Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ilder

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Ilder er udbredt i hele landet bortset fra Bornholm, Læsø, Samsø og Fanø samt de fleste mindre øer (Therkildsen m.fl. 2020). Bestanden af ilder er fragmenteret, og der vurderes ikke at være væsentlig udveksling mellem de regionale bestande i Jylland og på Øerne. Ilder er ikke begrænset til bestemte habitattyper, men den træffes ofte i vådområder, i småbiotoper og omkring bebyggelse i det åbne land. Den samlede bestandsstørrelse og størrelsen af de regionale bestande i Jylland og på Fyn og Sjælland er ukendt. Udviklingen i vildtudbyttet for ilder indikerer, at arten er i tilbagegang.

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2022

Jagten i Danmark

Ilder har været jagtfredet siden 1982, men må reguleres hele året uden forudgående tilladelse med fælder i forsvarlige indhegninger med fjerkræ, i bebyggelse og i pelsdyrfarme. Frem til 2018 måtte ilder også reguleres med skydevåben.

Udbyttet af ildere fluktuerede mellem 1000 og 1800 i årene før 2010. Siden er udbyttet faldet til omkring 600 i de seneste jagtsæsoner (Fig. 3.2.2.1). Trods de årlige fluktuationer er faldet over de sidste 25 jagtsæsoner på 2,0 % per år statistisk signifikant (P < 0,05). Over de sidste 6 jagtsæsoner er udbyttet faldet med 13,4% per år (P < 0,05). Der indberettes det højeste antal regulerede ilder fra kommunerne på Sjælland (Fig. 3.2.2.2).

Nedlæggelsesmåned er indrapporteret for 1454 ildere gennem de seneste otte jagtsæsoner (Fig. 3.2.2.3). Over 90 % af ilderne bortreguleres gennem efteråret og vinteren (september – februar).

Udviklingen og geografiske forskelle i udbyttet af ilder formodes at afspejle den generelle udvikling over tid og forskelle mellem landsdele. Det er dog uvist, hvor præcist udbyttestatistikken afspejler bestandsudvikling og geografiske forskelle i bestandstæthed, fordi variationer i reguleringsindsatsen over tid og rum er ukendt, f.eks. om der skete et fald i indsatsen efter 2018 som følge af de ændrede vilkår for reguleringen.

Udviklingen i udbyttet af ilder i Slesvig-Holsten ligner udviklingen i Danmark. Udbyttet i Slesvig-Holsten er faldet fra ca. 2500 til ca. 1500 gennem de sidste 25 år (MELU-SH 2019). Gennem de seneste 10 år er udbyttet faldet med 4,4 % per år (P < 0,001).

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Ilder er rødlistet som Næsten Truet (NT) i Danmark på baggrund af det faldende vildtudbytte (Elmeros m.fl. 2019). Over 14 jagtsæsoner fra 2004/05 til 2017/18 faldt udbyttet med 39 %. Faldet kunne berettige en rødlistevurdering af ilder som Sårbar (VU), men pga. usikkerheden om vildtudbyttets anvendelighed som mål for bestandsudviklingen skønnes tilbagegangen i bestanden at være mindre end faldet i udbyttet. Der foregår ingen overvågning af ilder, som vildtudbyttestatistikken eventuelt kunne sammenlignes med.

Ilder er vidt udbredt i Europa, bortset fra Irland, Nordskandinavien og det sydøstligste Europa (Skumatov m.fl. 2016). På europæisk og globalt plan er ilder rødlistet som Livskraftig (LC) (Temple & Terry 2007, Skumatov m.fl. 2016). Ilder blev rødlistet som Næsten truet (NT) i de daværende 25 EU-medlemsstater (Temple & Terry 2007).

Ilder er opført på habitatdirektivets bilag V. Dens bevaringsstatus er vurderet som moderat ugunstig i både den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region i Danmark (Fredshavn m.fl. 2019a, Therkildsen m.fl. 2020). På EU-niveau vurderes ilders bevaringsstatus ligeledes som moderat ugunstig i de to biogeografiske regioner, som dækker Danmark (cdr.eionet.europa.eu 16/12/2020).

Ilder må reguleres hele året i forsvarlige indhegninger med fjerkræ, hvis den gør skade. Det kræver ikke forudgående tilladelse eller jagttegn at regulere ilder. Det er uvist, hvor mange ildere der bortreguleres af personer uden jagttegn og derfor ikke registreres i vildtudbyttestatistikken.

Der er risiko for uforsætlig indfangning og drab af ilder i forbindelse med bekæmpelse af amerikansk mink (Neovison vison). Dels er der risiko for forveksling ved afskydning af amerikansk mink, dels fanges der forholdsvis mange ildere i forbindelse med bekæmpelse af amerikansk mink med fælder (U. Strandby, Naturstyrelsen, pers. medd. 11/01/2021). Fældefangst i ikke-dræbende fælder giver de bedste betingelser for en korrekt artsbestemmelse og den mindste risiko at uforsætlig drab af ilder ifm. bekæmpelsen af amerikansk mink.

Ilder præderer ofte på mus og rotter omkring bygninger i åbent land og i skov. De er derfor udsat for en høj eksponeringsrisiko for rodenticider (Elmeros m.fl. 2018, Topping & Elmeros 2016). Der er rodenticider i mere end 90 % af undersøgte ildere, og flere individer har meget høje, potentielt letale, koncentrationer af rodenticid i leveren. Betydningen af denne udbredte forgiftning for ilderbestandenes status kendes ikke.

Den stigende trafiktæthed på vejnettet medfører formentlig, at en stigende andel af bestanden dræbes i trafikken (www.vd.dk). Øget hegning med tætte hegn og barrierer langs veje og midterrabatter samt den øgede trafikintensitet vil i stigende grad fragmentere ilderbestandene.

Vurdering af eventuel jagttid

Der er ikke fastsat jagttid på ilder. Det er uvist, hvor præcist vildtudbyttestatistikken afspejler udviklingen for de regionale ilderbestande pga. manglende data vedrørende reguleringsindsatsen. Det er ligeledes uvist, hvor mange ildere der bortreguleres af personer uden jagttegn og dermed ikke registreres i vildtudbyttestatistikken.

De 600-700 ildere, der årligt fjernes fra bestanden ved regulering, skønnes ikke at være kritisk for de samlede bestandes status. Regulering af ilder og bekæmpelse af småpattedyr vurderes dog at være begrænsende for lokale ilderbestande (Elmeros, 2021). Uden en bedre viden om bestandsudviklingen og betydningen af de enkelte og de kumulative effekter af trusler og presfaktorer for ilderbestandenes status kan det ikke vurderes, om en eventuelt større afhøstning af bestanden ved jagt vil være bæredygtig.