Havlit forekommer i Danmark som træk- og vintergæst. Arten yngler i Arktis og Subarktis og er ikke ynglefugl i Danmark. Havlit gennemgår ikke fældning i Danmark, som det er tilfældet med sortand og fløjlsand, og forekommer primært i danske farvande fra slutningen af oktober til starten af april.
Den samlede flywaybestand af havlit omfatter 1,6 mio. individer (Nagy & Langendoen 2018) og inkluderer ynglebestande i det nordlige Skandinavien og Rusland. Bestanden som helhed beskrives som værende stabil for perioden 2009-2018 og som stærkt faldende over perioden fra 1992/93 til 2007/09 (Skov m.fl. 2011). Årsagen til denne forskel i vurdering er, at bestandsudviklingen blev vurderet over forskellige tidsperioder. Det oprin-delige estimat for bestanden for starten af 1990’erne af Skov m. fl. (2011) var på 4,6 mio. individer, faldende til det ovennævnte estimat på 1,6 mio. omkring 2007/08. Bestandsudviklingen har efterfølgende været mindre dramatisk, hvilket afstedkom indtrykket af en stabil be-stand for perioden 2009-2018. Havlit-bestande på Island og Grønland tilhører en anden flywaybestand og indgår ikke i ovennævnte antal.
Den danske overvintringsbestand af havlit blev i 2016 estimeret til 62.000-85.000 individer (Nielsen m.fl. 2019). Artens bestandsudvikling blev i Fredshavn m.fl. (2019) betegnet som stabil for perioden 2007-2018 og uvis for perioden 1980-2018. Arten forekommer næsten udeluk-kende på havet. Den vigtigste lokalitet i Danmark for havlit er Rønne Banke, med koncentrationer også syd for Lolland, Falster og Møn, i Fakse og Køge bugter samt farvandet syd for Langeland, Ærø og Fyn. Kriegers Flak, øst for Møn, rummer desuden lejlighedsvis koncentrationer af havlitter. En mindre koncentration findes desuden i Ålborg Bugt (Petersen & Nielsen 2011, Petersen m.fl. 2019). Havlit kan være vanskelig at registrere under optællinger, fordi den overvejende forekommer langt fra kysten. Den er meget svær at optælle ved totaltællinger fra fly, hvilket fremgår af indeksberegningerne, der fluktuerer betydeligt fra år til år (Fig. 3.2.5.1A). Med indførelsen af transekttællinger i 2004 kunne antal og tætheder beregnes over større marine områder (Petersen m.fl. 2019). Havlit ankommer til de danske farvande i slutningen af oktober og november og forlader vores farvande igen i slutningen af marts og tidligt i april (Kayser 2020).
Der har siden 2020/2021 ikke været jagt på havlit i Danmark. I de sidste år med jagttid lå det årlige jagtudbytte af havlit på hhv. 864 og 921 individer i 2018 og 2019. Antallet af nedlagte havlitter fluktuerede meget fra år til år, med over 5.000 fugle i 1996 som det højeste til 864 individer i 2018 som det laveste (Fig. 3.2.6.1B). Antallet af nedlagte havlitter faldt over det lange tidsinterval 1995-2019.
Den geografiske fordeling af udbyttet af havlit er koncentreret i det sydlige og sydøstlige Danmark, med mindre udbytte i sydlige Kattegat og Vadehavet. Data beror udelukkende på sæsonen 2019/2020. (Fig. 3.2.6.2).
Den tidsmæssige fordeling af udbyttet af havlit i perioden 1994-2010 viste en gradvist stigende andel af udbyttet over sæsonen fra første halvdel af oktober til første halvdel af februar, og den samme tendens blev observeret for perioden oktober til udgangen af januar 2011-2019 (Fig. 3.2.6.3).
Havlit er på den globale rødliste klassificeret som Sårbar (VU), mens den på den europæiske rødliste er vurderet Livskraftig (LC) (IUCN 2025). Arten er listet som Livskraftig (LC) på den danske rødliste på grundlag af overvintrende bestande (Moeslund m.fl. 2023). Endelig er havlit listet under kategorien A1b under Vandfugleaftalen (AEWA 2023), med henvisning til den globale rødlistning. Det er en klassificering der foreslås opretholdt i det nye udkast til AEWA CSR9 (Wetlands International 2025b).
Der foreligger en AEWA-handlingsplan for havlit (Hearn m.fl. 2015). Efterfølgende er der under AEWA oprettet en international arbejdsgruppe, AEWA ”European Sea Duck International Working Group”, med henblik på at koordinere og sikre implementering af handlingsplanen i medlemslandene. Arbejdsgruppen blev etableret i december 2020.
Bestanden af havlit i Danmark formodes at være påvirket af forstyrrelser fra både og skibstrafik (Fliessbach m.fl. 2019), og fra havvindmøller (Petersen m.fl. 2011, 2018, Fox & Petersen 2019) samt af bifangst af fugle i fiskeredskaber (Zydelis m.fl. 2009). I 1990’erne og op i 2000’erne blev det vurderet at imellem 50.000 og 100.000 havlitter årligt døde af olieforureninger i den centrale Østersø (Larsson og Tyden 2005). Frekvensen af olieforureninger i Østersøen er efter den tid reduceret markant (HELCOM 2018), og det skønnes at dette samtidig har reduceret det årlige pres på havlit-bestanden.
Miljøstyrelsen bestilte i 2016 en analyse af bestandsudviklingen for havlit i Danmark, herunder beskrivelser af konditionsforhold og fødevalg (Petersen m.fl. 2019). Rapporten konkluderer, at havlitter der overvintrer i Danmark, ser ud til at være i god kondition, samt at artens føde primært består af bentiske organismer, muslinger, krebsdyr og små fisk.
Havlit blev jagtfredet i Danmark i 2020. Med den faldende vesteuropæiske bestand over det lange tidsperspektiv skønnes det relevant at fastholde artens nuværende status, hvilket også vil være i tråd med A1b kategoriseringen under AEWA, hvilket betyder, at der ikke kan være jagt på arten. EU og Danmark har dog tidligere indgivet reservation med opsættende virkning på et stop for jagt. DCE er ikke bekendt med om denne fortsat er gældende.
Havlit påvirkes potentielt af jagtlig forstyrrelse, men den jagtlige forstyrrelses indflydelse på havlitbestanden kan ud fra det nuværende vidensgrundlag ikke kvantificeres. Den skønnes dog at være ubetydelig, set i et flywayperspektiv.
Arten og flywaybestanden er omfattet af EU-TFRB-arbejdet. Her tyder foreløbige analyser på, at jagten på havlit synes bæredygtig (Cruz-Flores m.fl. 2024a).
Havlit Clangula hyemalis
Foto: Rasmus Due Nielsen ©
