Svartbag er en spredt forekommende ynglefugl på øer og holme ved de danske kyster. Størsteparten af de danske ynglefugle er standfugle, og uden for yngletiden besøges landet af et større antal trækfugle fra bl.a. Norge, Sverige og Finland.
Svartbag er en relativt ny dansk ynglefugl med første ynglefund i 1930. Yngleantallet i Danmark har været jævnt stigende fra ca. 800 par i 1974 til 1.400 par i 1988 og 3.200 par i 2010, hvorefter ynglebestanden har været stabil (T. Bregnballe/DCE upubl. data). Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger har vist en faldende tendens for arten de seneste år (2014-2023), både i yngletiden (tilbagegang på 5,3 % pr. år) og om vinteren (tilbagegang på 4,8 % pr. år) (Vikstrøm m.fl. 2023). Punkttællinger er dog ikke den mest velegnede metode til at monitere bestandsudvikling for kolonirugende kystfugle.
Den samlede nord- og vesteuropæiske bestand vurderes til 240.000-310.000 fugle og som værende i tilbagegang (Wetlands International 2022, 2025a).
Svartbag blev jagtfredet i Danmark i 2014. I årene frem til fredningen var jagtudbyttet af svartbag relativt stabilt, dog med en svagt faldende tendens, og i de sidste år med jagttid blev det årlige jagtudbytte vurderet til at udgøre ca. 6.000 fugle (Madsen m.fl. 2021).
Svartbag står på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II/del B som potentielt jagtbar i Danmark, og dermed er det muligt at genindføre en jagttid.
Svartbag er ikke truet på verdensplan og listet som Livskraftig (LC) både globalt og i Europa (IUCN 2025). Det samme gælder for Danmark, både som ynglefugl og trækfugl (Moeslund m.fl. 2023). Den nordvesteuropæiske flywaybestand er listet i kategori B2c under Vandfugleaftalen (AEWA 2023). I udkastet til AEWA CSR9 foreslås listningen i kategori B2c fastholdt, men udvidet med B2e pga. de senere års bestandsudvikling. Dette betyder, at der kan være jagt på arten, men det skal sikres, at jagten udøves bæredygtigt.
Svartbag havde frem til 2013 en generel jagttid i Danmark fra 1. september - 31. januar, dog med en kortere jagttid i den sydøstlige del af landet for at beskytte bestanden af baltisk sildemåge.
Jagt på måger har den forvaltningsmæssige udfordring, at sikker artsbestemmelse er svært. Jagt på svartbag kan derfor medføre, at der bliver nedlagt individer af mågearter, som ikke er jagtbare. I forbindelse med jagt på måger er det især med hensyn til ungfuglene, at der er risiko for forveksling af arterne. Unge svartbage kan således nemt forveksles med unge sølvmåger og unge sildemåger samt andre mere fåtalligt forekommende arter af måger.
Svartbagen er vores største måge, og arten er kendt for at prædere både voksne individer og æg/unger af andre arter af kystfugle (Meltofte & Preuss 2012, Therkildsen & Bregnballe 2016).
Det vurderes, at de store mågers påvirkning af andre ynglefugle ikke kan løses ved en generel jagttid. Benyttelse af en målrettet regulering på de ynglesteder, hvor de store måger forårsager problemer, vurderes derimod at være en mere effektiv fremgangsmåde til at beskytte andre arter af ynglefugle.
Bedømt ud fra ringmærkningsdata er en stor andel af de store måger, der bliver nedlagt i Danmark, vintergæster fra nordligere yngleområder (Bønløkke m.fl. 2006), men den præcise fordeling mellem danske og udenlandske måger kendes ikke.
Bestandene af de store måger, herunder svartbag, gik markant frem i løbet af 1900-tallet, blandt andet som følge af øget menneskeskabt fødetilgængelighed via fiskeriet samt bedre beskyttelse i form af jagtrestriktioner, oprettelse af ynglefuglereservater og ophør af ægindsamling (Cramp & Simmons 1983, Bregnballe & Lyngs 2014, Therkildsen & Bregnballe 2016). DCE vurderer, at adgang til menneskeskabte fødekilder (bl.a. via fiskeriet) fortsat er en vigtig bestandspåvirkende faktor for denne art. Mange observationer tyder på, at udbuddet af føde i yngletiden spiller en væsentlig rolle for ynglesuccesen hos svartbag i Danmark. I Danmark er der fortsat et forholdsvis stort udbud af potentielle ynglepladser for svartbag.
Siden 2014 har der ikke været jagttid på svartbag.
Den danske bestand af ynglende svartbag voksede frem til 2010 (T. Bregnballe/DCE upubl. data), selv om der var jagt på arten. Dette indikerer, at den danske ynglebestand formentlig godt vil kunne tåle en jagttid, selv om det må forventes at have nogen betydning for bestandens størrelse. Det er uvist i hvilket omfang jagt på svartbag i Danmark vil kunne påvirke udviklingen i artens bestande i Norge og Sverige. Trods tilbagegang over de senere år er bestanden i Norge fortsat stor (ca. 42.000 par i 2014; Fauchald m.fl. 2015). Den svenske bestand er over en periode på 30 år faldet med omkring 67 %, og arten er på den baggrund listet som sårbar (VU) på den svenske rødliste (Andersson m.fl. 2020).
En særfredning i Sydøstdanmark i september og oktober vurderes nødvendig i forhold til at beskytte gennemtrækkende individer af baltisk sildemåge.
Frem mod fredningen i 2014 lå jagtudbyttet af svartbag på omkring 6.000 fugle årligt. For sølvmåge er det nuværende jagtudbytte lavere end før 2014, og det samme vil formentlig være tilfældet for svartbag, hvis der bliver indført jagttid på arten. Sammenlignet med sølvmåge var jagtudbyttet af svartbag højt i forhold til størrelsen af den danske og skandinaviske bestand. Det forventes, at genindførelse af en jagttid vil kunne have betydning for den danske bestands størrelse. En jagttid i Danmark vil også kunne påvirke de faldende bestande i Norge og Sverige.
