Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.
Den danske ynglebestand af skeænder, opgjort til min. 800 par, har været stigende siden 1980’erne, men synes at have stabiliseret sig i 2003-2011 (Pihl & Fredshavn 2015). Den rastende efterårsbestand har, efter et muligt fald i begyndelsen af 1980’erne, været jævnt stigende fra midten af 1980’erne til 2010 (Pihl m.fl. 2013). Den danske rastebestand har i oktober i 2010-2014 været på mindst 3.000-8.100 fugle (Holm m.fl. 2015), hvilket tyder på, at dens antal synes at fluktuere meget fra år til år, og udviklingen fra 1995-2014 kan bedst betegnes som fluktuerende/stabil. Størrelsen af den nordvesteuropæiske flywaybestand er opgjort til 47.000-65.000 individer (Nagy m.fl. 2015) og har været stigende i perioden 1988-2012, dog med et fald i den kortere periode fra 2003 til 2012 (Nagy m.fl. 2014), hvorfor den her bedømmes som stigende-stabil. Skeænder fra den noget større ynglebestand fra Vestsibirien og Rusland, der især overvintrer på den Iberiske Halvø og i Vestafrika (Scott & Rose 1996), kommer givetvis også igennem Danmark på efterårstræk. Denne bestand er på 450.000-600.000 fugle og har været stigende i perioden 1988-2012, men er i den kortere periode fra 2003 til 2012 bedømt som usikker/fluktuerende (Nagy m.fl. 2014).
Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten
Jagtudbyttet er gået markant tilbage siden 1970’erne, men har været stabilt i perioden fra 1995/96 til 2014/15, med tendens til stigning i de senere år (Fig. 3.1.20.1). Skeand nedlægges fortrinsvis i de vestlige dele af Jylland og på Øerne (Fig. 3.1.20.2), som også er de egne af landet, hvor arten er mest udbredt som ynglefugl (Grell 1998). Omkring 75 % af skeænderne er blevet nedlagt i september og første halvdel af oktober set over den længere årrække, men i den seneste jagtsæson blev hovedparten nedlagt noget senere, nemlig i oktober og første halvdel af november (Fig. 3.1.20.3). Tidligere blev skeænder, som var ringmærket i Danmark, typisk genmeldt fra Frankrig allerede i oktober-november, hvilket kan tyde på, at danske skeænder i 2014/15 blev længere tid i landet, og/eller at udbyttet var domineret af trækgæster nordfra.
Skeand er ikke truet på verdensplan (BirdLife International 2015a). Den nordvesteuropæiske flywaybestand er listet i kategori B1 under Vandfugleaftalen og den vestsibiriske/vestafrikanske i kategori C1 (AEWA 2015). Som alle andre svømmeænder er den følsom overfor forstyrrelser forårsaget af jagt, men er blevet tilgodeset af den omfattende udvidelse af reservatnetværket, der skete i 1990’erne (Clausen m.fl. 2013).
Det samlede jagtudbytte på godt 2.000 fugle tages fra to flywaybestande på samlet over 500.000 ænder, som begge i hvert fald over en længere tidshorisont har været stigende, alt imens jagtudbyttet i Danmark har været faldende. Derfor vurderes den nuværende jagt som bæredygtig. Den seneste udvidelse af jagten på fiskeriterritoriet i januar har ingen betydning for skeand, fordi de hverken nedlægges i måneden eller forekommer i andet end små antal om vinteren (fx Petersen m.fl. 2010).
Skeand Anas clypeata
Foto: Peter Bundgaard
