Taffeland forekommer i Danmark som både ynglende, på træk og overvintrende. Den danske ynglefuglebestand blev i seneste Artikel 12-afrapportering anslået at tælle 339 par og som værende stabil (Fredshavn m.fl. 2019b). Bestandstallet der dog er nedjusteret til 267 par i det nye udkast, men udviklingen fortsat som stabil (Fredshavn m.fl. 2025b), dette med henvisning til DOF’s punkttællinger (Vikstrøm m.fl. 2023). Begge tal er dog pga. et begrænset datasæt behæftet med betydelig usikkerhed. Arten yngler fortrinsvis i det østlige Danmark samt i Østjylland (Vikstrøm & Moshøj 2020).
Ynglefuglebestanden i det østlige Europa, hvor den tætteste bestand af arten findes, har derimod været kraftigt faldende over de sidste 30 år (Fox m.fl. 2016).
Den danske overvintringsbestand af taffeland blev i 2023 opgjort til ca. 6.600 individer og har på fire landsdækkende midvintertællinger i perioden 2013-2023 været på mellem 3.659-9.220 fugle (Nielsen m.fl. 2024). Artens bestandsudvikling ved midvinter er betegnet som værende i moderat tilbagegang, både for perioden 2012-2023 (Fig. 3.2.5.1A) og for perioden 1987-2023 (Nielsen m.fl. 2024).
Den relevante flywaybestand af taffeland tæller ca. 150.000 individer og vurderes at være i tilbagegang (Wetlands International 2022). Bestanden omfatter ynglefugle fra den vestlige og nordlige del af Europa, herunder det vestlige Rusland (se flyways i Scott & Rose 1996, Wetlands International 2022). Flywaybestanden er i moderat tilbagegang på langt sigt (1969-2023) og stabil på kort sigt (2014-2023) (Wetlands International 2025a), men bestandsestimatet fastholdes på 150.000 fugle i udkastet til AEWA CSR9 (Wetlands International 2025b).
Baseret på genfund af ringmærkede danske ynglefugle er det estimeret, at ca. 25 % af ynglebestanden overvintrer i Danmark, mens omkring 75 % trækker mod sydvest og overvintrer primært på De Britiske Øer og i den nordlige del af Frankrig (Bønløkke m.fl. 2006). Mange genmeldinger er af skudte fugle, hvorfor der selvfølgelig vil være en bias mod lande, hvor der foregår/har foregået jagt på arten. Der er kun ringmærket få taffelænder efter 1990 og de fleste genmeldinger er derfor af ældre dato (Bønløkke m.fl. 2006). En eventuel forskydning af overvintringsområdet i forbindelse med f.eks. ændret klima, er dermed ikke indeholdt i data.
Den danske vinterbestand af arten varierer i antal med vinterens hårdhed, og der bliver registreret flest fugle i milde vintre (Pihl 2000). Om vinteren forekommer arten fortrinsvis i de sydlige og sydøstlige dele af landet samt i nogen udstrækning også i Østjylland (Nielsen m.fl. 2024). De forekommer langt overvejende i søer og nor, men også i nogen udstrækning i beskyttede, lavvandede dele af de danske farvande. Forekomster på havet stiger i forbindelse med kolde perioder, hvor søer og nor fryser til. I Danmark forekommer arten ofte i større antal om efteråret end om vinteren, hvorfor den i forbindelse med NOVANA-programmet ud over midvintertællingerne også overvåges i oktober.
Det årlige antal af nedlagte taffelænder i Danmark faldt i perioden fra 1995 og frem til artens fredning i 2020 (Fig. 3.2.5.1B). I 1995/96 var jagtudbyttet ekstraordinært højt, måske fordi der var tale om en kold vinter, hvor isdække fortrængte taffelænderne fra søerne. Denne sæson blev der nedlagt mere end 5.400 individer, faldende til ca. 1.450 i 1996 og til godt 600 i 1998. Laveste antal blev nedlagt i 2005, hvor færre end 400 individer blev skudt. Den nationale udvikling i udbyttets størrelse var faldende med 4,9 % pr. år i perioden 1995-2019.
Den geografiske fordeling af udbyttet af taffeland var koncentreret i de centrale og østlige dele af landet, med Vestsjælland, Lolland, Falster og Langeland som de vigtigste områder. Færre taffelænder blev nedlagt i den øvrige del af Sjælland, langs den jyske vestkyst og i Østjylland, analyseret på grundlag af data fra sæsonen 2019 - 2020 (Fig. 3.2.5.2). Bemærk, at kortet kun bygger på en enkelt jagtsæson.
Der er ikke store udsving i den sæsonmæssige fordeling af det danske jagtudbytte. I perioden fra 1994-2014 blev flest fugle (godt 23 %) nedlagt i første halvdel af oktober, faldende til ca. 7 % i første halvdel af december. Herefter en stigning til godt 14 %, med et efterfølgende fald til 10 % i sidste halvdel af januar (Fig. 3.2.5.3). Den tendens ændrede sig i perioden 2015-2019, hvor den største andel af udbyttet blev nedlagt i sidste halvdel af januar (næsten 30 %), og med en mindre top (ca. 20 %) i første halvdel af november (Fig. 3.2.5.3).
Taffeland er på både den globale og den europæiske rødliste klassificeret som Sårbar (VU) (IUCN 2025). På den danske rødliste er arten listet som værende Sårbar (VU) for ynglebestanden og Næsten Truet (NT) for trækbestanden (Moeslund m.fl. 2023).
Under Vandfugleaftalen er taffeland klassificeret til kategori A1b (AEWA 2023), dette med henvisning til den globale rødlistning. Denne klassificering foreslås opretholdt i AEWA CSR9 (Wetlands International 2025b). Den klassifikation indebærer, at arten i henhold til AEWA-aftalen ikke må jages.
Den væsentligste påvirkning af den danske ynglebestand af taffeland skønnes at være eutrofiering af vigtige søer for arten (f.eks. søerne omkring Maribo, Fox m.fl. 2019). Andre faktorer som prædation fra invasive arter (og tidligere jagt) skønnes at være mindre betydende påvirkningsfaktorer for ynglebestanden af taffeland (Fredshavn m.fl. 2019b). For de overvintrende dele af bestanden skønnes forurening at være en vigtig faktor, ligesom jagt tidligere har været i Danmark og måske stadig er i dele af yngleområdet (Fredshavn m.fl. 2019b). Endelig beskrives blyforgiftning at være en påvirkningsfaktor, idet arten opsamler føde fra sedimentet, hvor blyhagl kan forekomme (Green & Pain 2016).
Der foreligger hverken danske eller internationale forvaltningsplaner for taffeland.
Taffeland blev jagtfredet i Danmark i 2020 og er i AEWA-sammenhæng klassificeret som A1b, hvorfor der ikke må være jagt på arten. EU og Danmark har dog tidligere indgivet reservation med opsættende virkning på et stop for jagt. DCE er ikke bekendt med om denne fortsat er gældende.
Den for Danmark relevante flywaybestand er stadig beskrevet som værende i tilbagegang på lang sigt (stabil på kort sigt), hvorfor det vurderes relevant at fastholde artens nuværende status som jagtfredet.
Arten og den nord- og nordøsteuropæiske flywaybestand er omfattet af EU-TFRB-arbejdet. Her tyder foreløbige analyser på, at jagten på taffeland ikke synes bæredygtig, og derfor bør adresseres (Cruz-Flores m.fl. 2024a).
Taffeland Aythya ferina
Foto: Peter Bundgaard ©
