I Danmark forekommer dobbeltbekkasin som ynglefugl og som træk- og vintergæst. Den danske ynglebestand blev tidligere estimeret til 2.000-3.000 ynglepar (Dybbro 1976, Grell 1998), hvilket er noget højere end de min. 1.519 ynglepar, der er angivet i Danmarks seneste Artikel 12-afrapportering (Fredshavn m.fl. 2019b). Med forbehold for meget få optalte fugle viser bestandsindekset, baseret på punkttællinger på lang sigt (1984-2023), en signifikant årlig tilbagegang i antallet af danske ynglefugle på 2,9 %. På kort sigt ses indenfor den seneste periode (2014-2023) en tilsvarende tilbagegang på 2,3 %, som dog ikke er signifikant (Vikstrøm m.fl. 2023). I det nye udkast til Artikel 12 er bestanden noteret som stigende i den korte periode (Fredshavn m.fl. 2025b), hvilket tilskrives en ny metode at opgøre udviklingen på. Siden 1970’erne har Atlasundersøgelserne dokumenteret, at udbredelsesområdet langsomt indskrænkes, specielt i det sydlige Jylland og på Øerne. De største og tætteste forekomster findes i Vestjylland og på Læsø, samt lokalt på Vestfyn og Vestsjælland (Vikstrøm & Moshøj 2020).
Den samlede verdensbestand af dobbeltbekkasin er senest opgjort til 15-29 mio., fugle hvoraf 5,27-7,26 mio. udgør den europæiske bestand (IUCN 2025). Langt den største del af den europæiske bestand findes i Rusland, mens 0,844-1,52 mio. fugle, svarende til 422.000-751.000 par findes inden for EU’s medlemslande (EU28 (inkl. Storbritannien)) (IUCN 2025). Ifølge det europæiske ynglefugleatlas er der sket en indskrænkning i yngleudbredelsen i artens sydligste yngleområder i Syd- og Centraleuropa gennem de seneste 30 år (Keller m.fl. 2020), ligesom der er registreret en tilbagegang på 36 % i Rusland, som er artens vigtigste yngleområde. Vurderet ud fra midvintertællinger var den europæiske bestand i fremgang frem til midt 1990’erne, hvorefter udviklingen har været stabil/fluktuerende (Wetlands International 2025b).
Det skønnes, at Danmark potentielt passeres af 1,8 mio. fugle fra ynglebestande i Norge, Sverige og Finland i perioden juli-november. Hertil kommer et ukendt antal fugle fra europæisk Rusland. Meltofte (1993) vurderer, at der i efterårsperioden raster og fælder op mod 1 mio. fugle i Danmark. En årlig variation i antal og opholdstid i Danmark gennem vintermånederne er sandsynligvis påvirket af varierende vejrforhold og fødeudbud.
Der er ikke vist bestandsudviklingskurver for arten. Det skyldes at de danske indekskurver fra punkttællingerne sommer og vinter er baseret på henholdsvis 67 og 22 fugle/år (Vikstrøm m.fl. 2023), hvilket skønnes at være alt for lave antal i forhold til den bestand der er i landet. For den internationale bestand var indeksdata ikke klar fra Wetlands International, da vi modtog data for andre bestande i januar 2025.
Udbyttet af dobbeltbekkasin i Danmark toppede i 1970’erne med op til 80.000 fugle per sæson, men har siden vist en signifikant tilbagegang til det nuværende niveau på 6.000-10.000 fugle årligt (Fig. 3.1.28.1).
Den geografiske fordeling af udbyttet i perioden 2019-2023 viser, at hovedparten nedlægges i det vestlige Jylland, koncentreret omkring de vestjyske fjorde og Vadehavsregionen (Fig. 3.1.28.2). Udbyttet af dobbeltbekkasin falder gennem jagtsæsonen og fordeler sig med ca. 50 % i september, 30 % i oktober, faldende til ca. 5 % i december (Fig. 3.1.28.3).
