Ræv er udbredt i hele landet bortset fra mindre øer så som Læsø og Anholt (f.eks. Asferg m.fl. 2007). Siden jagtsæsonen 1995/96 har udbyttet af ræv på lands-plan været fluktuerende, men med en generelt fal-dende tendens (Fig. 3.1.3.1). Udvikling i vildtudbyttet for ræv antages at afspejle den generelle udvikling i bestandene. DOF’s punkttællinger i perioden 1986-2023 viser også en tilbagegang i indekset for ræveobservationer (Vikstrøm m.fl. 2023).
Regionale bestande af ræv blev reduceret af udbrud af ræveskab i Jylland og på Bornholm i midten af 1980’erne og på Sjælland i starten af 2000’erne. En epidemi af hvalpesyge reducerede igen den jyske ræ-vebestand i 2012. I årene lige efter epidemierne gik den jyske bestand frem igen, men den har ikke genvundet niveauet fra før sygdomsudbruddene. I de seneste jagtsæsoner har udbyttet været nede på niveau med udbyttet under udbruddet af hvalpesyge i 2012. Den årlige tilbagegang i antallet af nedlagte ræve i Jylland siden 1995 har i gennemsnit været 1,3 % per år (P<0,001).
På Sjælland faldt udbyttet ikke så markant som i Jylland i forbindelse med udbruddet af ræveskab, men udbyttet af ræv har været jævnt faldende på Sjælland siden 1995 (3,2 % per år, P<0,001). På Fyn, hvor der ikke er konstateret sygdomsudbrud i rævebestanden, har udbyttet også været jævnt faldende siden 1995 (1,5 % per år, P<0,001). På Bornholm formodede man, at ræven var uddød på grund af ræveskab, men fund i de senere år viser, at der lever vilde ræve på Bornholm (f.eks. www.jaegerforbundet.dk).
Udbyttet af ræv toppede sidst i 1960’erne med over 55.000 nedlagte ræve årligt. I de seneste jagtsæsoner er der indberettet omkring 24.000 nedlagte ræve. Siden 1995/96 er udbyttet af ræve fra jagt og regulering faldet med 1,7 % årligt (P<0,001). Jagtudbyttet er faldet med mere end 6 % per år i de seneste seks jagtsæsoner, men faldet er dog ikke signifikant (P > 0,05) (Fig. 3.1.3.1). De største udbytter er indberettet fra Vestsjælland, Østjylland og Himmerland (Fig. 3.1.3.2). Der er indberettet nedlagte ræve i alle landets kommuner. I de foreløbige tal for jagtsæsonen 2023/24 er der ikke indberettet kommune for over 3 % af de indberettede ræve, men andelen af indberettede ræve uden angivelse af kommune har siden 2012/13 typisk ligget under 0,5 %.
Siden jagtsæsonen 2012/13 er der indberettet nedlæggelsesmåned for sammenlagt 118.428 ræve (Fig. 3.1.3.3). Andelen af ræve, der blev nedlagt ved regulering i månederne, hvor der ikke var jagttid, har været stigende fra omkring 16 % til 24 % af det årlige ræveudbytte fra jagtsæsonen 2012/13 til jagtsæsonen 2023/24 (P<0,001). Under 1 % af rævene blev nedlagt i de tre forårsmåneder, hvor det siden 2014 kun har været tilladt at regulere ræve efter forudgående tilladelse. Andelen af ræve nedlagt i de tre forårsmåneder er halveret i løbet af perioden jagtsæson 2012/13 - 2023/24 (P<0,001).
Rævens levevis forårsager ofte problemer for mennesker. Ud over jagt på ræv, er der forskellige muligheder for at regulere ræv hele året med fælder og skydevåben (BEK. nr. 1408 af 03/10/2022). Ræv må reguleres uden forudgående tilladelse i perioden 1. jun. – 29. feb. med skydevåben og fælder i og omkring forsvarligt indhegnede frilandsgrise og fjerkræ, samt i og omkring bebyggelse og pelsdyrfarme. Frilandsgrise og fjerkræ skal være forsvarligt indhegnede, dvs. indhegnet så ræven holdes ude. I januar og februar må ræv reguleres med fælde på ejendomme, hvor der er gennemført biotopplaner. Ræv må endelig reguleres i februar måned, og rævehvalpe må reguleres i juli og august ”i egne, hvor den volder skade på den øvrige fauna”. Hvordan ”skader på anden fauna” defineres og dokumenteres, fremgår ikke af bekendtgørelsen eller tilhørende vejledninger. Efter forudgående tilladelse må ræv endelig reguleres i forårsmånederne i indhegninger med erhvervsmæssigt fårehold i fårenes læmningsperiode, samt i og omkring forsvarlige indhegninger med frilandsgrise og fjerkræ, bebyggelse og pelsdyrfarme.
Der findes stadig enkelte ræve med ræveskab (https://patologivagten.dk/vildtsundhed). Skabmiden kan give anledning til hudsygdom og kan spredes til vilde rovdyr og hunde, og i sjældne tilfælde til mennesker. Ræv kan også bære dværgbændelorm og andre zoonoser, ligesom andre hjemmehørende vildtarter og ikke-hjemmehørende arter som mårhund og huskat (f.eks. Saeed m.fl. 2006, Petersen m.fl. 2018, Romig & Wassermann 2024).
En stigende andel af rævebestandene dræbes formentlig i trafikken som følge af stigende trafikmængder på vejnettet (www.vd.dk). Rævebestandene fragmenteres desuden i stigende grad af en øget hegning langs statsveje uden der samtidig anlægges faunapassager som anbefalet (Vejdirektoratet 2020).
Ræven er rødlistet som ”Næsten Truet” (NT) i Danmark på baggrund af faldende udbyttetal (Elmeros m.fl. 2019, Moeslund m.fl. 2023). På den europæiske rødliste og globalt er ræv vurderet som Ikke-truet (LC) (IUCN 2007, 2025).
Ræv synes at være i tilbagegang i Danmark. Jagt og regulering kan have en begrænsende effekt på lokale bestandes størrelse i forhold til landskabets bærekapacitet, hvis efterstræbelsen er intensiv og vedvarende (Heydon & Reynolds 2000a, 2000b). Ræv har dog et relativt højt reproduktionspotentiale, og bestandene responderer forholdsvis hurtigt efter sygdomsudbrud eller perioder med intensiv jagt eller regulering lokalt (Heydon & Reynolds 2000a, 2000b, Pagh m.fl. 2018). I årene lige efter sygdomsepidemier går bestandene i DK frem igen, men den genvinder ikke sin tidligere størrelse og falder generelt over tid (www.fauna.au.dk).
Målet med regulering er at reducere bestandene for at fremme andre arters ynglesucces og bestandsstørrelser. Bortset fra de ræve, der er nedlagt uden for jagttid, er det uvist, hvor stor en andel af de indberettede ræve, der er nedlagt ved regulering. Ligeledes er årsagerne til regulering, afværgetiltag for at undgå bortregulering af ræve, samt køns- og aldersfordelingen blandt de regulerede individer sammenlignet med den naturlige bestandsstruktur, ukendte.
På landsplan vurderes rævebestandene at kunne bære det aktuelle jagt- og reguleringstryk, men årsagerne til rævens tilbagegang og betydningen af efterstræbelsen i sammenhæng med andre trusler (f.eks. trafikdrab, hegning og ændringer i landskabet bæreevne pga. intensivering af arealudnyttelsen) er ukendte.