Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Svartbag

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Svartbag er en spredt forekommende ynglefugl på øer og holme ved de danske kyster. Størsteparten af de danske ynglefugle er standfugle, og uden for yngletiden besøges landet af et større antal trækfugle fra bl.a. Norge, Sverige og Finland. Den samlede nord- og vesteuropæiske bestand vurderes til 340.000-378.000 fugle og som værende faldende på kort sigt, men stabil på lang sigt (Nagy & Langendoen 2018, 2020).

Svartbag er en relativt ny dansk ynglefugl med første ynglefund i 1930. Yngleantallet i Danmark har været jævnt stigende fra ca. 800 par i 1974 til 3.200 i 2010, og ynglebestanden har været stabil siden da (Bregnballe & Jensen in prep.). DOF’s ynglefuglepunkttællinger har vist en faldende tendens i de seneste år (tilbagegang på knap 9 % fra 2010-2019; Eskildsen m.fl. 2020), og blandt andet på baggrund af denne udvikling blev den danske bestand senest vurderet til 2.500 par (Fredshavn m.fl. 2019a). Imidlertid er punkttællinger ikke den mest velegnede metode til at monitere bestandsudvikling for kolonirugende kystfugle.

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2022

Jagten i Danmark

Svartbag blev jagtfredet i Danmark i 2014. Frem til fredningen blev det årlige jagtudbytte vurderet til at udgøre 6.000 fugle (Fig. 3.2.13.1). I 2012 og 2013, hvor jægerne for første gang angav artsspecifikke udbytter af måger, blev der indberettet hhv. 2.700 og 3.600 nedlagte svartbage, men dette lavere antal kan skyldes, at en del svartbage er fejlbestemt til andre arter (Asferg m.fl. 2016).

Fra 1992 og frem til fredningen i 2014 var jagtudbyttet af svartbag relativt stabilt, dog med en svagt faldende tendens (Christensen m.fl. 2013, Fig. 3.2.13.1). Vurderet på fordelingen i vingeundersøgelsen 2009-2011 udgjorde svartbag en andel på ca. 34 % af udbyttet af de tre store mågearter.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Svartbag står på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II/del B som potentielt jagtbar i Danmark, og dermed er det muligt at genindføre en jagttid.

Svartbag er ikke truet på verdensplan (BirdLife International 2019). Den nordvesteuropæiske flywaybestand er listet i kategori C1 under vandfugleaftalen (AEWA 2018).

Svartbag havde frem til 2013 en generel jagttid i Danmark fra 1. september til 31. januar, dog med en kortere jagttid i den sydøstlige del af landet for at beskytte bestanden af baltisk sildemåge.

Jagt på måger medfører den forvaltningsmæssige problemstilling, at der i forbindelse med jagt på én art kan blive nedlagt individer af arter, som ikke er jagtbare. I forbindelse med jagt på måger er det især med hensyn til ungfuglene, at der er risiko for forveksling af arterne. Unge svartbage kan således nemt forveksles med unge sølvmåger og unge sildemåger samt andre mere fåtalligt forekommende arter af måger.

Svartbagen er vores største måge, og arten er kendt for at prædere både voksne individer og æg/unger af andre arter af kystfugle (Meltofte & Preuss 2012, Therkildsen & Bregnballe 2016).

Det vurderes, at de store mågers påvirkning af andre ynglefugle ikke kan løses ved en generel jagttid. Benyttelse af en målrettet regulering på de ynglesteder, hvor de store måger forårsager problemer, vurderes derimod at være en mere effektiv fremgangsmåde til at beskytte andre arter af ynglefugle.

Bedømt ud fra ringmærkningsdata er en stor andel af de store måger, der bliver nedlagt i Danmark, vintergæster fra nordligere yngleområder (Bønløkke m.fl. 2006), men den præcise fordeling mellem danske og udenlandske måger kendes ikke.

Bestandene af de store måger, herunder svartbag, gik markant frem i løbet af 1900-tallet, blandt andet som følge af øget menneskeskabt fødetilgængelighed via fiskeriet samt bedre beskyttelse i form af jagtrestriktioner, oprettelse af ynglefuglereservater og ophør af ægindsamling (Cramp & Simmons 1983, Bregnballe & Lyngs 2014, Therkildsen & Bregnballe 2016). DCE vurderer, at adgang til menneskeskabte fødekilder (især via fiskeriet) fortsat er en vigtig bestandspåvirkende faktor for denne art. Mange observationer tyder på, at udbuddet af føde i yngletiden spiller en væsentlig rolle for ynglesuccesen hos svartbag i Danmark. I Danmark er der fortsat et forholdsvis stort udbud af potentielle ynglepladser for svartbag.

Vurdering af eventuel jagttid

Siden 2014 har der ikke været jagttid på svartbag.

Den danske bestand af ynglende svartbag voksede fra knap 1.400 par i 1988 til 3.200 par i 2010 (Bregnballe & Jensen in prep.), selv om der var jagt på arten. Dette indikerer, at den danske ynglebestand formentlig godt vil kunne tåle en jagttid. Det er uvist, i hvilket omfang jagt på svartbag i Danmark vil kunne påvirke udviklingen i artens bestande i Norge og Sverige. Trods tilbagegang over de senere år er bestanden i Norge fortsat stor (43.000 par i 2014; Fauchald m.fl. 2015). Den svenske bestand lader til at være relativt stabil med omtrent 15.000 par (Ottosson 2012).

En særfredning i Sydøstdanmark i september og oktober vurderes nødvendig i forhold til at beskytte ynglende og gennemtrækkende individer af baltisk sildemåge.

Frem mod fredningen i 2014 lå jagtudbyttet af svartbag på omkring 6.000 fugle årligt, og indførelse af en jagttid vil sandsynligvis medføre en afskydning, der er lidt mindre end dette niveau. Sammenlignet med sølvmåge var jagtudbyttet højt i forhold til bestandens størrelse, og det forventes, at en jagttid vil kunne have betydning for størrelsen af ynglebestanden i Danmark.