Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Bjergand

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Bjergand forekommer i Danmark som træk- og vintergæst. Arten har tidligere været en meget sjælden ynglefugl med få par i det nordvestlige Jylland, men den seneste registrerede yngleforekomst er fra 1988.

Den samlede flywaybestand af bjergand tæller 150.000-275.000 individer (Nagy & Langendoen 2018) og omfat-ter ynglebestande i det nordlige Skandinavien og Rusland. Bestanden som helhed beskrives som værende i moderat fremgang for perioden 2009-2018 (Fig. 3.1.13.1A). Der blev beregnet et bestandsfald på 38 % over perioden 1988-2018 (Marchowski m.fl. 2020). Bestandsudviklingen over artens geografiske overvintringsområde er meget forskellig, med et faldende antal i artens sydvestlige vinterudbredelse (Italien, Frankrig, Storbritannien, Irland og Holland) og et stigende antal i dens nordøstlige overvintringsområde (Tyskland, Sverige, Polen og Estland), baseret på data fra perioden 2008-2019. I Danmark var bestanden stabil over perioden 1988-2018 (Marchowski m.fl. 2020).

Den danske overvintringsbestand af bjergand blev for 2016 beregnet til ca. 15.500 individer. Artens bestandsudvikling blev i Fredshavn m.fl. (2019a) betegnet som fluktuerende for perioden 2007-2018 og negativ for perioden 1980-2018. Bjergænder er ret vanskelige at optælle. De forekommer ofte i store flokke, og flokkenes placering kan variere fra dag til dag. Fugle, der forekommer i søer og nor, er lettere at optælle end de flokke, der befinder sig på havet, hvor afstand fra kysten og store variationer i både placering og antal fra dag til dag kan vanskeliggøre præcise optællinger. Det forventes, at dette er en meget betydelig del af årsagen til de store fluktuationer i de registrerede antal fra år til år.

Arten forekommer i større koncentrationer relativt få steder i Danmark. Mange lokaliteter er søer og nor, hvor bjergænder dagraster. Andre befinder sig på det åbne hav om dagen. Det formodes, at langt den største del af artens fouragering foregår på havet, og at det sker om natten. Fugle fra søer og nor flyver ud på havet ved mørkets frembrud og kommer tilbage til søerne før daggry. Bjergænder på dagrast kan forekomme i store flokke (>1.000 individer). Bjergand forekommer i Danmark primært langs Jyllands østkyst (Ålborg Bugt), på Sydfyn og omkring Sjælland (Nielsen m.fl. 2019). Tidligere forekom arten også i stort antal i Lillebælt, men her er arten kun set i mindre antal i de senere år.

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2022

Jagten i Danmark

Det årlige antal af nedlagte bjergænder i Danmark er i perioden fra 1995 og frem faldet markant og brat. I 1995 blev der nedlagt mere end 1.600 individer, faldende til godt 900 i 1996 og til godt 600 i 1997. Laveste antal blev nedlagt i 1998, hvor mindre end 200 individer blev skudt. I perioden 2000-2011 stabiliseredes udbyttet på årligt 200-400 individer, hvorefter antallet af nedlagte fugle steg til ca. 400-700 fra 2012-2016, med et efterfølgende fald til et niveau på 300-400 individer (Fig. 3.1.13.1B). Den nationale udvikling i udbyttets størrelse var svagt faldende over perioden fra 1995-2019 (-0,9 % per år),og kraftigere fal-dende fra 2014-2019 (-9,8 % per år).

Den geografiske fordeling af udbyttet af bjergand er koncentreret i de centrale og østlige dele af landet, med Fyn, Sydøstjylland, Ålborg Bugt og Vestsjælland som de vigtigste områder. Færre bjergænder nedlægges i Limfjorden og langs den jyske vestkyst, analyseret på grundlag af data fra sæsonerne 2013/14 til 2018/19 (Fig. 3.1.13.2).

Jagtformerne kan klassificeres i kategorierne ”opsø-gende jagt” og ”stationær jagt”. Den stationære jagt foregår fortrinsvis på morgen- eller aftentræk og ofte ved søer eller nor. Den opsøgende jagt foregår fortrinsvis fra motoriseret båd på havet.

I AU´s analyser af vinger fra nedlagte bjergænder angives jagtformen for de pågældende fugle. Der er i perioden fra 1993 til 2019 angivet en specifik jagtform for i alt 294 fugle. I ovennævnte periode udgjorde den stationære jagt 64 % af udbyttet, mens 31 % af udbyttet blev nedlagt ved opsøgende jagt. De resterende 5 % blev nedlagt ved andre jagtformer.

Den sæsonmæssige variation i antallet af nedlagte bjergænder, analyseret for perioden 1994-2014, indikerer, at antallet steg over sæsonen, med mindre end 5 % nedlagt i første halvdel af oktober, stigende til 10-15 % fra sidste halvdel af oktober til sidste halvdel af december. Derefter sås en stigning til 15-20 % af det årlige udbytte i både første og anden halvdel af januar (Fig. 3.1.13.3). Når man analyserer data fra perioden 2015-2019, ses en tendens til, at udbyttet topper i efteråret i sidste halvdel af oktober og om vinteren i sidste halvdel af januar.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Jagt og bifangst i fiskeredskaber beskrives som værende de væsentligste påvirkningsfaktorer for overvintrende bjergænder i danske og europæiske farvande (Zydelis m.fl. 2009, Fredshavn m.fl. 2019a, Marchowski m.fl. 2019).

Bjergand er omfattet af den globale rødliste, klassificeret som Livskraftig (LC). På den europæiske rødliste er den klassificeret som Sårbar (VU), mens den på den danske liste er klassificeret som Næsten Truet (NT).

Under vandfugleaftalen (AEWA 2018) er bjergand klassificeret til kategori B2c.

Klimaforandringer og stadigt mildere vintre kan have stor indflydelse på antallet af overvintrende bjergænder i Danmark. Mens bestanden faldt i lande syd og vest for Danmark i perioden 1988-2018, var den stigende i landene omkring Østersøen (Marchowski m.fl. 2020). Det er derfor ikke usandsynligt, at antallet af overvintrende bjergænder i Danmark kan falde over de kommende årtier.

Der blev udarbejdet en EU Management Plan for bjerg-and for perioden 2009-2011 (European Commission 2009). Planen er ikke længere i funktion og indeholdt ikke lovgivningsmæssigt bindende forpligtigelser for medlemslandene.

Vurdering af gældende jagttid

Med et årligt antal på under 350 fugle vurderes effekten af det nuværende jagtudbytte på flywaybestanden at være begrænset. Bjergænder forekommer om vinteren i store, tætte flokke både i søer og nor samt på havet. Drivjagt på store flokke kan forårsage en betydelig forstyrrelse og kan potentielt have indflydelse på fuglenes kondition og dermed deres reproduktions- og overlevelsesrate. Effekten af en sådan forstyrrelse på bestandsniveau er dog vanskelig at kvantificere.