Haren er udbredt over hele Danmark, inklusive mindre øer. Harebestanden er fragmenteret af sunde og bælter, og der er ingen naturlig spredning mellem forekomsterne i Jylland, på Fyn og Sjæl-land og andre øer. Haren forekommer også i bebyggede områder, hvor tætheden af harebestande i større byer har vist sig at være sammenlignelige med bestande i omkringliggende landbrugsområder (Mayer & Sunde 2020a).
Fra 1960 frem til omkring 2005 faldt bestandsstørrelsen bedømt ud fra vildtudbyttestatistikken. Vildtudbyttet er fortsat faldende (Fig. 3.1.1.1), men det afspejler formentlig en faldende jagtintensitet, efter at der i de senere år er kommet stort fokus på harers levevilkår og forvaltning. Årsagerne til harens tilbagegang skyldes formentlig faktorer som øget intensivering og monokulturer i landbruget, øget majsproduktion og dårligere overlevelse for harekillingerne (Gevers m.fl. 2011, Mayer m.fl. 2018, Schai-Braun m.fl. 2019, Karp & Gehr 2020, Mayer & Sunde 2020b). Harebestanden vurderes at være fluktuerende, men relativ stabil i de seneste år.
Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger på fuglelokaliteter indikerer, at harebestanden er stabil (Vikstrøm m.fl. 2023), ligesom optællinger af Danmarks Jægerforbund også synes at indikere, at harebestanden er stabil (Sørensen & Midtgaard 2021).
Over de seneste 29 jagtsæsoner er udbyttet af hare faldet signifikant med gennemsnitligt 4,9 % per år fra over 150.000 i 1995 til knap 30.000 i 2023. Faldet over de seneste 6 jagtsæsoner er 7,1 % per år (Fig. 3.1.1.1). Udbyttetallene og optællinger i felten tyder på, at tætheden af hare er højest på Born-holm, Sjælland og Lolland-Falster (Fig. 3.1.1.2) (Mayer & Sunde 2020b, fauna.au.dk). Det vides ikke, hvor mange harer der nedlægges ved regule-ring, men antallet er formentlig meget lavt sammenlignet med udtaget af bestanden ved jagt. Nedlæggelsesmåned er indrapporteret for 180.763 harer siden jagtsæsonen 2012/13 (Fig. 3.1.1.3). 98,7 % af de indrapporterede harer er nedlagt i jagttiden.
Som nævnt ovenfor er landbrugsintensivering sandsynligvis den førende årsag til lave harebestande, da det fører til en reduktion af høj-kvalitets føde og dække året rundt (Smith m.fl. 2005, Mayer m.fl. 2019). Haren er vurderet som Livskraftig (LC) i den danske rødliste (Moeslund m.fl. 2023). Faldet i vildtudbyttet synes at være aftagende, og ud fra optællinger formodes bestanden at være stabil med årlige fluktuationer, hvorfor arten placeres i Livs-kraftig kategorien i den danske rødliste (Elmeros m.fl. 2019). På europæisk og globalt plan er hare også rødlistevurderet som Livskraftig (LC) (IUCN 2007, 2025). Efter at haren blev rødlistet som Sårbar (VU) ved forrige rødlistevurdering af pattedyrene (Elmeros m.fl. 2010), udarbejdede Naturstyrelsen en vejledende forvaltningsplan baseret på faglig rådgivning fra Aarhus Universitet (Sunde & Asferg 2011, Naturstyrelsen 2013). Forvaltningsplanen retter sig primært mod lodsejere, som ønsker at beskytte eller genoprette harebestande gennem habitatforbedrende tiltag og bæredygtig jagt gennem oprettelse af markvildtslav (Naturstyrelsen 2013).
Haren har et højt reproduktionspotentiale og responderer hurtigt på habitatforbedringer og reduceret dødelighed (Sunde & Asferg 2011). Haren var jagtfredet i Himmerland i 2010-2012. Harebestanden viste fremgang i fredningsområdet og i ét referenceområde, men stigningen var størst i fredningsområdet (Sunde 2014). Resultatet af særfredningen kan tolkes derhen, at de dengang gældende jagttider ikke forhindrede en periodisk bestands-fremgang, men også at jagt dæmper bestandsfremgangen (Sunde 2014).
Agent-baseret modellering har sandsynliggjort, at en harebestand ved tætheder under ca. 5 harer per km2 ikke tåler afskydning. Forvaltningsplanen anbefaler derfor, at der ikke drives jagt på bestande med lavere efterårstætheder end 4 harer per km2 og højst 10 % jagtlig udtag af bestande med tætheder på 4-9 harer per km2 (Naturstyrelsen 2013, Schai-Braun m.fl. 2019). Markvildtlavenes optællinger viser, at bestandstætheden generelt er lavere end 4 harer per km2 i Jylland (Mayer & Sunde 2020b), hvorfor jagten på hare sandsynligvis ikke er bæredygtig i dele af Jylland, men generelt bæredygtig på Øerne.
Jagttiden på hare blev justeret i 2020 for at reducere sandsynligheden for at drive jagt på hunner med afhængige unger, jf. Asferg (2019). Danmarks Jægerforbund understøtter en bæredygtig forvaltning af hare via såkaldte markvildtlav, hvor lodsejere samarbejder om habitatforvaltning og afskydning af harer inden for lavenes arealer (www.jaegerforbundet.dk). På baggrund af dette vurderes den eksisterende jagttid ikke at være problematisk ift. harejagtens bæredygtighed, hvis jagttrykket tilpasses tætheden af lokale bestande, jf. forvaltningsplanen (Naturstyrelsen 2013). Ca. 98 % af de indberettede harer blev skudt i jagtperioden, men det vides ikke, hvor mange af de indberettede harer, der blev reguleret. Ændringen i jagtperioden kan delvist forklare den yderligere reduktion i antallet af indberettede harer over de sidste år, med et markant fald fra 2019 til 2020, muligvis fordi jægerne er mere opmærksomme på harernes status og derfor mindsker deres jagtindsats på denne art.
Hare Lepus Europaeus
Foto: Kevin Kuhlmann Clausen ©
