig del af årsagen til de store fluktuationer i de registrerede antal fra år til år.
Den samlede flywaybestand af bjergand tæller 240.000-280.000 individer (Wetlands International 2025b) og omfatter ynglebestande i det nordlige Skandinavien og Rusland (se flyways i Scott & Rose 1996, Wetlands International 2022). Bestanden beskrives som stabil i perioden 2014–2023, men i moderat fremgang over den længere periode 1976-2023 (Wetlands International 2025a). Fig. 3.1.22.1B viser bestandsudviklingen fra 1995 og frem. Bestandsudviklingen over artens geografiske overvintringsområde er meget forskellig, med faldende antal i artens sydvestlige vinterudbredelse (Italien, Frankrig, Storbritannien, Irland og Holland) og stigende antal i dens nordøstlige overvintringsområde (Tyskland, Sverige, Polen, Estland), baseret på data fra perioden 2008–2019 (Marchowski m.fl. 2020).
Arten forekommer i koncentrationer relativt få steder i Danmark. Mange lokaliteter er søer og nor, hvor bjergænder dag-raster. Andre befinder sig på det åbne hav om dagen. Det formodes at langt den største del af fuglenes fouragering foregår på havet og at det sker om natten. Fugle fra søer og nor flyver ud på havet ved mørkets frembrud, og kommer tilbage til søerne før daggry. Bjergænder på dag-rast kan forekomme i store flokke (>1.000 individer). Bjergand forekommer i Danmark primært langs Jyllands østkyst (Ålborg Bugt, på Sydfyn og omkring Sjælland og Lolland-Falster (Nielsen m.fl. 2024). Tidligere forekom arten også i stort antal i Lillebælt, men her er arten kun set i mindre antal de senere år.
Det årlige antal af nedlagte bjergænder i Danmark er i perioden fra 1995 og frem faldet markant og brat. I 1995 blev der nedlagt mere end 1.600 individer, faldende til godt 900 i 1996 og til godt 600 i 1997. I perioden 2000 - 2011 stabiliseredes udbyttet på årligt 200-400 individer, hvorefter antallet af nedlagte fugle steg til ca. 400 - 700 fra 2012 – 2016, med et efterfølgende fald til et niveau på 300-400 individer. Det laveste antal blev nedlagt i 2023, hvor 164 individer blev skudt. (Fig. 3.1.22.1C). Den nationale udvikling i udbyttets størrelse var faldende over perioden fra 1995–2023 (-1,4 % pr. år), med et kraftigere fald fra 2018–2023 (-14,4 % pr. år).
Den geografiske fordeling af udbyttet af bjergand er koncentreret i de centrale og østlige dele af landet, med Fyn, Sydøstjylland, Ålborg Bugt, Sydøstsjælland og Vestsjælland som de vigtigste områder. Der blev desuden nedlagt bjergænder i de vestjyske fjorde og i Limfjorden i perioden fra 2019 til 2023 (Figur 3.1.22.2).
Jagtformerne kan klassificeres i kategorierne ’opsøgende jagt’ og ’stationær jagt’, hvor jægeren f.eks. sidder på morgentræk eller aftentræk. Den stationære jagt foregår fortrinsvis på morgen- eller aften-træk, og ofte ved søer eller nor. Den opsøgende jagt foregår fortrinsvis fra motoriseret båd på havet.
I AU´s analyser af vinger fra nedlagte bjergænder angives jagtformen for de pågældende fugle. Der er i perioden fra 1993 til 2019 angivet en specifik jagtform for i alt 294 fugle. I ovennævnte periode udgjorde den stationære jagt 64 % af udbyttet, mens 31 % af udbyttet blev nedlagt ved opsøgende jagt. De resterende 5 % blev nedlagt ved andre jagtformer.
Den sæsonmæssige variation i antallet af nedlagte bjergænder, analyseret for perioden 1994-2018, indikerer, at antallet steg over sæsonen, med mindre end 5 % nedlagt i første halvdel af oktober, stigende til 10-15 % fra sidste halvdel af oktober til sidste halvdel af december. Derefter sås en stigning til omkring 18 % af det årlige udbytte i både første og anden halvdel af januar (Fig. 3.1.22.3). Når man analyserer data fra perioden 2019-2023, ses en tendens til en top i udbyttet i sidste halvdel af november (33 %) og første halvdel af december (41 %) og en mindre top i sidste halvdel af januar (15 %).
Jagt og bifangst i fiskeredskaber beskrives som værende de væsentligste påvirkningsfaktorer for overvintrende bjergænder i danske og europæiske farvande (Zydelis m.fl. 2009, Fredshavn m.fl. 2019b, Marchowski m.fl. 2019).
Bjergand er klassificeret som Livskraftig (LC) på både den globale og europæiske rødliste (IUCN 2025), mens den på den danske rødliste er anført som Næsten Truet (NT) (Moeslund m.fl. 2023). Under Vandfugleaftalen er bjergand efter AEWA CSR8 aktuelt klassificeret til kategori C1 (AEWA 2023). Denne klassificering foreslås opretholdt i AEWA CRS9 (Wetlands International 2025b).
Klimaforandringer og stadigt mildere vintre kan have stor indflydelse på antallet af overvintrende bjergænder i Danmark. Mens bestanden faldt i lande syd og vest for Danmark i perioden 1988-2018, var den stigende i landene omkring Østersøen (Marchowski m.fl. 2020). Det er derfor ikke usandsynligt, at antallet af overvintrende bjergænder i Danmark kan falde over de kommende årtier.
Der er udarbejdet en EU forvaltningsplan for bjergand for perioden 2009–2011 (European Commission 2009). Planen er ikke længere i funktion, og indeholdt ikke lovgivningsmæssigt bindende forpligtigelser for medlemslandene.
Som tidligere præciseret er det selv for en kystnær art som pibeand, svært at forholde sig til den naturlige bærekapacitet. Det er endnu sværere for bjergand, en art der overvintrer i de marine områder, hvor vi f.eks. har et begrænset kendskab til artens fødevalg i overvintringsområderne, daglige energiforbrug og fødeindtag, fødetætheder og -mængder. Ergo kan vi ikke estimere, om arten kan være begrænset i vinterkvarteret. Kendskabet til bestandsregulerende faktorer i yngleområderne er endnu mere begrænset.
Med et årligt antal på under 350 fugle vurderes effekten af det nuværende jagtudbytte på den danske bestand og på flywaybestanden at være begrænset. Bjergænder forekommer om vinteren i store, tætte flokke, både i søer og nor samt på havet. Drivjagt på store flokke kan forårsage en betydelig forstyrrelse og kan potentielt have indflydelse på fuglenes kondition og dermed deres reproduktions- og overlevelsesrate. Effekten af en sådan forstyrrelse på bestandsniveauet er dog vanskelig at kvantificere.
Arten og den flywaybestand, der berører Danmark, er omfattet af EU-TFRB-arbejdet, som vurderer at jagten på bjergand er bæredygtig (Cruz-Flores m.fl. 2024b). Analysen er baseret på data, der ikke omfatter de nyeste data fra Wetlands International (2025a, 2025b).
Bjergand Aythya marila
Foto: Rasmus Due Nielsen ©
