Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.
Pibeand er en sjælden ynglefugl, som ved Atlas III-undersøgelsen (2014-2017) kun blev registeret som sikkert ynglende i et enkelt kvadrat i Tøndermarsken (Vikstrøm & Moshøj 2020). Denne oplysning var ikke tilgængelig for artikel 12-afrapporteringen til EU, som opgav 0 par (Fredshavn m.fl. 2019a). Den danske rastebestand består af fugle, der yngler i Fennoskandinavien og Rusland og trækker gennem Danmark til overvintringsområder i Vesteuropa (Scott & Rose 1996, Bøn-løkke m.fl. 2006). Forekomsten af arten i Danmark topper i oktober og har i perioden 2004-2018 varieret mellem 150.000 og godt 200.000 fugle (Holm m.fl. 2021). Rastebestanden har været jævnt stigende fra 1980’erne til omkring 1995 (Pihl m.fl. 2013), hvorefter den synes at have stabiliseret sig (Fig. 3.1.11.1). Flywaybestanden er senest opgjort til 1,3-1,5 mio. fugle (Nagy & Langendoen 2018), ligesom Wetlands Internationals indeksberegninger viser en overordnet stabil flywaybestand fra 1995-2019 (Fig. 3.1.11.1) (Nagy & Langendoen 2020).
Jagtudbyttet af pibeand ligger på gennemsnitligt 40.000 fugle fra 1995/96 til 2019/20 med betydelig variation fra år til år, men uden nogen signifikante tendenser, hvor-for det opfattes som stabilt (Fig. 3.1.11.1).
Den geografiske fordeling af jagtudbyttet fra de seneste tre år er meget lig den, der blev præsenteret af Asferg m.fl. (2016); de fleste pibeænder nedlægges i Jylland ved Vadehavet, Ringkøbing Fjord, omkring Nibe og Gjøl Bredninger samt Ulvedybet. På Øerne nedlægges de fle-ste i Vest- og Sydsjælland (Fig. 3.1.11.2). Det er også i disse områder, at arten er blevet optalt i større antal ved NOVANA-programmets oktobertællinger i de seneste år (Nielsen m.fl. 2019, Holm m.fl. 2021). Saltholm er, jf. NOVANA-tællingerne, også en meget vigtig rasteplads for pibeand. Det forholdsvis store udbytte af pibeand i Dragør Kommune (Fig. 3.1.11.2) er næppe reelt, men af-spejler sandsynligvis, at flere af de jægere, der driver jagt ved Saltholm, ikke er opmærksomme på, at øen ligger i Tårnby Kommune.
Størstedelen af jagtudbyttet af pibeand falder fra midten af september til midten af november og afspejler artens rastefænologi i Danmark (f.eks. Madsen & Clausen 2011, Laursen & Frikke 2013). Der ses en tendens til, at lidt flere fugle nedlægges i december-januar, hvilket afspejler en stigende overvintrende bestand som respons på de senere års mildere vintre (Nielsen m.fl. 2019, Holm m.fl. 2021).
Pibeand er listet som Livskraftig (LC) både på verdensplan og i Europa. Den listes som Kritisk Truet (CR) ynglefugl på den danske rødliste, der bedømmer trækfuglebestanden som Livskraftig (LC). Flywaybestanden er pga. af dens store størrelse aktuelt klassificeret i kategori B2c under vandfugleaftalen med henvisning til, at bestanden måske var i tilbagegang (AEWA 2018).
Alle svømmeænder vurderes generelt at være følsomme over for forstyrrelser forårsaget af jagt. Pibeand var således en af de arter, som responderede mest tydeligt på etableringen af forsøgsreservaterne i Nibe-Gjøl Bredninger og ved Ulvshale-Nyord (f.eks. Madsen m.fl. 1995, Madsen 1998).
Responsen var ikke så tydelig i de mange reservater, der blev etableret i 1990’erne, men i denne periode var der også mange reservater, der blev ramt af eutrofieringsbetingede kollaps i udbredelsen af bundplanter, hvorfor arten blev optalt i vigende antal i nogle reservater, men stigende i andre (Clausen m.fl. 2013, 2014). De senere år er der flere eksempler på forbedrede forhold i vegetationens udbredelse i bl.a. Nibe og Gjøl Bredninger samt i Ringkøbing Fjord (Ørberg m.fl. 2018, Clausen m.fl. 2017c), som gør, at fuglene er ved at vende tilbage i større antal i disse områder (Balsby m.fl. 2017, Nielsen m.fl. 2019, Holm m.fl. 2021).
Da både flywaybestanden og rastebestanden i Danmark samt jagtudbyttet i de seneste 25 år har været stabile, vurderes jagten i Danmark hverken at påvirke den nationale eller den internationale raste- og vinterbestand i nævneværdig grad. Et samlet udbytte i 18 lande med indrapporterede udbytter på 344.400 fugle, som inkluderer lande med store jagttraditioner på arten som Finland, Frankrig og Storbritannien, synes heller ikke at være stort for en overvintrende bestand på 1,3-1,5 mio. fugle med et betydeligt reproduktionspotentiale.
Figur 3.1.11.1. B) Jagtudbyttet af pibeand i jagtsæsonerne 1995/96-2019/20 og tendenser i jagtudbyttet i sæsonerne 1995-2019 og 2014-2019.
Figur 3.1.11.2. Geografisk fordeling af jagtudbyttet af pibeand vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan i sæsonerne 2014/15-2018/19. Data for udbyttet på søterritoriet er tilskrevet nærmeste kommune
