Ringduen er udbredt i hele Danmark både sommer og vinter. I yngletiden findes den tætteste bestand særligt i de østlige dele af landet, hvor også nordfra kommende trækfugle optræder i størst antal (Vikstrøm & Moshøj 2020). Arten er både i Danmark og det øvrige Europa i stigende omfang begyndt at yngle i bynære omgivelser (Fey m.fl. 2015, Sakhvon & Kövér 2020). Den danske ynglebestand er i seneste Artikel 12 opgjort til ca. 319.000 par (Fredshavn m.fl. 2019b), og viser i perioden 1976-2023 en generel fremgang på 1,1 % per år (Vikstrøm m.fl. 2023).
Særligt op gennem 80’erne og 90’erne sås en markant stigning i bestanden. Det danske vinterfugleindeks viser over samme årrække også en stigning, svarende til 2,0 % per år, med en del årlig variation. I et kortere perspektiv (2014-2023) viser ynglefugleindekset en nogenlunde stabil udvikling (-0,6 % per år, ikke signifikant), mens vinterfugleindekset viser en faldende trend på -3,7 % per år (Fig. 3.1.31.1A, Vikstrøm m.fl. 2023). Både sommer- og vinterbestanden lader således til at være stagneret. I det nye udkast til artikel 12 er bestandsestimatet nedjusteret (Fredshavn m.fl. 2025b), hvilket skyldes et metodeskift.
Danmark passeres i træktiden af nordiske ynglefugle på træk fra Norge, Sverige og Finland, og dele af disse bestande overvintrer her i landet. En del af den langsigtede stigning i vinterfugleindekset relaterer sig således formentlig til, at en større andel af de nordiske (og måske danske) fugle overvintrer her i landet. Den norske bestand har vist en relativ stabil udvikling de seneste år (NINA 2025), mens den svenske fortsat er stigende (Green m.fl. 2024). Den samlede europæiske bestand har gennemgået en omtrentlig fordobling i perioden fra 1990 og frem til i dag (PECBMS 2023).
Udbyttet af ringdue i Danmark viste i perioden fra 1940’erne til slutningen af 1960’erne en stigning fra ca. 130.000 til ca. 500.000 fugle, hvorefter udbyttet faldt til et niveau på ca. 350.000 fugle årligt (Vildtudbyttestatistikken 2025). Ændringer i jagttiden i 1994, 2007 og 2011 (bortfald af jagt i hhv. august, september og oktober) medførte markante fald i udbyttet, således at trenden i antallet af nedlagte fugle i disse år ikke afspejlede den samtidige stigning i bestanden (Fig. 3.1.31.1B). I perioden 1995-2023 er udbyttet faldet med 2,5 % per år, mens faldet i perioden 2018-2023 svarer til 2,8 % per år. Det samlede udbytte i jagtsæsonen 2023/24 var ca. 122.000 fugle. En ukendt andel af de årlige udbytter er nedlagt ved regulering (Holm & Nielsen 2014). De fleste ringduer nedlægges på Sjælland og Fyn (Fig. 3.1.31.2), hvilket givetvis afspejler en større tæthed af arten i disse dele af landet end i det øvrige Danmark.
Ringdue rapporteres i nogle områder som skadevolder på markafgrøder både forår og efterår, men der findes aktuelt ingen kvantitative data på skadernes art og omfang, så problemets reelle størrelse er ukendt. De senere års indskrænkninger i jagttiden er i nogen grad blevet afløst af en stigning i reguleringsindsatsen (Holm & Nielsen 2014).
I foråret og efteråret er der risiko for at nedlægge aktivt ynglende ringduer (Holm & Nielsen 2014, Clausen 2014). Denne problematik er sandsynligvis størst i det tidlige efterår, hvor andelen af aktivt ynglende fugle stadig er relativ stor og antallet af reguleringstilladelser, jf. Vildtskadebekendtgørelsens § 18, relativt højt (Clausen 2014, Clausen & Christensen 2015). Risikoen for at nedlægge ynglende individer ved regulering kan mindskes ved udelukkende at nedlægge duer, der optræder i flok. Ringduen er listet som ’Livskraftig’ både nationalt, i Europa og globalt, og vurderes for nuværende ikke at være truet.
Baseret på ringduens bestandsudvikling gennem de seneste årtier i både Danmark og det øvrige Europa, må det antages, at den samtidige jagtlige udnyttelse ikke har forhindret en bestandstilvækst. De bestande, der jages i Danmark, er store og enten i fremgang eller stabile. De nationale indeks indikerer imidlertid, at bestandstilvæksten for nuværende er stoppet i Danmark. Effekterne af jagttidsændringerne i nyere tid (2007, 2011, 2018 og 2020) er svære at kvantificere præcist som følge af en samtidig stigning i reguleringsindsatsen, men har overordnet set resulteret i et lavere udbytte. Med den nuværende sæsonstart 11. november, må det formodes, at den etiske problemstilling vedrørende risikoen for at skyde aktivt ynglende fugle i forbindelse med jagt er minimeret.
