Jagtudbyttet af skeand varierer noget fra år til år, men er overordnet set stabilt på et niveau omkring 2.000 nedlagte fugle (Fig. 3.1.9.1). Noget af variationen skyldes, at jagtudbyttet af skeand er relativt lavt, hvorfor opgørelsen af dette er følsom over for tilfældige udsving i de fremsendte vinger, der frem til 2005 blev benyttet til at estimere udbyttet ud fra indrapporterede nedlagte ’Andre svømmeænder’. Det særligt høje udbytte i 1995 er således næppe reelt.

Den geografiske fordeling af jagtudbyttet fra de seneste tre år tyder på, at de fleste skeænder i Jylland nedlægges i Vadehavsregionen, omegnen af Ringkøbing Fjord samt i den vestlige del af Vendsyssel, mens fuglene i Østdanmark nedlægges på Ærø, Langeland, Lolland, Falster, Møn, Vest- og Sydsjælland (Fig. 3.1.12.2). Jagtudbyttets fordeling i landet er generelt i god overensstemmelse med artens fordeling i Danmark, idet de største forekomster findes ved Vadehavet, i Vestjylland og på Øerne. Det høje udbytte af skeand i Vendsyssel er dog overraskende. Det er hverken et område, hvor arten er særligt udbredt som ynglefugl (Vikstrøm & Moshøj 2020), endsige et område, hvor der findes særligt mange egnede lokaliteter for arten. Et udtræk fra DOF-basen af alle observationer af skeand fra Hjørring Kommune fra 2. halvår i årene 2011-2020 giver blot seks observationer af op til 13 fugle. Derfor vurderes det, at udbyttestatistikken for skeand i denne kommune er fejlbehæftet. Omkring 85 % af jagtudbyttet af skeand falder i september-oktober, og der er for denne art i lighed med f.eks. krikand en tendens til, at flere fugle nedlægges senere på sæsonen end førhen (Fig. 3.1.12.3).

Skeand er listet som Livskraftig (LC) både på verdensplan og i Europa. Den listes som Sårbar (VU) ynglefugl på den danske rødliste, der bedømmer trækfuglebestanden som Livskraftig (LC). Flywaybestanden blev pga. dens størrelse og stabile udvikling ud fra daværende data i 2018 klassificeret i kategori B1 under vandfugleaftalen (AEWA 2018).

Alle svømmeænder vurderes generelt at være følsomme over for forstyrrelser forårsaget af jagt, og skeand gik markant frem i antal efter etableringen af forsøgsreservater, f.eks. reservatet ved Ulvshale-Nyord (Madsen m.fl. 1995). Arten er også gået frem i antal på flere lokaliteter i det udvidede reservatnetværk, men det kan ikke udelukkes, at en stor del af fremgangen mere kan tilskrives forbedrede forhold i Maribosøerne som følge af et storstilet sørestaureringsprojekt her end etableringen af et reservat i området. Mariboøerne var, bedømt ud fra observerede antal, det vigtigste reservat for skeand i årene 1994-2010 (Clausen m.fl. 2013, 2014).

Skeand er i lighed med spids- og pibeand også en art, der er følsom over for eutrofiering. Antallet faldt markant i Ringkøbing Fjord i den periode, hvor bundvegetationen forsvandt fra store dele af fjordens lavvandede grunde (Meltofte & Clausen 2011). Men arten er kommet talrigt tilbage i området, efter vegetationen er vendt tilbage til Ringkøbing Fjord, og forekommer også talrigt i de naturgenoprettede Skjern Enge (Clausen m.fl. 2017c, 2019a).

Årsager til den observerede nedgang i ynglebestanden kendes ikke. Tilbagegangen synes dog at være mere udtalt i Jylland end på Øerne, så en mulig forklaring kan være, at skeand er følsom over for prædation fra ræv. Atlas II, hvor arten syntes mere udbredt, blev udført i årene 1993-1996, hvor rævebestanden i store dele af Jyl-land var decimeret på grund af udbud af skab (Forchhammer & Asferg 2000). Til Artikel 12 er ”Invasive arter” også indmeldt som en trussel mod skeand, med henvisning til effekter af et forsøg med bekæmpelse af amerikansk mink i Finland (Nordström m.fl. 2002).

Da både Flywaybestanden og rastebestanden i Danmark de seneste 25 år har været henholdsvis stigende og stabil, og jagtudbyttet i den samme periode har været stabilt eller måske faldende, vurderes jagten i Danmark hverken at påvirke den nationale eller internationale rastebestand i væsentligt omfang. Jagtudbyttet i Europa synes med 182.300 fugle at være højt, men det domineres af jagtudbytter fra Frankrig (140.000 fugle), Spanien (19.000 fugle) og Grækenland (11.000 fugle) og omfatter desuden individer fra den betydeligt større be-stand på 450.000-600.000 fugle (Nagy & Langendoen 2018), der trækker gennem Europa til overvintringsområder ved Middelhavet og i Sahelregionen i Afrika (Scott & Rose 1996). Denne bestand vurderes at være stabil eller fluktuerende (Nagy & Langendoen 2018).