Aarhus Universitets segl

Islandsk ryle

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Islandsk ryle yngler ikke i Danmark. På efterårstræk forekommer to bestande, hvoraf den ene (Calidris canutus canutus) yngler i det arktiske Sibirien og overvintrer i det vestlige og sydlige Afrika. Den anden (C. c. islandica) yngler i arktisk Canada og Grønland og overvintrer i Vesteuropa. Efterårstrækket gennem Danmark begynder for begge underarter allerede i juli og fortsætter til ind i oktober. De største antal forekommer i Vadehavet.

Den sibiriske bestand er på ca. 400.000 fugle, og er muligvis faldende (Delany m.fl. 2009). Den canadisk-grønlandske bestand er på 450.000 fugle, og den vurderes at være faldende (Wetlands International 2006, Delany m.fl. 2009).

I ”Vejledning om jagt” er islandsk ryle uden nogen nærmere kildeangivelse vurderet til at have ugunstig bevaringsstatus. Det fremgår ikke, på hvilket grundlag vurderingen er foretaget, ud over at arten er opført under overskriften ”Local”.

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2010

Jagten i Danmark

Jagttid

Arten blev fredet i 1982. Indtil da var jagttiden 1.8. til 31.12.

Jagtudbytte

I de sidste år med jagt på arten blev det årlige udbytte vurderet til 5.000 fugle (Strandgaard & Asferg 1980).

Jagtens indflydelse på bestanden

I hvert fald den ene af de to bestande, der forekommer i Danmark, vurderes som værende i tilbagegang. Der er ingen oplysninger om den rate, hvormed bestanden går tilbage, og heller ikke om årsagerne. Det kan derfor ikke udelukkes, at en jagtlig udnyttelse vil kunne bidrage additivt til tilbagegangen. Et begrænset udbytte på 5.000 fugle årligt må dog forventes at have en begrænset effekt.

Vurdering af eventuel jagttid

Islandsk ryle er på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag II/2. Danmark og Frankrig må give arten en jagttid.

Ud fra en bestandsbiologisk vurdering er begge de bestande, der forekommer i Danmark, store nok til at kunne bære en jagtlig udnyttelse. Men det kan som anført ikke udelukkes, at en åbning for jagt på arten vil kunne forøge den rate, hvormed den canadisk-grønlandske bestand går tilbage.

Islandsk ryle trækker og raster i tætte flokke, ofte sammen med andre mindre vadefuglearter (fx andre rylearter og brushøns). Når fuglene er i vinterdragt (i Danmark fra slutningen af august) er de vanskelige at kende fra de andre arter, og ikke mindst i jagtsituationer. Risikoen for, at en jagttid på islandsk ryle vil føre til, at andre mindre vadefuglearter nedlægges pga. forveksling, må vurderes som betydelig.