Ilder er udbredt i hele landet bortset fra Bornholm, Læsø, Samsø og Fanø samt de fleste mindre øer (Therkildsen m.fl. 2020). Bestanden af ilder er fragmenteret, og der vurderes ikke at være væsentlig udveksling mellem de regionale bestande i Jylland og på Øerne. Ilder er ikke begrænset til bestemte habitattyper, men den træffes ofte i vådområder, i småbiotoper og omkring bebyggelse i det åbne land. Den samlede bestandsstørrelse og størrelsen af de regionale bestande i Jylland, på Fyn og Sjælland er ukendt. Udviklingen i vildtudbyttet for ilder indikerer, at arten er i tilbagegang.
Ilder har været jagtfredet siden 1982, men må reguleres hele året uden forudgående tilladelse i forsvarlige indhegninger med fjerkræ, i bebyggelse og i pelsdyrfarme, herunder ved brug af fælder.
Udbyttet af ildere fluktuerede mellem 1000 og 1800 i årene før 2010. Siden er udbyttet faldet, og fra sæsonen 2021/22 har det ligget omkring 200 (Fig. 3.2.3.1). Trods de årlige fluktuationer er faldet over de sidste 30 jagt-sæsoner på 4,8 % per år statistisk signifikante (P < 0,001). Over de sidste 6 jagtsæsoner er udbyttet faldet med 26,3 % per år (P < 0,01). Der indberettes de højeste tætheder af nedlagte ilder fra kommunerne på Sjælland (Fig. 3.2.3.2). De fleste ildere reguleres i vintermånederne (Fig. 3.2.3.3).
Udviklingen og geografiske forskelle i udbyttet af ilder formodes at afspejle den generelle udvikling over tid og forskelle mellem landsdele. Det er dog uvist, hvor præcist udbyttestatistikken afspejler bestandsudvikling og geografiske forskelle i bestandstæthed, fordi variationer i reguleringsindsatsen over tid og rum er ukendt.
Udviklingen i udbyttet af ilder i Slesvig-Holsten ligner udviklingen i Danmark. Udbyttet i Slesvig-Holsten er faldet fra ca. 2500 til ca. 1200 gennem de sidste ca. 30 år (MELU-SH 2023).
Ilder er rødlistet som Næsten Truet (NT) i Danmark på baggrund af det faldende vildtudbytte (Elmeros m.fl. 2019). Ved den seneste rødlistevurdering sammenlignede man vildtudbyttet over 14 jagtsæsoner fra 2004/05 til 2017/18, svarende til 3 generationer for ilder, hvor udbyttet faldt med 39 %. Faldet kunne berettige en rødlistevurdering af ilder som Sårbar (VU), men pga. usikkerheden om vildtudbyttets anvendelighed som mål for bestandsudviklingen skønnedes tilbagegangen i bestanden at være mindre end faldet i udbyttet. Der foregår ingen overvågning af ilder til validering af vildtudbyttestatistikken.
Ilder er vidt udbredt i Europa bortset fra Irland, Nordskandinavien og det sydøstligste Europa (Skumatov m.fl. 2016). På europæisk og globalt plan er ilder rødlistet som Least Concern (LC) (Temple & Terry 2007, Skumatov m.fl. 2016).
Ilder er opført på Habitatdirektivets bilag V. Dens bevaringsstatus er vurderet som Moderat Ugunstig i både den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region i Danmark (Fredshavn m.fl. 2019, Therkildsen m.fl. 2020). På EU-niveau vurderes ilders bevaringsstatus ligeledes som Moderat Ugunstig i de to biogeografiske regioner, som dækker Danmark.
Ilder må uden forudgående tilladelse reguleres hele året i forsvarlige indhegninger med fjerkræ, i bebyggelse og i pelsdyrfarme.
Der er risiko for uforsætlig fangst og drab på ilder i forbindelse med bekæmpelse af amerikansk mink (Neovison vison). Dels er der risiko for forveksling ved afskydning af amerikansk mink, og dels fanges der forholdsvis mange ildere i forbindelse med bekæmpelse af amerikansk mink med fælder (U. Strandby, Naturstyrelsen, pers. medd. 11/01/2021). Fældefangst i ikke-dræbende fælder giver de bedste betingelser for en korrekt artsbestemmelse og den mindste risiko for uforsætligt drab af ilder ifm. bekæmpelsen af amerikansk mink.
Ilder præderer ofte på mus og rotter omkring bygninger i åbent land og i skov. De er derfor udsat for en høj eksponeringsrisiko for rodenticider (Elmeros m.fl. 2018, Topping & Elmeros 2016). Der er rodenticider i mere end 90 % af undersøgte ildere, og flere individer har meget høje, potentielt letale koncentrationer af rodenticid i leveren. Betydningen af denne udbredte forgiftning på ilderbestandenes status kendes ikke.
Den stigende trafiktæthed på vejnettet medfører formentlig, at en stigende andel af bestanden dræbes i trafikken. Øget hegning med tætte hegn og barrierer langs veje og midterrabatter samt den øgede trafikintensitet vil i stigende grad fragmentere ilderbestandene.
Det er uvist, hvor præcist vildtudbyttestatistikken afspejler udviklingen for de regionale ilderbestande pga. manglende data om reguleringsindsatsen. Det er ligeledes uvist, om og, i givet fald, hvor mange ildere, der bortreguleres af personer uden jagttegn og dermed ikke registreres i vildtudbyttestatistikken.
Regulering af ilder og bekæmpelse af småpattedyr kan dog ikke udelukkes at være begrænsende for lokale ilderbestande (Elmeros, 2021). Uden en bedre viden om bestandsudviklingen og betydningen af de enkelte og de kumulative effekter af trusler og presfaktorer på ilderbestandenes status kan det ikke vurderes i hvilket omfang det nuværende niveau af reguleringen hindrer bestanden i at opnå den naturlige bærekapacitet.
Der er ikke fastsat jagttid på ilder, men ilder må reguleres hele året, herunder med fælder. Ildere får unger i april-maj, som er afhængige af hunnen i de første tre måneder inden de bliver selvstændige. Gennem de seneste tolv jagtsæsoner er nedlæggelsesmåned indrapporteret for 1697 ildere, hvor over 90 % af ilderne bortreguleres gennem efteråret og vinteren (september - februar) (Fig. 3.2.2.3). En reduktion på 200-300 ildere, som indikeret ved det antal ildere, der årligt indberettes som reguleret, skønnes ikke at være kritisk for den samlede bestands status.
Der er dog behov for mere viden for at vurdere betydningen af regulering og en eventuel jagttid, samt øvrige presfaktorer, på ilderbestanden lokalt og nationalt.
Ilder Mustela putorius
Foto: Aksel Bo Madsen ©
