Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.
Ynglebestanden af gråand i Danmark er opgjort til min. 20.000 par i 2011 (Pihl & Fredshavn 2015) og var bedømt ud fra DOF’s punkttællinger i fremgang frem til begyndelsen af 1990’erne, hvorefter bestanden er faldet (Nyegaard m.fl. 2015). Midvinterindekset for gråand baseret på NOVANA-programmets 49 faste optællingsområder viser en stabil-fluktuerende overvintrende bestand i Danmark. Den nordvesteuropæiske flywaybestand er senest opgjort til 4,5 mio. fugle, men det er usikkert, hvordan udviklingen er i bestandens størrelse. Wetlands Internationals indeksberegninger viser et fald i bestanden fra 1988 til 2012 (Nagy m.fl. 2014), men kvaliteten på indeksberegningen for denne art noteres som ringe (’poor’) i Nagy m.fl. (2015), bl.a. med henvisning til at flere moniteringsprogrammer i de nordiske lande generelt både sommer og vinter viser stabile-stigende bestande, hvilket kunne tyde på, at stigende andele af den samlede bestand overvintrer nordligere, udenfor områder med intensive moniteringsprogrammer (Dalby m.fl. 2013).
Jagtudbyttet har efter et opsving i 1970’erne vist en nedgang. Som anført i tidligere jagttidsrevisionsrapporter kan en del af nedgangen formentlig forklares ved en ændring i korrektionen for manglende udbytteindberetninger i årene efter 1999 i kombination med, at der givetvis er foretaget færre udsætninger, efter at restriktioner for udsætningstætheder af gråænder i søer og vandhuller blev indført i 2001 og yderligere skærpet i 2007 (Noer m.fl. 2009, Christensen m.fl. 2013). I Danmark påvirker ændringer i antallet af udsætninger jagtudbyttet. Således er det relative jagtudbytte (fugle/km2) størst på Øerne, hvor også de fleste gråænder sættes ud (Noer m.fl. 2008). I træktiden og om vinteren opholder der sig i Danmark et større antal gråænder fra Nord- og Nordøsteuropa. Jagten foregår derfor på gråænder fra et større geografisk område.
Gråand er ikke truet på verdensplan (BirdLife International 2015a). Den nordvesteuropæiske flywaybestand er listet i kategori C1 under Vandfugleaftalen (AEWA 2015).
Jagtens indflydelse på de vildtlevende gråænder kan være svær at vurdere pga. det betydelige antal udsætninger, der senest er vurderet til at udgøre mellem 300.000-500.000 fugle per år (Noer m.fl. 2008). Det er tidligere blevet anført, at stigningen i jagtudbyttet fra 1970’erne og frem skyldes en øget udsætning af gråænder (Bregnballe m.fl. 2003), hvorfor det ligeledes må antages, at faldet i de senere år skyldes en reduceret udsætning. Sammenfaldet mellem ynglefugleindeks og jagtudbyttet tyder således også på, at størrelsen af den danske ynglebestand har været påvirket af udsætningerne. Den overvintrende bestand af gråænder i Danmark har været stabil fra midten af 1960’erne til 2013 (Pihl m.fl. 2015), hvilket antyder, at den overvintrende bestand ikke påvirkes af de høje udsving i jagtudbyttet efter 1980, hvilket yderligere underbygger, at variationen i jagtudbyttet mere afspejler udsætninger end svingninger i den danske yngle- eller rastebestand. Derfor vurderes det på trods af usikkerheden omkring udsætningerne, at jagten sandsynligvis er bæredygtig.
