Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ræv

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Ræven forekommer over hele landet, med undtagelse af en række mindre øer (Pagh m.fl. 2007). De fleste danske rævebestande har været ramt af ræveskab inden for de sidste tre årtier, på Bornholm og i Jylland fra midten af 1980’erne og på Sjælland fra 2003. DTU, Center for Diagnostik, angiver, at der i 2019 er fundet skabmider (Sarcoptes scabiei) i kun 6 ud af 68 indleverede ræve (Jensen m.fl. 2019). Skabmiden giver anledning til en hudsygdom og kan spredes til hunde og i sjældne tilfælde til mennesker.

Efter at være registreret for første gang i ræv i 2012 har hvalpesyge (en virus) reduceret bestanden markant, hvor specielt Østjylland blev ramt, men Jensen m.fl. (2019) vurderer, at rævebestanden nu generelt er kommet sig over hvalpesygeepidemien i 2012-2014, og kun 5 jyske ræve ud af 68 indleverede individer i 2019 blev fundet smittet med hvalpesyge. Rævene var indleveret fra områder ved Skive og nordøst for Tønder, områder, hvor der tidligere var udbredt smitte. Dette indikerer, at hvalpesygevirus overlever på et lavt niveau i vildtet, som dermed stadig udgør et smittereservoir.

Indekset for ræv i DOF’s punkttællinger i perioden 1984-2019 viser en moderat signifikant tilbagegang for forårsindekset, men ingen signifikant fremgang eller tilbagegang for vinterindekset (Eskildsen m.fl. 2020).

I Danmarks Jægerforbunds notat vedr. markvildtindsatsens resultater 2013-2020 angives en stabil udvikling på landsplan i antallet af ræve registreret per km tællerute i såvel forårs- som efterårstællinger. Det fremgår også af notatet, at datamaterialet ikke er systematisk indsamlet i den samlede periode eller statistisk behandlet (Sørensen & Midtgaard 2020).

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2022

Jagten i Danmark

I alt 13.725 jægere har i jagtsæsonen 2018/19 indberettet 30.015 nedlagte ræve. Der er således sket en mindre nedgang i udbyttet af ræv fra jagtsæsonen 2017/18 (32.346 individer) til jagtsæsonen 2018/19 (Fig. 3.1.2.1). Jagtudbyttet har været faldende med 1,4 % per år (P < 0,01) over de sidste 25 jagtsæsoner. Igennem de sidste 6 jagtsæsoner har faldet været 0,01 % per år, men dog ikke signifikant. Der nedlægges ræve i næsten alle landets kommuner. Jagtudbyttet er størst i den nordlige, nordvestlige og sydvestlige del af Sjælland samt i følgende kommuner: Langeland, Nordfyn, Odder, Horsens, Billund og Ringkøbing-Skjern (Fig. 3.1.2.2).

Der blev indberettet nedlæggelsesmåned for i alt 89.307 ræve i jagtsæsonerne 2012/13-2019/20 (Fig. 3.1.2.3). Heraf blev 72.930 nedlagt i jagttiden, og 16.377 ræve er nedlagt uden for jagttiden.

Det årlige udbytte af ræv i Slesvig-Holsten har gennem de sidste 10 år fluktueret mellem ca. 13.000-16.000 individer (MELU-SH 2019). Der er ingen signifikante ændringer i perioden (-0,8 % per år, P = 0,48). Udviklingen er præget af et markant fald i 2013, som formentlig skyldes samme hvalpesyge som i Jylland. Faldet i udbytte i Slesvig-Holsten er dog mindre end i Jylland.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Som følge af sin naturlige levevis som rovdyr kommer ræven ofte i konflikt med mennesker. Det afspejles også i lovgivningen. Fra og med 2020 har ræven haft jagttid fra 1. september til 31. januar, og derudover er der en bred vifte af muligheder for regulering uden for jagttiden. I perioden 1. juni – 29. februar må ræven uden forudgående tilladelse reguleres med skydevåben og fælder i og omkring forsvarlige indhegninger med frilandsgrise og fjerkræ, bebyggelse og pelsdyrfarme. I samme periode må ræven fanges i fælder på ejendomme, hvor der er gennemført biotopplaner. Rævehvalpe må reguleres uden for rævegrave i perioden 1. juli – 31. august (bortset fra ejendomme med biotopplan), og endelig må ræven reguleres i februar måned i egne, hvor den volder skade på den øvrige fauna, men det er ikke angivet nærmere, hvordan udtrykket ”volder skade” skal forstås. Regulering i de angivne perioder med skydevåben kan ske i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.

Ræven er senest rødlistevurderet i 2019 i Danmark og er her vurderet til Næsten Truet (NT) (Elmeros m.fl. 2019). På den globale rødliste angives vurderingen til Livskraftig (LC), samt at bestandsudviklingen er stabil (Hoffmann & Sillero-Zubiri 2016). På den europæiske rødliste er vurderingen ligeledes angivet som Livskraftig (LC) (Temple & Terry 2007).

Vurdering af gældende jagttid

Ved de seneste jagttidsrevisioner i 2018 og 2020 blev det vurderet, at rævebestanden kunne bære det aktuelle jagt- og reguleringstryk (Asferg m.fl. 2016, Christensen m.fl. 2019). Pagh m.fl. (2018) angiver, at den nuværende regulering og jagt ikke har indflydelse på populationstørrelsen. Det er dog meget sandsynligt, at jagten og reguleringen kan have en begrænsende effekt på bestanden i lokale områder, hvis den drives intensivt og vedvarende, hvilket der især er åbnet mulighed for på bl.a. ejendomme med biotopplaner. Men på landsplan vurderes rævebestanden at kunne bære det aktuelle jagt- og reguleringstryk.