Hjejle har tidligere været en almindelig ynglefugl på de jyske heder. Efter en langvarig tilbagegang uddøde arten som ynglefugl i Danmark omkring 2012 (Christensen m.fl. 2022, Nielsen m.fl. 2024). På den danske rødliste blev arten som ynglefugl klassificeret som kritisk truet (CR) ved seneste vurdering (Moeslund m.fl. 2023).
Uden for yngletiden ses arten i det meste af landet, med de største forekomster omkring Vadehavet, den jyske vestkyst og Limfjorden (Rasmussen m.fl. 2010, Nielsen m.fl. 2024). De største antal ses fra august til november og om foråret fra marts til starten af maj (Christensen m.fl. 2022).
Ved landsdækkende optællinger i oktober, hvor antallet af fugle i Danmark kulminerer, er der som regel talt mellem 200.000 og 300.000 fugle (Rasmussen m.fl. 2010, Nielsen m.fl. 2024). På Tipperne i Ringkøbing Fjord er arten optalt siden 1929. For dette område viser tællingerne et stigende antal unge og gamle fugle om foråret og ligeledes et stigende antal ungfugle om efteråret. Derimod er antallet af gamle fugle faldet om efteråret (Meltofte & Clausen 2016). I Vadehavet (dansk, tysk og hollandsk) har antallet af rastende hjejler været stabilt på lang sigt, mens udviklingen på kort sigt er usikker (Kleefstra m.fl. 2022).
To underarter forekommer i Danmark. Den tidligere ynglebestand tilhørte underarten Pluvialis a. apricaria, der også yngler på De Britiske Øer samt i Tyskland og i de baltiske lande. Bestanden af denne underart er på 110.000-170.000 individer og vurderes som faldende (Wetlands International 2022). Trækfuglene er overvejende af underarten P. a. altifrons, der blandt andet yngler i Norge, Sverige, Finland og Rusland. Denne bestand har en størrelse på mellem 1,2 og 2,1 mio. individer (Wetlands International 2022) og vurderes at være stabil inden for de seneste år (Wetlands International 2025a) (Fig. 3.2.10.1). I det nye oplæg til AEWA CSR9 er begge bestandes størrelse og udvikling fastholdt (Wetlands International 2025b).
Hjejle blev totalfredet i Danmark i 1982. Arten havde ikke sin egen rubrik på vildtudbytteskemaet, men var slået sammen med andre vadefuglearter. Det anslås, at der blev nedlagt ca. 30.000 hjejler (hjejle og strandhjejle) i de sidste år inden totalfredningen (Ib Clausager upubl., citeret i Strandgaard & Asferg 1980).
Hjejle står på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II/del B som potentielt jagtbar i Danmark, og dermed er det muligt at genindføre en jagttid. Hjejle anses ikke for at være truet i Europa eller globalt og listet som Livskraftig (LC) (IUCN 2025); det samme gælder for trækfuglebestanden i Danmark (Moeslund m.fl. 2023). Både bestanden af P. a. apricaria (som de danske ynglefugle tilhørte) og den nord- og vesteuropæiske flywaybestand af P. a. altifrons er listet i kategori C1 under Vandfugleaftalen (AEWA 2023), og der er ikke forslag om at ændre dette i udkastet til AEWA CSR9 (Wetlands International 2025b).
Med en stabil bestand vurderes det, at der er mulighed for jagt på arten. For at undgå jagt på den faldende bestand af underarten P. a. apricaria kan en eventuel jagtstart sættes til efter 1. oktober. På dette tidspunkt er apricaria-hjejlerne trukket ud af landet, og hjejle-flokkene domineres af juvenile altifrons-hjejler (Meltofte 1993). En sen jagtstart betyder også, at adulte fugle kun i begrænset omfang vil være genstand for jagt, medmindre der er sket ændringer i trækmønstret i de seneste årtier. Endvidere bør det overvejes, om jagt kun skal være tilladt inde i landet for at reducere omfanget af forveksling med strandhjejle og andre mellemstore vadefuglearter uden jagttid. En eventuel øget jagtintensitet i kystnære områder vil med stor sandsynlighed resultere i hyppigere forstyrrelser af øvrige tilstedeværende arter af vandfugle.
Det vurderes, at jagt på arten har medvirket til, at bestandsstørrelsen tidligere har været holdt på et lavt niveau (Piersma m.fl. 2005). Genindføres jagt på hjejle, bør det sikres, at bestanden ikke påvirkes.
