Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.
I Danmark forekommer dobbeltbekkasin som ynglefugl og som træk- og vintergæst. Den danske ynglebestand er senest vurderet til min. 1.519 par i 2018 (Fredshavn m.fl. 2019a). Siden 1983 viser bestandsindekset baseret på punkttællinger en signifikant årlig tilbagegang i antallet af danske ynglefugle på 3,1 %. I de sidste 10 år er der noteret en årlig fremgang på 2,6 %, som dog ikke er signifikant (Eskildsen m.fl. 2020). Den danske ynglebestand blev tidligere estimeret til 2.000-3.000 ynglefugle (Dybbro 1976, Grell 1998), hvilket er noget højere end 1.519 ynglepar angivet i Danmarks artikel 12-afrapportering (Fredshavn m.fl. 2019a). Siden 1970’erne har Atlasundersøgelserne dokumenteret, at udbredelsesområdet langsomt indskrænkes, specielt i det sydlige Jylland og på Øerne. De største og tætteste forekomster findes i Vestjylland og på Læsø samt lokalt på Vestfyn og i Vest-sjælland (Vikstrøm & Moshøj 2020).
Den samlede bestand af dobbeltbekkasin er senest opgjort til 7,4-14,5 mio. fugle (artikel 12). Langt den største del af bestanden findes i den europæiske del af Rusland med 2-4 mio. par. I Europa vurderes der at være 2,7-5,1 mio. par, hvoraf 379.000-699.000 par findes inden for EU’s medlemslande (EU27) (BirdLife International 2015). Vurderet ud fra midvintertællinger var den europæiske bestand i fremgang frem til midt-1990’erne, hvorefter udviklingen har været stabil (Nagy & Langendoen 2020) (Fig. 3.1.19. 1A). Ifølge det nye europæiske ynglefugleatlas er der sket en indskrænkning i yngleudbredelsen i artens sydligste yngleområder i Syd- og Centraleuropa gennem de seneste 30 år (Keller m.fl. 2020). Det skønnes, at Danmark potentielt passeres af 1,8 mio. fugle fra ynglebestande i Norge, Sverige og Finland i perioden juli-november. Hertil kommer et ukendt antal fugle fra europæisk Rusland. Meltofte (1993) vurderer, at op mod 1 mio. fugle raster og fælder i Danmark i efterårsperioden. En årlig variation i antal og opholdstid i Danmark gennem vintermånederne er sandsynligvis påvirket af varierende vejrforhold og fødeudbud (jf. Fig. 3.1.19. 1A)
Udbyttet af dobbeltbekkasin i Danmark toppede i 1970’erne med op til 80.000 fugle per sæson, men har siden vist en signifikant tilbagegang i de sidste 25 år til det nuværende niveau på 10.000-12.000 fugle årligt (Fig. 3.1.19.1B).
Den geografiske fordeling af udbyttet 2007-2011 viser, at hovedparten nedlægges i det vestlige Jylland, koncentreret omkring de vestjyske fjorde og Vadehavsregionen (Fig. 3.1.19.2). Udbyttet af dobbeltbekkasin falder gennem jagtsæsonen og fordeler sig med mere end 40 % i september og ca. 35 % i oktober, faldende til ca. 5 % i december (Fig. 3.1.19.3).
I forhold til den tidsmæssige fordeling i perioden 1994-2010 synes der i de seneste ti år at være sket en forskydning mod en senere afskydning, hvilket kan afspejle et senere tiltræk og/eller længere opholdstider i Danmark. Vingeundersøgelsen viser, at andelen af nedlagte ungfugle ligger stabilt på ca. 75 % gennem hele sæsonen (gennemsnit 1983-2019).
Dobbeltbekkasin er ikke truet på verdensplan eller i Europa (IUCN). Den vestsibiriske, nord- og vesteuropæiske samt nordvestafrikanske flywaybestand er listet i kategori B2c under vandfugleaftalen (AEWA 2018). Til-bagegangen i den danske ynglebestand af dobbeltbekkasin medførte, at arten ved rødlisterevisionen i 2009 blev oplistet fra kategorien Livskraftig (LC) til Næsten Truet (NT) på den danske rødliste (Pihl & Flensted 2011). Den seneste rødlistevurdering ændrer dog status til Livskraftig (LC) på baggrund af de seneste 10 års stabilitet (Moeslund m.fl. 2019). Den danske rødlistevurdering for trækbestanden følger IUCN’s vurdering for Europa.
Afvanding, dræning og opdyrkning af våde ferske enge samt overgræsning vurderes som de faktorer, der har og er mest negativt betydende for bestandsudviklingen af dobbeltbekkasin i hele dens udbredelsesområde.
Dobbeltbekkasin kan under jagt forveksles med enkeltbekkasin og tredækker. Disse arter er dog relativt fåtalligt forekommende i Danmark og kun registreret fåtalligt i vildtudbyttestatistikken og vingeundersøgelsen. Der var jagttid på enkeltbekkasin i Danmark frem til 2003/04.
Med en jagttid fra 1. september til 31. december vurderes det, at det nuværende jagttryk på dobbeltbekkasin i Danmark er bæredygtig globalt set. Baggrunden for vurderingen er, at det jagtlige udtag i Danmark er ubetydeligt i forhold til den samlede flywaybestand, samt at udtaget primært rammer ungfugle (75 %). Sandsynligheden for at nedlægge danske ynglefugle er til stede, men vurderes p.t. som meget lille, da skandinaviske og russiske fugle vil være antalsmæssigt dominerende i Danmark gennem hele jagtsæsonen (f. Meltofte 1993, Christensen 2015). Andelen af danske fugle i udbyttet, vurderet på baggrund af isotopanalyser af fjerprøver fra nedlagte fugle, er estimeret til ikke at udgøre meget mere end 1 % af de fugle, der nedlægges årligt i Danmark (Christensen 2015).
Figur 3.1.19.1. B) Jagtudbyttet af dobbeltbekkasin i Danmark i jagtsæsonerne 1995/96-2019/20 og tendenser i jagtudbyttet i perioderne 1995-2019 og 2014-2019. Indtil 2003 inkluderer tallene udbyttet af enkeltbekkasin, ca. 1.000-4.000 fugle årligt.
Figur 3.1.19.2. Geografisk fordeling af jagtudbyttet af dobbeltbekkasin vist som gennemsnitlig udbytte på kommuneplan i sæsonerne 2014/15-2018/20.
