Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.
Dådyr er indført til Danmark, formentlig i Vikingetiden. Undslupne og bevidst udsatte dyr har, især gennem de seneste 30 år, dannet fritlevende bestande i de fleste egne af landet. Ifølge den seneste oversigt i ”Jæger” var den fritstående forårsbestand af dådyr pr. 1. februar 2015 ca. 23.000 dyr (Flinterup 2015) mod ca. 8.400 dyr i 2007 og 5.300 i 2002 (Olsen 2007). Ca. 41 % af bestanden skønnes at stå i Jylland, hvilket er en væsentlig stigning i forhold til andelen på 24 % fra opgørelsen i 2007 (Olsen 2007). Oversigten opregner i alt 91 delbestande, hvoraf to tredjedele vurderes at være stigende (Flinterup 2015). Hjortevildtoversigtens bestandsopgørelser er kun i begrænset omfang baseret på systematiske tællinger, og derfor skal de angivne bestandsstørrelser tages med forbehold, hvorimod der synes at være mindre usikkerhed knyttet til tendensen i tallene.
Væksten i bestanden afspejles i jagtudbyttet, som har været signifikant stigende gennem de seneste 20 år, og særlig markant gennem de seneste 10 år, hvor den gennemsnitlige, årlige stigning har været på 8,1 %.
Den geografiske fordeling af jagtudbyttet på kommuneplan afspejler, at der generelt er stor forskel på udbytteniveauet i Jylland og på Øerne. Der nedlægges relativt flest dyr på Langeland, Fyn (Middelfart og Kerteminde Kommuner) samt Sjælland (Sorø, Næstved og Gribskov Kommuner samt Amager) og Lolland-Falster. Ca. 40 % af udbyttet nedlægges i Jylland.
Der blev indberettet nedlæggelsesmåned for i alt 2.895 dådyr i jagtsæsonen 2014/15. Ca. 16 % af hjorteudbyttet blev nedlagt i september. Det samlede udbytte var fordelt på 36,8 % hjorte, 31,8 % dåer og 31,5 % kalve.
Dådyr kan forvolde skade på skovbruget ved skrælning og bid, men omfanget kendes ikke. Gældende reguleringsbestemmelser sigter mod beskyttelse af træer og afgrøder i erhvervsmæssigt drevne indhegninger (gartneri, frugtavl og planteskoler). Med den areal- og antalsmæssige ekspansion i bestanden kan der forventes en stigning i omfanget af markskader, herunder skader på landbrugsafgrøder.
Jagtstart på dåerne 1. oktober er næppe et bestandsmæssigt problem, men afskydning af diegivende dåer tidligt i jagtsæsonen vil alt andet lige forringe kalvenes chance for at overleve deres første vinter.
Efter anbefaling fra de regionale hjortevildtgrupper er der de senere år iværksat en række forsøg med forskellige ændringer af jagttiden i forhold til lokale målsætninger om bestandsstørrelser og -sammensætning. I jagtsæsonen 2014/15 var der således ikke mindre end 22 lokale jagttider og 20 i 2015/16. Om der vil blive indført mere ensartede, nationale jagttider vil bl.a. afhænge af det arbejde, der p.t. foregår i den nationale og de regionale hjortevildtgrupper. Set på landsplan giver udviklingen i afskydning og bestand gennem de seneste år ikke anledning til at ændre vurderingen af den nuværende jagt som værende bæredygtig.
