Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Taffeland

Bestands- og jagtforhold

Forekomst og bestandsudvikling

Taffeland forekommer i Danmark som både ynglende, på træk og overvintrende. Den danske ynglefuglebestand anslås at tælle knap 350 par (Fredshavn m.fl. 2019a). Arten yngler fortrinsvis i det østlige Danmark samt i Østjylland (Vikstrøm & Moshøj 2020). Den danske ynglefuglebestand betegnes som værende stabil (Freds-havn m.fl. 2019a). Ynglefuglebestanden i det østlige Europa, der er artens hovedyngleudbredelse, har derimod været kraftigt faldende over de sidste 30 år (Fox m.fl. 2016).

Den samlede flywaybestand af taffeland tæller ca. 200.000 individer (Wetland International 2021) og for-modes at omfatte fugle fra ynglebestande i Skandina-vien og Rusland. Der beskrives en bestandsudvikling med 47 % fald over de forgangne 17 år, hvilket svarer til tre generationer for taffeland (Nagy & Langendoen 2020).

Den danske overvintringsbestand af taffeland blev i 2018 beregnet til ca. 3.500 individer. Artens bestandsudvikling ved midvinter blev betegnet som fluktuerende, både for perioden 2007-2018 (Fig. 3.2.4.1A) og 1980-2018 (Fredshavn m.fl. 2019a). Det er uvist, i hvor høj grad taffelænder, der yngler i Danmark, overvintrer i landet. Arten varierer i antal med vinterens hårdhed, og der bliver registreret flest fugle i milde vintre (Pihl 2000). Den danske vinterbestand forekommer fortrinsvis i de sydlige og sydøstlige dele af landet samt i nogen udstrækning også i Østjylland (Nielsen m. fl. 2019). De forekommer langt overvejende i søer og nor, men også i nogen udstrækning i beskyttede, lavvandede dele af de danske farvande. Forekomster på havet stiger i forbindelse med kolde perioder, hvor søer og nor fryser til. I Danmark forekommer arten ofte i et større antal om efteråret end om vinteren, hvorfor den i forbindelse med NOVANA-programmet også overvåges i oktober.

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2022

Jagten i Danmark

Det årlige antal af nedlagte taffelænder i Danmark er i perioden fra 1995 faldet markant og brat. I 1995 blev der nedlagt mere end 5.400 individer, faldende til ca. 1.450 i 1996 og godt 600 i 1998. Laveste antal blev nedlagt i 2005, hvor mindre end 400 individer blev skudt. I peri-oden 2007-2019 faldt udbyttet gradvist fra ca. 800 individer til ca. 600 i 2019 (Fig. 3.2.4.1B). Den nationale udvikling i udbyttets størrelse var således faldende med 4,9 % per år i perioden 1995-2019 og med 2,2 % per år i perioden 2014-2019.

Den geografiske fordeling af udbyttet af taffeland er koncentreret i de centrale og østlige dele af landet, med Vestsjælland, Lolland, Falster og Langeland som de vigtigste områder. Færre taffelænder nedlægges på den øvrige del af Sjælland, langs den jyske vestkyst og i Østjylland, analyseret på grundlag af data fra perioden 2014-2018 (Fig. 3.2.4.2).

Der er ikke store udsving i den sæsonmæssige fordeling af det danske jagtudbytte. I perioden 1994-2014 blev flest fugle (godt 23 %) nedlagt i første halvdel af oktober, faldende til ca. 7 % i første halvdel af december. Herefter forekom en stigning til godt 14 %, med et efterfølgende fald til 10 % i den sidste halvdel af januar (Fig. 3.2.4.3). Den tendens ændrede sig for perioden 2015-2019, hvor den største andel af udbyttet blev nedlagt i sidste halvdel af januar (næsten 30 %), med en mindre top (ca. 20 %) i den første halvdel af november (Fig. 3.2.4.3).

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Den væsentligste påvirkning af den danske ynglebestand af taffeland skønnes at være eutrofiering af vigtige søer for arten (f.eks. søerne omkring Maribo, Fox m.fl. 2019). Andre faktorer som jagt og prædation fra invasive arter skønnes at være mindre betydende påvirkningsfaktorer for ynglebestanden af taffeland (Fredshavn m.fl. 2019a). For de overvintrende dele af bestanden skønnes jagt og forurening at være vigtige faktorer (Fredshavn m.fl. 2019a). Endelig beskrives blyforgiftning som en påvirkningsfaktor, idet arten opsamler føde fra sedimentet, hvor blyhagl kan forekomme (Green & Pain 2016).

Taffeland er omfattet af den globale og den europæiske rødliste, hvor den er klassificeret som Sårbar. På den danske rødliste er arten listet som Sårbar for ynglebestanden og Næsten Truet for de trækkende dele af bestanden.

Under vandfugleaftalen (AEWA 2018) er taffeland klassificeret til kategori A1b. Arten var tidligere klassificeret som B2c, men i december 2018 blev den opgraderet til det nuværende niveau (Christensen m.fl. 2019). Den klassifikation indebærer, at arten i henhold til AEWA-aftalen ikke må jages. EU og Danmark har dog indgivet reservation med opsættende virkning på et stop for jagt. Der foreligger hverken danske eller internationale forvaltningsplaner for taffeland.

Vurdering af gældende jagttid

Taffeland blev jagtfredet i Danmark i 2020. Med den stærkt faldende vesteuropæiske bestand skønnes det relevant at fastholde artens nuværende status. Eftersom næsten ¼ af det danske udbytte er nedlagt i første halvdel af oktober er det desuden sandsynligt, at jagten påvirker de danske ynglefugle.