Aarhus Universitets segl

Atlingand

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Atlingand er en sjælden ynglefugl i Danmark, som ved Atlas III-undersøgelsen (2014-2017) blev registeret som sikkert ynglende i 32 kvadrater og sandsynligt ynglende i 56 (Vikstrøm & Moshøj 2020). Yngleudbredelsen synes fordelt over hele landet, men det fremgår ikke af undersøgelsen, hvilke antal der forekommer i de forskellige dele af landet. De nyeste opgørelser i Fugleåret (Lange 2019) tyder dog stadig på, at artens vigtigste yngleområder ligger i Nord-, Vest- og Sønderjylland (Lange 2018, 2019, 2020), som det var tilfældet ved Atlas II (1993-1996) (Grell 1998). Ynglebestanden blev i 2017 estimeret til 150 par (Fredshavn m.fl. 2019a). Ud over ynglefuglene besøges Danmark af trækgæster fra yngleområder øst for landet, hvor der særligt i Rusland og Centralasien findes meget store ynglebestande. Atlingand trækker allerede i august-september til overvintringskvarteret, der ligger i Sahel-regionen og Vestafrika (Scott & Rose 1996). Næsten alle genmeldte fugle ringmærket i Danmark, Sverige og Finland er genmeldt fra Frankrig og Italien eller sydligere allerede fra oktober (Bønløkke m.fl. 2006, Fransson & Petterson 2001, Saurola m.fl. 2013).

Flywaybestanden er senest opgjort til 1,0-1,8 mio. fugle (Nagy & Langendoen 2018). Wetlands Internationals indeksberegninger viser en overordnet stabil bestand fra 1995-2019 (Fig. 3.1.18.1) (Nagy & Langedoen 2020), hvor de store udsving højst sandsynligt skyldes tilfældigheder, da artens forekomst er forholdsvis dårligt dækket i vinterkvarteret.

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2022

Jagten i Danmark

Jagtudbyttet af atlingand har varieret mellem godt 100 og 1.500 nedlagte fugle uden nogen tendenser, da ingen af de anførte tendenser er signifikante (Fig. 3.1.9.1). Den store variation skyldes blandt andet, at jagtudbyttet af atlingand er relativt lavt, hvorfor opgørelsen er følsom over for tilfældige udsving i de fremsendte vinger, der frem til 2005 blev benyttet til at estimere udbyttet ud fra indrapporterede nedlagte ’Andre svømmeænder’. Fra 2006 benyttedes jægernes egen indrapportering, hvor fejlbestemmelse eller fejlindtastning er et erkendt problem. Fra 2016 er der indført en praksis, hvor jægere kontaktes, hvis de indberetter mere end 15 nedlagte atlingænder, og det har i flere tilfælde ført til, at indrapporteringen er ændret til krikand, fordi jægerne havde tastet forkert i indrapporteringsportalen.

Den geografiske fordeling af jagtudbyttet fra de seneste tre år tyder på, at de fleste atlingænder nedlægges på Øerne (Fig. 3.1.9.2). Omkring 70-80 % af jagtudbyttet af atlingand falder i september (afhængigt af om man bruger den nyeste eller ældre tidsperioder), og hovedparten af de resterende fugle nedlægges i første halvdel af oktober (Fig. 3.1.9.3).

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Atlingand er listet som Livskraftig (LC) både på verdensplan og i Europa, men som Sårbar (VU) ynglefugl på den danske rødliste, der ikke bedømmer trækfuglebestanden. Flywaybestanden er pga. af dens store størrelse aktuelt klassificeret i kategori C1 under Vandfugleaftalen (AEWA 2018).

Alle svømmeænder vurderes generelt at være følsomme over for forstyrrelser forårsaget af jagt, men da hovedparten af atlingænderne allerede har forladt Danmark i begyndelsen af september, jf. fænologikurver fra Tipperne (Meltofte & Clausen 2011), vurderes dette ikke at være et stort problem for atlingand.

Vurdering af gældende jagttid

Da hovedparten af flywaybestanden trækker syd om Danmark (Grell 1998), er det kun en lille del af bestanden, der er eksponeret for jagt i Danmark. Den geografiske fordeling af jagtudbyttet fra de seneste tre år er domineret af kommuner på Øerne, dvs. væk fra de større ynglebestande, som findes i Jylland (Lange 2018, 2019, 2020). Jagten påvirker derfor næppe den lille danske ynglebestand.