Den tidsmæssige fordeling af udbyttet af dobbeltbekkasin har ikke ændret sig væsentlig siden 1994 (Figur 3.1.28.3). En mere detaljeret gennemgang viser dog, at der er sket et svagt fald i afskydningen tidligt i sæsonen gennem de seneste 10-20 år, hvilket kan indikere et senere tiltræk og evt. længere opholdstider i Danmark. Vingeundersøgelsen viser, at andelen af nedlagte ungfugle ligger stabilt på ca. 75 % gennem hele sæsonen (gennemsnit 1995-2023).
Dobbeltbekkasin er listet som Livskraftig (LC) på verdensplan, men er oplistet til Sårbar (VU) i Europa (IUCN 2025). Den vestsibiriske, nord- og vesteuropæiske samt nordvestafrikanske flywaybestand er listet i kategori B2c under Vandfugleaftalen (AEWA 2023), en listning, der også foreslåes i den nye AEWA CSR9 (Wetlands International 2525b). Tilbagegangen i den danske ynglebestand af dobbeltbekkasin medførte, at arten ved rødlisterevisionen i 2009 blev oplistet fra kategorien Livskraftig (LC) til Næsten Truet (NT) på den danske Rødliste (Pihl & Flensted 2011). Den seneste rødlistevurdering ændrer dog ynglebestandens status til Livskraftig (LC) på baggrund af de seneste 10 års stabilitet (Moeslund m.fl. 2023).
Afvanding, dræning og opdyrkning af våde ferske enge samt overgræsning vurderes som de faktorer, der har og er mest negativt betydende for bestandsudviklingen af dobbeltbekkasin i hele dens udbredelsesområde (IUCN 2025).
Dobbeltbekkasin kan under jagt forveksles med enkeltbekkasin og tredækker. Disse arter er dog relativt fåtalligt forekommende i Danmark, og kun registreret fåtalligt i Vildtudbyttestatistikken og Vingeundersø¬gelsen. Der var jagttid på enkeltbekkasin i Danmark frem til 2003/04
Som i hele udbredelsesområdet er den danske ynglebestand af dobbeltbekkasin primært begrænset af forekomsten af egnede ynglehabitater. Jagt på dobbeltbekkasin i Danmark vurderes ikke at være af afgørende betydning for ynglebestanden, da andelen af danske fugle i udbyttet, vurderet på baggrund af isotopanalyser af fjerprøver fra nedlagte fugle, er estimeret til ikke at udgøre meget mere end 1 % af de fugle, der årligt nedlægges i Danmark (Christensen 2016). Dertil kommer at der primært skydes ungfugle (75 %), som må formodes at have en højere naturlig dødelighed end gamle fugle.
Det vurderes, at jagtlig aktivitet sandsynligvis ikke påvirker dobbeltbekkasin i en grad, der har betydning for bestandens mulighed for at opnå naturlig bærekapacitet.
Med en jagttid fra 1. september til 31. december vurderes det, at den nuværende jagt på dobbeltbekkasin i Danmark er bæredygtig både nationalt og globalt set. Baggrunden for vurderingen er, at det jagtlige udtag i Danmark er ubetydeligt i forhold til den samlede flywaybestand, samt at udtaget primært rammer ungfugle (75 %). Sandsynligheden for at nedlægge danske ynglefugle er til stede, men vurderes p.t. som meget lille, da skandinaviske og russiske fugle vil være antalsmæssigt dominerende i Danmark gennem hele jagtsæsonen (cf. Meltofte 1993, Christensen 2016).
Arten og den flywaybestand, der berører Danmark, er omfattet af EU-TFRB-arbejdet. På europæisk niveau udgør det samlede årlige udbytte ca. 5 % af den samlede europæiske bestand. Det kan derfor ikke udelukkes, at jagt generelt har en mindre effekt på bestandsudviklingen, men EU-TFRB-analysen antyder, at jagten i EU er bæredygtig (Cruz-Flores m.fl. 2024a).
