Det årlige jagtudbytte af sortand i Danmark lå i sæsonerne 2022/2023 og 2023/2024 på hhv. knap 2.500 og godt 3.200 individer. Jagtudbyttet har været næsten konstant (+0,3 %) i perioden fra 1995 til 2023. Denne ikke signifikante udvikling skjuler dog betydelige årlige variationer. Der er til gengæld set et meget markant og signifikant fald på 23,0 % pr. år over perioden 2018 – 2023 (Fig. 3.1.24.1B). For havdykænderne gælder samme problemstilling, som er nævnt under flere af svømmeænderne, nemlig at jagtudbytteopgørelsen har skiftet fra en opgørelse ud fra forholdstalsberegninger baseret på vingeundersøgelserne til jægernes egne artsspecifikke indberetninger. Derfor kan store år-til-år udsving i den tidlige periode på figuren måske skyldes at få vinger blev indsendt nogle år og mange andre år. Ses der bort fra 1995 er det bemærkelsesværdigt, at sortand er den eneste dykand, der har haft en jævn stigning i udbyttet over perioden frem til 2018. En del af forklaringen på stigningen for sortand kan være, at arten i stigende grad overvintrer i de indre danske farvande, hvor jagtintensiteten er større end i Ålborg Bugt. Desuden kan jagtpraksis blandt havjægere have ændret sig som følge af indførelse af den kønsdifferentierede jagt på ederfugl, der kan have bevirket at jægere i stigende grad har jaget andre dykandearter på havet. Nedgangen i udbyttet efter 2018 er meget markant og den bedste forklaring på dette er givetvis at fløjlsand og havlit blev fredet i 2020 samt at jagt på ederfugl siden 2022 har været forbudt i de 17 fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for denne art. Dvs. at der i store dele af de danske farvande i dag kun kan udøves jagt på to typiske havdykænder, sortand og bjergand, hvor jægerne for få år siden kunne jage på bjergand.   

Den geografiske fordeling af de nedlagte sortænder er koncentreret omkring kommuner langs Jyllands nordøstkyst, Sejerøbugten og Storebælt, men også fra kommuner omkring Fyn indrapporteres der nedlagte sortænder. Endelig er der udbytte fra Sønderjylland og den vestligste del af Limfjorden, hvor udbyttet formodes at være nedlagt henholdsvis i Vadehavet og i Nissum Bredning (Fig. 3.1.24.2).

Den tidsmæssige fordeling af udbyttet af sortænder i perioden 2019-2023 (angivet med søjler) havde toppe i slut oktober, slut november og første halvdel af januar. I perioden 1994-2018 (angivet med blå linje) var der meget begrænset tidsmæssig variation, med 7–17 % pr. måned, uden noget tydeligt mønster (Fig. 3.1.24.3).

Sortand er den dykandeart, der påvirkes mest af forstyrrelser fra menneskelige aktiviteter (Petersen & Fox 2009, Fliessbach m.fl. 2019). Forstyrrelsen kan være i form af båd- og skibstrafik (Schwemmer m.fl. 2011), jagt og andre rekreative aktiviteter samt havvindmølleparker (Petersen m.fl. 2014, Fox & Petersen 2019, Scott-Hayward m.fl. 2024). Sortænder påvirkes desuden af bifangst i fiskeredskaber (Zydelis m.fl. 2009).

Med et antal på imellem godt 5.000 og 8.000 nedlagte sortænder pr. år forventes den danske jagt på arten ikke at påvirke flywaybestanden i væsentligt omfang. Sortand er meget påvirkelig over for menneskelige forstyrrelser. Den jagt-ligt relaterede forstyrrelse påvirker fuglenes fordeling og kan således potentielt påvirke bestanden. Graden af en eventuel påvirkning er meget vanskelig at kvantificere, men formodes at være begrænset, set i et flywayperspektiv.