Udbyttet af vildkanin har fluktueret en del over de seneste 29 jagtsæsoner, men har generelt ligget stabilt på gennemsnitlig 5.200 vildkaniner per år (Fig. 3.1.2.1). Over de seneste 6 år er udbyttet dog steget i gennemsnit med 13,2 % per år. Jagtudbyttet indikerer, at de højeste bestandstætheder findes i Sydøstjylland (Horsens, Odder og Hedensted), Kalundborg, Samsø, Fanø og Læsø (Fig. 3.1.2.2). Udbyttet fra Odder og Hedensted skyldes formentlig fejlregistrerin-ger fra Endelave, som hører til Horsens kommune. Det stigende jagtudbytte de seneste år er dog ikke afspejlet i observationer registreret hos DOF, hvor antallet af observationer mellem 2018 og 2023 har ligget nogenlunde stabilt. Dog registreres bare ca. 100 observationer af vildkaniner hvert år (dofbasen.dk).

Der blev indberettet information om nedlæggelsesmåned for i alt 12.001 vildkaniner siden jagtsæsonen 2012/13 (Fig. 3.1.2.3), svarende til 17,1 % af det samlede vildkaninudbytte i samme periode. Ca. 85 % blev nedlagt indenfor de gældende jagttider, mens ca. 76 % blev nedlagt inden for jagttiden siden jagttids-ændringen i 2020 (Fig. 3). Det vides ikke, hvor stor en del af udbyttet, der stammer fra regulering.

Vildkaninen kan volde direkte skade på afgrøder, som den fouragerer på, men kan også være til gene når den graver gange og anlægger bo i diger, som skal forhindre oversvømmelser af landbrugsområder og bebyggede områder. I områder, hvor vildkaninen volder skade, må den reguleres hele året, og DCE bekendt er der ikke anmeldt så alvorlige problemer, at de ikke har kunnet løses ved regulering.

Vildkanin bestande er meget modtagelige for sygdomsudbrud, især myxomatose og RVHD, som kan føre til betydeligt reducerede bestande. For eksempel skete der et større udbrud af myxomatose på Endelave i 2008, hvor lokale jægere berettede, at kaninerne næsten forsvandt, og al jagt ophørte (Larsen 2012). Bestanden kom sig dog så meget, at der i 2011 igen blev drevet jagt på kaninerne.
 

Jagttiden på vildkanin blev justeret i 2020 og går nu fra november til januar mod tidligere september til januar. Jagttiden blev indskrænket for at mindske overlappet med ynglesæsonen, idet der forventes afhængige unger til og med oktober (Asferg 2019).

Ca. 76 % af de indberettede vildkaniner med informa-tion om nedlæggelsesmåned blev skudt i jagtperioden, men det vides ikke, hvor stor en del af de indberettede kaniner, som er regulerede. Den store udbytte-stigning i indrapporterede vildkaniner over de seneste år kan muligvis skyldes, at bestande genetableres efter tidligere sygdomsudbrud. Derudover har vildkaniner sandsynligvis nydt godt af mildere vintre i de senere år.

På grund af manglende data på populationsstørrelser og demografi er det svært at vurdere jagtens indflydelse og tæthedsafhængig regulering i bestanden. I lighed med hare har vildkaninen et højt reproduktionspotentiale, som muliggør et hurtigt respons på dødelighed forårsaget af jagt og sygdomsudbrud, når bestanden er blevet decimeret. Det kan maksimere jagtmulighederne i vækstfasen. Hvis jagt ikke kan kontrollere bestandsstørrelsen, kan bestanden af vildkanin hurtigt opnå høje tætheder. Hvis bestan-den nærmer sig bærekapacitet, kan det være svært at reducere bestandsstørrelsen ved jagt på grund af kompensatorisk dødelighed. Men høje tætheder øger risikoen for nye sygdomsudbrud, som kan føre til bestandssammenbrud, og det giver de cykliske bestandsforhold og reflekteres i jagtudbyttet. Det faktum, at der er så kraftige bestandsudsving (indirekte indikeret af jagtudbyttet) betyder, at den eksisterende jagttid ikke vurderes at være problematisk ift. jagtens bæredygtighed.