Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Sortand

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Forekomst og bestandsudvikling Sortand yngler ikke i Danmark, men forekommer i landet det meste af året, både som overvintrende, gennem-trækkende og fældende.

Den vesteuropæiske flywaybestand af sortand tæller 687.000-815.000 (CSR7 2018). Bestanden har været moderat stigende i perioden 2009-2018 (Fig. 3.1.15.1A) og betegnes som værende stabil for perioderne 1980-2018 og 2002-2018 (Nagy & Langendoen 2018).

Den danske midvinterbestand af sortand blev vurderet til at tælle 184.000-371.000, baseret på data fra de optalte områder i de indre danske farvande plus en vurdering af antallet i farvandet ud for Vadehavet, som ikke blev optalt i forbindelse med moniteringen i vinteren 2016 (Nielsen m.fl. 2019). Arten overvintrer i de danske farvande primært i Ålborg Bugt, Sejerøbugten og i den sydlige del af den danske Nordsø, fra nord for Blåvands Huk til den dansk-tyske grænse (Petersen & Nielsen 2011). I de seneste 10 år er arten i stigende grad observeret i de øvrige dele af de indre danske farvande. Arten er generelt svær at overvåge, da den kan forekomme i meget høje tætheder og på lokaliteter, der ikke kan optælles fra land.

Det vurderes, at flywaybestanden i realiteten er højere end det ovenfor angivne. På træklokaliteten Põõsaspea i det nordvestlige Estland foretages optællinger af trækkende fugle. Fra denne ene lokalitet blev der i perioden 30. juni til 6. november 2019 optalt ca. 925.000 forbitrækkende sortænder (Ellermaa & Lindén 2020).

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2022

Jagten i Danmark

Det årlige jagtudbytte af sortand i Danmark lå i 2018 og 2019 på hhv. knap 8.200 og godt 5.500 individer. Det er en stigning på 2,2 % per år i forhold til udbyttetal fra 1995 til 2019, men et fald på 2,5 % per år over perioden 2014-2018 (Fig. 3.1.15.1B). Det er bemærkelsesværdigt, at sortand og fløjlsand er de eneste arter af dykænder, der har haft en stigning i udbyttet over perioden 1995-2019. En del af forklaringen på stigningen for sortand kan være, at arten i stigende grad overvintrer i de indre danske farvande, hvor jagtintensiteten er større end i Ålborg Bugt. Desuden kan jagtpraksis blandt havjægere have ændret sig som følge af den kønsdifferentierede jagt på ederfugl og havlit på en måde, så jægere i stigende grad har jaget andre arter.

Den geografiske fordeling af de nedlagte sortænder er koncentreret omkring kommuner langs Jyllands nord-østkyst og Sejerøbugten, men også fra kommuner ud til Storebælt og omkring Fyn indrapporteres der nedlagte sortænder. Endelig er der udbytte fra Sønderjylland og den vestligste del af Limfjorden, hvor udbyttet formo-des at være nedlagt i Vadehavet og i Nissum Bredning (Fig. 3.1.15.2).

Den tidsmæssige fordeling af udbyttet af sortænder i perioden 2011-2019 (angivet med søjler) havde toppe i oktober og januar. I perioden 1994-2010 (angivet med blå linje) var der en meget begrænset tidsmæssig varia-tion, med 7-17 % per måned uden noget tydeligt møn-ster (Fig. 3.1.15.3).

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Sortand er den dykandeart, der påvirkes mest af forstyrrelser fra menneskelige aktiviteter (Fliessbach m.fl. 2019, Petersen & Fox 2009). Forstyrrelsen kan være i form af båd- og skibstrafik (Schwemmer m.fl. 2011), jagt og andre rekreative aktiviteter samt havvindmølleparker (Petersen m.fl. 2014, Fox & Petersen 2019). Sortænder påvirkes desuden af bifangster i fiskeredskaber (Zydelis m.fl. 2009).

Vurdering af gældende jagttid

Med et antal på 5.000-8.000 nedlagte sortænder per år forventes den danske jagt på arten ikke at påvirke flywaybestanden negativt. Sortand er meget påvirkelig over for menneskelige forstyrrelser. Den jagtligt relaterede forstyrrelse påvirker fuglenes fordeling og kan således potentielt påvirke bestanden. Graden af en eventuel påvirkning er meget vanskelig at kvantificere, men formodes at være begrænset set i et flywayperspektiv.