Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Blishøne

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Blishøne er en vidt udbredt ynglefugl i Danmark samt en talrig trækgæst fra yngleområder nord og øst for Danmark (Bønløkke m.fl. 2006). Ved Atlas III-undersøgelsen (2014-2017) forekom arten som ynglende i næsten alle kvadrater i den østlige halvdel af Jylland og på Øerne, men var mindre udbredt i den vestlige del af Sønderjylland, Vestjylland, Thy og Hanherred (Vikstrøm & Moshøj 2020). Sammenholdt med Atlas II-undersøgelsen (1993-1996) blev arten registreret i færre kvadrater i netop disse vestlige dele af Danmark, og forekom samlet i 17% færre kvadrater i Danmark i 2014-2017 sammenlignet med 1993-1996. Tilbagegangen i artens udbredelse afspejler sig også i blishønes antal, hvor DOF’s punktællinger i ynglesæsonen viser en signifikant tilbagegang på 1,4 % per år i perioden 1976-2019, men dog med en stabil bestand på et lavere niveau i 2010-2019 (Eskildsen m.fl. 2020). Ynglebestanden blev i 2011 estimeret til 6.800 par (Pihl & Fredshavn 2015) og i 2017 til 6.414 par (Fredshavn m.fl. 2019a). Tilbagegangen ses også for den overvintrende bestand, hvor der nogle år efter de hårde vintre i 1995/96 og 1996/97 var en stigende bestand, som imidlertid blev efterfulgt af et vedvarende fald i bestanden fra 2004 til 2018 (Fig. 3.1.18.1). Ved de seneste fire landsdækkende optællinger er den overvintrende bestand opgjort til henholdsvis ca. 211.500 (2004), 187.000 (2008), 91.000 (2013) og 93.000 (2016) individer (Nielsen m.fl. 2019). Foreløbige tal fra NOVANA-programmets midvintertællinger i januar 2020 og 2021 samt oktober 2020 tyder dog på, at bestanden de seneste år har bevæget sig noget over 100.000 fugle (DCE upubl. data). Den nordvesteuropæiske flywaybestand er senest opgjort til 1,2-2,0 mio. fugle (Nagy & Langendoen 2018). Wetlands Internationals indeksberegninger viser en forholdsvis stabil bestand i perioden 1995-2019 (Fig. 3.1.18.1), men set i et længere perspektiv har bestanden været i tilbagegang (Nagy & Langedoen 2020).

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2022

Jagten i Danmark

Jagtudbyttet i Danmark er faldet markant siden 1970’erne og har også de seneste 25 år været dalende, således at udbyttet de seneste fem år har ligget omkring 5.000 fugle (Fig. 3.1.18.1). Bemærk i øvrigt, at NOVANA-vinterbestandsindekset og jagtudbyttet (Fig. 3.1.18.1) er stærkt korrelerede (udtrykt ved indeks) (r= 0,78, p<0,01).

Blishøns nedlægges især på Øerne og særligt på Fyn, Vest- og Sydsjælland samt Møn (Fig. 3.1.18.2). Jagtudbyttet var i de her behandlede år størst i september-oktober samt i januar (Fig. 3.1.18.3).

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Blishøne er listet som Livskraftig (LC) på verdensplan, men som Næsten Truet (NT) i den europæiske rødliste. På den danske rødliste er både den ynglende og overvintrende bestand listet som Sårbar (VU). Den nordvesteuropæiske flywaybestand er aktuelt klassificeret i kategori B2c under vandfugleaftalen (AEWA 2018).

Blishøne vurderes som værende følsom over for forstyrrelser forårsaget af jagt (f.eks. Holm m.fl. 2011) samt over for eutrofiering, da det er veldokumenteret, at arten næsten helt forsvinder fra fjorde og søer, hvor vegetationen er stærkt reduceret i udbredelse pga. næringsbelastning (Meltofte & Clausen 2011, Clausen & Holm 2011, Lauridsen m.fl. 2021).

Vurdering af gældende jagttid

Fra jagtsæsonen 2020/21 blev jagttiden på blishøne indskrænket med en måned, så jagtstart aktuelt er fra 1. oktober. På nuværende tidspunkt er det pga. manglende data ikke muligt at evaluere effekten af dette tiltag.

Både den ynglende og overvintrende bestand af blishøne er faldet markant de senere år. Større fluktuationer i bestandsstørrelsen i 1980’erne og 1990’erne kunne forklares ved hårde vintre med forøget dødelighed, efterfulgt af en hurtig rekruttering i år præget af mildere vintre, men tilbagegangen efter 2005 er sket på trods af, at der har været forholdsvis få hårde vintre, der kunne forklare udviklingen (Nielsen m.fl. 2019). Det er bl.a. disse forhold, der har bevirket, at arten er blevet rødlistet i Danmark. For flere andefuglearter, der overvintrer ved Østersøen, er der evidens for markante forskydninger mod nordøst i vinterudbredelsen, men det synes ikke at være tilfældet for blishøne, hvor vinterbestanden i Sverige udviser store fluktuationer som respons på henholdsvis hårde og milde vintre, men set over en 50-årig periode er bestanden stabil (Haas & Nilsson 2019).

Det er ukendt, hvor stor en ”turnover”, der er i den overvintrende bestand i Danmark, altså hvor mange individer der trækker gennem landet. Det må dog antages, at der er tale om betydeligt flere end den overvintrende bestand på aktuelt omkring 100.000 fugle. Blishøne har en forholdsvis stor dødelighed på omkring 67 % i det første leveår og 30 % i de efterfølgende år (Per-deck 1998), men også en stor rekrutteringsevne, da et enkelt par under gode omstændigheder opfostrer 3-4 overlevende unger fra to kuld og i nogle tilfælde endda får tre kuld (Cramp & Simmons 1980).

Med et aktuelt jagtudbytte på omkring 5 % af den overvintrende bestand og en forventeligt lavere %-andel af den samlede bestand, der trækker igennem landet, er det næppe rimeligt at antage, at jagtudbyttet alene har været den udløsende faktor for den observerede nedgang i vinterbestanden. Det er ikke muligt at estimere, hvor stor en andel af jagtudbyttet der udgøres af danske ynglefugle, men da en større del af udbyttet førhen blev taget i det tidlige efterår, hvor det må formodes, at mange trækfugle endnu ikke var ankommet (jf. Bønløkke m.fl. 2006), var det formentligt mange danske ynglefugle, der blev berørt. Det kan derfor ikke udelukkes, at det jagttryk, der var i det tidlige efterår før 2020, var medvirkende til den observerede tilbagegang i ynglebestanden. Dette understøttes af, at det fra ringmærkningen vides, at det især er ungfuglene, der trækker sydpå, mens de adulte fugle bliver i Danmark (Bønløkke m.fl. 2006), dvs. at jagten i hele jagtsæsonen kan berøre de fugle, der har den længste forventede levetid og udgør ynglebestanden.

Allerede i oktober er der jf. de seneste års NOVANA-overvågning dog et rastende antal af blishøne i Danmark, der er af samme størrelsesorden som vinterbestanden, hvilket tyder på, at der sker et stort tiltræk i oktober, hvilket i et vist omfang underbygges af ringmærkningsdata (Bønløkke m.fl. 2006, Fransson m.fl. 2008). Derfor vil en jagt i oktober-januar i større grad ramme en blanding af danske og udenlandske fugle.