Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hjejle

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Hjejle har tidligere været en almindelig ynglefugl på de jyske heder. Efter en langvarig tilbagegang yngler arten ikke længere årligt i Danmark og er rødlistet som Kritisk Truet (CR) (Nyegaard m.fl. 2014, Holm m.fl. 2021, Moeslund m.fl. 2019).

Uden for yngletiden ses arten i det meste af landet, med de største forekomster omkring Vadehavet, den jyske vestkyst, Limfjorden og Odense Fjord (Rasmussen m.fl. 2010, Holm m.fl. 2021).

Ved landsdækkende optællinger i efteråret er der talt ca. 240.000 i 1993, 380.000 i 2003, 300.000 i 2008 og 230.000 i 2018 (Rasmussen m.fl. 2010, Holm m.fl. 2021). På Tipperne i Ringkøbing Fjord er arten optalt siden 1929. Tallene viser et stigende antal unge og gamle fugle om foråret og ligeledes et stigende antal ungfugle om efteråret. Derimod er antallet af gamle fugle faldet om efteråret (Meltofte & Clausen 2016). I Vadehavet har antallet af rastende hjejler været stabilt på lang sigt, mens udviklingen på kort sigt er usikker (Kleefstra m.fl. 2019). Dette gælder både for det samlede Vadehav og for den danske del.

To underarter forekommer i Danmark. Ynglefuglene tilhører underarten Pluvialis a. apricaria, der også yngler på de Britiske Øer samt i Tyskland og de baltiske lande. Trækfuglene er overvejende af underarten P. a. altifrons, der blandt andet yngler i Norge, Sverige, Finland og Rusland. Denne bestand har en størrelse på mellem 800.000 og 1,1 mio. individer og vurderes muligvis at være i fremgang (Nagy & Langendoen 2020). Optællinger i Norge, Sverige og Finland har vist stabile antal i perioden 2002-2013 (Lindström m.fl. 2015).

Bestanden af underarten P. a. apricaria er betydeligt mindre med 140.000-210.000 individer og vurderes som faldende (Nagy & Langendoen 2020).

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2022

Jagten i Danmark

Hjejle blev totalfredet i Danmark i 1982. Arten havde ikke sin egen rubrik på vildtudbytteskemaet, men var slået sammen med andre vadefuglearter. Det anslås, at der blev nedlagt ca. 30.000 hjejler (hjejle og strandhjejle) i de sidste år inden totalfredningen (Ib Clausager upubl., citeret i Strandgaard & Asferg 1980).

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Hjejle står på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II/del B som potentielt jagtbar i Danmark, og dermed er det muligt at genindføre en jagttid. Hjejle anses ikke for at være truet i Europa eller globalt (BirdLife International 2015, 2018). Flywaybestanden af P. a. apricaria (som de danske ynglefugle tilhører) er listet i kategori B2c, mens den nord- og vesteuropæiske flywaybestand af P. a. altifrons er listet i kategori C1 under vandfugleaftalen (AEWA 2018).

Vurdering af eventuel jagttid

Med en stabil til stigende bestand vurderes det, at der er mulighed for jagt på arten. Bregnballe m.fl. (2003) havde en tilsvarende vurdering og anførte, at en eventuel jagttid bør ligge sent på året af hensyn til den lille danske ynglebestand. Det vurderes, at en eventuel jagtstart efter 1. oktober vil sikre dette, fordi apricaria-hjejlerne er trukket ud af landet på dette tidspunkt, og fordi hjejle-flokkene i øvrigt helt domineres af juvenile altifrons-hjejler (Meltofte 1993). Det betyder, at ved en sen jagtstart vil adulte fugle kun i begrænset omfang være genstand for jagt. Endvidere bør det overvejes, om jagt kun skal være tilladt inde i landet for at reducere omfanget af forveksling med strandhjejle og andre mellemstore vadefuglearter uden jagttid.

Det vurderes, at jagt på arten har medvirket til, at antallet tidligere har været holdt på et lavt niveau (Piersma m.fl. 2005). Genindføres jagt på hjejle, må det derfor sikres, at bestanden ikke påvirkes.