Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Bæver

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Bæver blev reintroduceret i Vestjylland i 1999 og i Nordsjælland i 2009-2011 (MFVM 2020). I dag har arten en sammenhængende udbredelse med faste bosteder i Flynder Å-systemet og andre vandløb omkring Nissum Fjord (Ramme Å, Nees Sund, Grønkær Bæk og Damhus Å, Nørresø og Husby Sø) i Vestjylland (Sunde & Elmeros 2020). Der er endvidere stedfaste bævere i Storå-systemet og på enkelte lokaliteter i Karup Å- og Skjern-Å-systemerne, i Vesthimmerland og det sydlige Thy (Fig. 3.3.1.1). Desuden er der spredte observationer af bæver andre steder i Midt- og Vestjylland ned til Holtum Å. Bestanden i Nordsjælland er fortsat begrænset til Arresø og dens opland (Nitschke & Bertelsen 2015).

Ud fra antallet af besatte territorier (aktive bosteder) estimeres bestanden i Jylland til omkring 250 bævere, mens antallet på Sjælland anslås til 50 individer (Sunde & Elmeros 2020). Begge bestande vurderes at være stigende.

De danske bestande er aldeles isolerede fra de nærmeste bestande. I Tyskland findes bæver bl.a. i Elben opstrøms Hamburg samt enkelte steder nord for Hamburg (Bundesamt für Naturschutz 2019). I Sverige er bæver udbredt i Midt- og Nordsverige ned til en linje mellem Göteborg og Norrköping (https://artfakta.se/rodlistan). Syd herfor er der spredte forekomster i Småland.

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2022

Jagten i Danmark

Der er ingen jagt på bæver i Danmark. På grund af listningen af den danske bestand på habitatdirektivets bi-lag IV er bæver strengt beskyttet, og der kan ikke fastsættes jagttid på arten (MFVM 2020). Naturstyrelsen forsøger at afhjælpe lodsejeres oplevelse af konflikter med bæver ved ikke-invasive metoder, f.eks. indhegning eller afskærmning af ressourcer, som bæveren vil udnytte, og fjernelse af sekundære dæmninger og regulering af vandstanden ved dæmninger (MFVM 2020). Forvaltningsplanen åbner dog mulighed for indfangning og translokering af individer (MFVM 2020). Indfangning og regulering af bæver kræver dispensation fra Miljøstyrelsen. Hvis der ikke kan findes en anden tilfredsstillende løsning på væsentlige problemer forårsaget af bæver, kan Miljøstyrelsen ligeledes give dispensation til at aflive bævere under forudsætning af, at det ikke hindrer opretholdelse af artens bevaringsstatus i det pågældende område.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Bæver blev rødlistevurderet i Danmark for første gang i 2019, da den reintroducerede bestand havde ynglet i landet tilstrækkeligt længe til at opfyldte IUCN’s kriterier for rødlistning (Elmeros m.fl. 2019). Bæverens nationale status er vurderet som Truet (EN), fordi antallet af ynglende individer er meget lavt (<250 ynglende individer).

Bæver har en stor udbredelse i Skandinavien, det nordlige Østeuropa og videre ind i Asien (Batbold m.fl. 2016). På globalt, europæisk og EU-niveau er bæver rødlistevurderet som Livskraftig (LC) (Temple & Terry, 2007; Batbold m.fl. 2016). ,

Bæver er opført på EU-habitatdirektivets bilag II og IV. I Danmark har arten en moderat ugunstig bevaringsstatus i den atlantiske biogeografiske region (ATL) (vestlige Jylland) pga. den begrænsede udbredelse og bestandsstørrelse (Fredshavn m.fl. 2019b, Therkildsen m.fl. 2020). Bæver er ikke opført på den danske referenceliste for arter på habitatdirektivets bilag i den kontinentale biogeografiske region (CON) (østlige Jylland og Øerne). Derfor er der ikke foretaget en vurdering af bævers bevaringsstatus i disse dele af landet. På EU-niveau vurderes bævers bevaringsstatus som gunstig i begge de biogeografiske regioner, som dækker Danmark (https://cdr.eionet.europa.eu 16/12/2020).

Vurdering af gældende jagttid

Der er ingen jagttid på bæver. Bestandsstørrelserne og udbredelsen i hhv. Jylland og på Sjælland vurderes at være for små og isolerede til at kunne bære en jagtlig udnyttelse.