Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hare

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Haren er udbredt over hele Danmark, herunder en række mindre øer. Harebestanden er fragmenteret af sunde og bælter, og der er ingen naturlig spredning mellem forekomsterne i Jylland, på Fyn og Sjælland og andre øer. Fra 1960 frem til omkring 2005 faldt bestandsstørrelsen bedømt ud fra vildtudbyttestatistikken. Vildtudbyttet er fortsat faldende, men det afspejler formentlig en faldende jagtintensitet, efter at der i de senere år er kommet stort fokus på hares levevilkår og forvaltning. Harebestanden vurderes at være fluktuerende, men relativ stabil i de seneste år.

Årsagerne til harens tilbagegang skyldes formentlig faktorer som øget intensivering og monokulturer i landbruget, øget majsproduktion og dårligere overlevelse for harekillingerne (Gevers m.fl. 2011, Karp & Gehr 2020, Mayer m.fl. 2018, Mayer & Sunde 2020, Schai-Braun m.fl. 2020).

Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger på fuglelokaliteter indikerer, at harebestanden er stabil (Eskildsen m.fl. 2020). Optællinger af Danmarks Jægerforbund synes også at indikere, at harebestanden er stabil (Sørensen & Midtgaard 2020).

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2022

Jagten i Danmark

Over de seneste 25 jagtsæsoner er udbyttet af hare faldet signifikant med 4,6 % per år (P < 0,001) fra over 150.000 til knap 40.000. Faldet over de seneste 6 jagtsæsoner er 8,1 % per år (P < 0,001) (Fig. 3.1.1.1). Udbyttetallene og optællinger i felten tyder på, at tætheden af hare er højest på Bornholm, Sjælland og Lolland-Falster (Fig. 3.1.1.2) (Mayer & Sunde 2020, fauna.au.dk). Det vides ikke, hvor mange harer der nedlægges ved regulering, men antallet er formentlig meget lavt sammenlignet med afhøstningen af bestanden ved jagt. Nedlæggelsesmåned er indrapporteret for 146.494 harer siden jagtsæsonen 2012/13 (Fig. 3.1.1.3). Over 99,8 % af de indrapporterede harer er nedlagt i jagttiden. Det årlige udbytte af hare i Slesvig-Holsten fluktuerede omkring 40.000 frem til 2010. I de seneste ti år har udbyttet i Slesvig-Hosten dog været faldende med 5,5 % per år (P < 0,001) (MELU-SH 2019).

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Jagttiden på hare blev justeret i 2020 for at reducere sandsynligheden for at drive jagt på hunner med afhængige unger (jf. Asferg 2019). Danmarks Jægerforbund understøtter en bæredygtigt forvaltning af hare via såkaldte markvildtlav, hvor lodsejere samarbejder om habitatforvaltning og afskydning af harer inden for lavenes arealer (www.jaegerforbundet.dk).

Haren er vurderet som Livskraftig (LC) i den danske rødliste. Harebestandene er ikke generelt livskraftige, men faldet i vildtudbyttet synes at være aftagende, og ud fra optællinger formodes bestanden at være stabil med årlige fluktuationer, hvorfor arten placeres i kategorien, der i den danske rødliste kaldes Livskraftig (Elmeros m.fl. 2019). På europæisk og globalt plan er hare rødlistevurderet som Livskraftig (LC) (Temple & Terry 2007, Smith & Johnston 2008).

Efter at haren blev rødlistet som Sårbar (VU) ved forrige rødlistevurdering af pattedyrene (Elmeros m.fl. 2010), udarbejdede Naturstyrelsen en vejledende forvaltningsplan baseret på faglig rådgivning fra Aarhus Universitet (Sunde & Asferg 2011, Naturstyrelsen 2013). Forvaltningsplanen retter sig primært mod lodsejere, som ønsker at beskytte eller genoprette harebestande gennem habitatforbedrende tiltag og bæredygtig jagt gennem oprettelse af markvildtslav (Naturstyrelsen 2013).

Haren har et højt reproduktionspotentiale og responderer hurtigt på habitatforbedringer og reduceret dødelighed (Sunde & Asferg 2011). Agent-baseret modellering viser, at en harebestand ved tætheder under ca. 5 harer per km2 ikke tåler afskydning. Forvaltningsplanen anbefaler derfor, at der ikke drives jagt på bestande med lavere efterårstætheder end 4 harer per km2 og højst 10 % jagtlig udtag af bestande med tætheder på 4-9 harer per km2 (Naturstyrelsen 2013). Markvildtlavenes optællinger viser, at bestandstætheden generelt er lavere end 4 harer per km2 i Jylland (Mayer & Sunde 2020).

Vurdering af gældende jagttid

Haren var jagtfredet i Himmerland fra 2010-2012. Harebestanden viste fremgang i fredningsområdet og i ét referenceområde, men stigningen var størst i fredningsområdet (Sunde 2014). Resultatet af særfredningen kan tolkes derhen, at de dengang gældende jagttider ikke forhindrede en periodisk bestandsfremgang, men også at jagt dæmper bestandsfremgangen (Sunde 2014).

Jagten på hare er sandsynligvis ikke bæredygtig i dele af Jylland, men generelt bæredygtig på Øerne. Jagtudbyttet hos stationære vildtarter afhænger kun i ringe grad af jagttidens længde (Sunde & Asferg 2014). Jagttiden for hare blev justeret i 2020 for at mindske risikoen for at skyde hunner med afhængige unger. På baggrund af dette vurderes den eksisterende jagttid ikke at være problematisk ift. harejagtens bæredygtighed, hvis jagttrykket tilpasses tætheden af lokale bestande jf. forvaltningsplanen (Naturstyrelsen 2013).