Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Havlit

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Havlit forekommer i Danmark som træk- og vintergæst. Arten yngler i Arktis og Subarktis og er ikke ynglefugl i Danmark. Havlit gennemgår ikke fældning i Danmark, som det er tilfældet med sortand og fløjlsand, og forekommer primært i danske farvande fra slutningen af oktober til starten af april.

Den samlede flywaybestand af havlit omfatter 1,6 mio. individer (Nagy & Langendoen 2018) og inkluderer ynglebestande i det nordlige Skandinavien og Rusland. Bestanden som helhed beskrives som værende stabil for perioden 2009-2018 og som stærkt faldende over perioden fra 1992/93 til 2007/09 (Skov m.fl. 2011). Årsagen til denne forskel i vurdering er, at bestandsudviklingen blev vurderet over forskellige tidsperioder. Det oprin-delige estimat for bestanden for starten af 1990’erne af Skov m. fl. (2011) var på 4,6 mio. individer, faldende til det ovennævnte estimat på 1,6 mio. omkring 2007/08. Bestandsudviklingen har efterfølgende været mindre dramatisk, hvilket afstedkom indtrykket af en stabil be-stand for perioden 2009-2018. Havlit-bestande på Island og Grønland tilhører en anden flywaybestand og indgår ikke i ovennævnte antal.

Den danske overvintringsbestand af havlit blev i 2016 estimeret til 62.000-85.000 individer (Nielsen m.fl. 2019). Artens bestandsudvikling blev i Fredshavn m.fl. (2019) betegnet som stabil for perioden 2007-2018 og uvis for perioden 1980-2018. Arten forekommer næsten udeluk-kende på havet. Den vigtigste lokalitet i Danmark for havlit er Rønne Banke, med koncentrationer også syd for Lolland, Falster og Møn, i Fakse og Køge bugter samt farvandet syd for Langeland, Ærø og Fyn. Kriegers Flak, øst for Møn, rummer desuden lejlighedsvis koncentrationer af havlitter. En mindre koncentration findes desuden i Ålborg Bugt (Petersen & Nielsen 2011, Petersen m.fl. 2019). Havlit kan være vanskelig at registrere under optællinger, fordi den overvejende forekommer langt fra kysten. Den er meget svær at optælle ved totaltællinger fra fly, hvilket fremgår af indeksberegningerne, der fluktuerer betydeligt fra år til år (Fig. 3.2.5.1A). Med indførelsen af transekttællinger i 2004 kunne antal og tætheder beregnes over større marine områder (Petersen m.fl. 2019). Havlit ankommer til de danske farvande i slutningen af oktober og november og forlader vores farvande igen i slutningen af marts og tidligt i april (Kayser 2020).

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2022

Jagten i Danmark

Det årlige jagtudbytte af havlit i Danmark lå i 2018 og 2019 på hhv. 864 og 921 individer. Antallet af nedlagte havlit har fluktueret meget fra år til år, med over 5.000 fugle i 1996 som det højeste til 864 individer i 2018 som det laveste (Fig. 3.2.5.1B). Antallet af nedlagte havlit er faldet, både over det lange tidsinterval 1995-2019 og det korte fra 2014-2019. Faldet over det lange tidsinterval var 5,3 % per år, mens det for det korte var 8,0 % per år.

Den geografiske fordeling af udbyttet af havlit er koncentreret sig i det sydlige og sydøstlige Danmark, med mindre udbytte i nordøst Jylland, ved Nissum Bredning samt Vadehavet (Fig. 3.2.5.2).

Den tidsmæssige fordeling af udbyttet af havlit i perioden 1994-2010 viste en gradvist stigende andel af udbyttet over sæsonen fra første halvdel af oktober til sidste halvdel af januar, og det samme var tilfældet for perioden 1994-2010 og 2011-2019 (Fig. 3.2.5.3).

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Havlit er omfattet af både den globale og den europæi-ske rødliste, hvor den er klassificeret som Sårbar (VU). Arten er listet som Livskraftig (LC) på den danske rødliste på grundlag af overvintrende bestande. Endelig er havlit listet under kategorien A1b under AEWA. Der fo-religger en AEWA-handlingsplan for havlit (Hearn m.fl. 2015), og AEWA har i december 2020 oprettet en international arbejdsgruppe, AEWA ”European Sea Duck International Working Group”, mhp. at imple-mentere handlingsplanen i medlemslandene.

Ud over den relativt begrænsede påvirkning fra jagten i Danmark formodes bestanden af havlit at være påvirket af forstyrrelser fra både og skibstrafik (Fliessbach m.fl. 2019), fra havvindmøller (Petersen m.fl. 2011, 2018, Fox & Petersen 2019) og fra bifangster af fugle i fiskeredskaber (Zydelis m.fl. 2009).

Miljøstyrelsen bestilte i 2016 en analyse af bestandsudviklingen for havlit i Danmark, herunder beskrivelser af konditionsforhold og fødevalg (Petersen m.fl. 2019). Rapporten gennemgår konditionsforhold og fødevalg for havlit. Rapporten konkluderer, at overvintrende havlit i Danmark ser ud til at være i god kondition, samt at artens føde primært består af bentiske organismer, muslinger, krebsdyr og små fisk.

Vurdering af gældende jagttid

Havlit blev jagtfredet i Danmark i 2020. Med den stærkt faldende vesteuropæiske bestand skønnes det relevant at fastholde artens nuværende status. I jagtsæsonerne 2018/2019 og 2019/2020 var det udelukkende tilladt at nedlægge hanner. Den praksis skønnes at reducere jagtens effekt på havlitbestanden. Havlit påvirkes potentielt af jagtlig forstyrrelse, men den jagtlige forstyrrelses indflydelse på havlitbestanden kan ud fra det nuværende vidensgrundlag ikke kvantificeres. Den skønnes dog at være ubetydelig, set i et flywayperspektiv.