Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.
Fløjlsand forekommer i Danmark som træk- og vintergæst og desuden i sensommeren under fældning, og den findes således i danske farvande det meste af året. Arten forekommer langt hyppigst om vinteren. Fløjlsand er ikke ynglefugl i Danmark.
Den samlede flywaybestand af fløjlsand omfatter 320.000-550.000 individer (Nagy & Langendoen 2018) og inkluderer ynglebestande i Skandinavien og Rusland. Bestanden som helhed beskrives som værende i moderat fremgang for perioden 2009-2018 (Fig. 3.2.6.1A) og som stærkt faldende over perioden fra 1992/93-2007/09 (Skov m.fl. 2011).
Den danske overvintringsbestand af fløjlsand blev i 2016 estimeret til 10.000-24.000 individer (Nielsen m.fl. 2019). Artens bestandsudvikling blev i Fredshavn m.fl. (2019) betegnet som værende i fremgang for perioden 2007-2018, men ukendt for perioden 1980-2018. Arten forekommer næsten udelukkende på havet. De vigtigste lokaliteter i Danmark for fløjlsand er Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Sjællands nordkyst (inklusive Isefjorden), med koncentrationer også i Smålandsfarvandet og Faxe Bugt. De vigtigste områder for fældende fløjlsænder er Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Smålandsfarvandet (Nielsen m.fl. 2019).
Fløjlsand blev registreret fåtalligt i Danmark i en årrække fra ca. 2000 til 2010, hvorefter den igen er registreret i stigende antal. En lignende udvikling er sket i Sverige (Hass & Nilsson 2018) og i den tyske del af Østersøen.
Jagtudbyttet af fløjlsand er steget, både for perioden 1995-2019 (2,9 % per år) og perioden 2014-2019 (8,5 % per år, Fig. 3.2.6.1B). Ligesom det er tilfældet for sortand, så kan en del af forklaringen på stigningen i udbyttet af fløjlsand være, at arten i stigende grad overvintrer sydligere i de indre danske farvande, hvor jagtintensiteten er større end i Ålborg Bugt.
Den geografiske fordeling af jagten i Danmark koncentrerer sig omkring Ålborg Bugt, Sejerøbugten, nordlige Storebælt og Nordfyn, men desuden er en del fløjlsænder nedlagt omkring resten af Fyn og Lolland/Falster (Fig. 3.2.6.2). Den tidsmæssige fordeling af udbyttet af fløjlsand over jagtsæsonen varierer ikke markant. Beregnet på halve måneder oversteg den procentvise andel af udbyttet ikke 20 %, hverken beregnet over perioden 1994-2019 eller perioden 2011-2019 (Fig. 3.2.6.3).
Fløjlsand er omfattet af den globale og den europæiske rødliste som Sårbar (VU). Den danske vinterbestand er klassificeret som Næsten Truet (NT). Endelig er fløjlsand listet under kategorien A1b under AEWA. Der foreligger en AEWA-handlingsplan for fløjlsand (Dagys & Hearn 2018). I december 2020 oprettede AEWA en international arbejdsgruppe, AEWA ”European Sea Duck International Working Group”, mhp. at implementere handlingsplanen i medlemslandene.
Miljøstyrelsen bestilte i 2016 en analyse af bestandsudviklingen for fløjlsand i Danmark, herunder beskrivelser af konditionsforhold og fødevalg (Petersen m.fl. 2019). Rapporten konkluderer, at fløjlsand der overvintrer i Danmark, ser ud til at være i god kondition, samt at artens føde primært består af muslinger, f.eks. nøddemusling, som de finder i blød havbund.
Fløjlsand kan påvirkes af bifangster i fiskeredskaber (Zydelis m. fl. 2009, Degel m.fl. 2010) samt af forstyrrelser fra menneskelige aktiviteter, i særdeleshed i fældningsperioden i juli og august.
Fløjlsand blev jagtfredet i Danmark i 2020. Med den stærkt faldende vesteuropæiske bestand skønnes det relevant at fastholde artens nuværende status. I jagtsæsonerne 2018/19 og 2019/20 var det udelukkende tilladt at nedlægge hanner. Den praksis skønnes at reducere effekten af jagten på fløjlsandebestanden.
Fløjlsand påvirkes potentielt af jagtlig forstyrrelse. Den jagtlige forstyrrelses indflydelse på fløjlsandebestanden kan ikke kvantificeres ud fra det nuværende vidensgrundlag.
Figur 3.2.6.1. B) Jagtudbyttet af fløjlsand i jagtsæsonerne 1995/96-2019/20 og tendenser i jagtudbyttet for perioderne 1995-2019 og 2014-2019.
Figur 3.2.6.2. Geografisk fordeling af jagtudbyttet af fløjlsand vist som det gennemsnitlige udbytte på kommuneplan i sæsonerne 2014/15-2018/19. Udbyttet er primært nedlagt på søterritoriet og tilskrevet nærmeste kommune.
