Der var i 1990’erne og i 2000’erne en svag stigning i jagtudbyttet, men i de seneste femten jagtsæsoner har udbyttet været markant faldende (Fig. 3.1.4.1A og 3.1.4.1B). I perioden 1955 til 2020 er der identificeret fem tidsperioder med forskellige vækstrater. I den første og længste periode (1955-80) steg vildtudbyttet med knap 2 % per år svarende til en 56 % øgning i løbet af hele perioden. Fra 1980 til 1995 observeres den højeste relative, årlige stigning i vildtudbyttet, som i denne periode voksede med godt og vel 6,3 % per år. I perioden 1995-2000 var vildtudbyttet kon-stant. Fra 2000 til 2011 steg vildtudbyttet igen med 2,7 % per år. I rene tal blev det højeste nationale vildtudbytte nået i 2009/10 med 132.372 nedlagte rådyr. Den nuværende nedgangsfase i det nationale udbytte startede i 2011. Fra 2011 til 2020 faldt det med 4,4 % årligt, svarende til en samlet nedgang på 29 % (Sunde m.fl. 2023).

Bestandsknækkene er ikke indtruffet samtidig landet over. Fyn var det første amt, hvor bestanden faldt markant med en årlig tilbagegang i perioden 2001-2020 på 4 %.  I Ringkøbing Amt var faldet i perioden 2014-2020 årligt på 8 %. I Frederiksborg Amt var den i perioden 2013-2020 på 5 % årlig. I alle tre amter fo-rekom der inden for disse perioder drop fra den ene jagtsæson til den næste på op til 23 % (Fyn: 2004-2005) og 18 % (Ringkøbing: 2018-2019; Frederiksborg: 2012-2013). I alle tilfælde fortsatte vildtudbyttet med at falde i de efterfølgende år, hvilket indikerer, at fal-dene var udtryk for reelle bestandsnedgange og ikke forbigående reduktioner i jagttryk (Sunde m.fl. 2023). Det nuværende vildtudbytte per km2 er højest på Bornholm, Sjælland og i Nordøstjylland og lavest på Fyn og i Vestjylland (Fig. 3.1.4.2).

Jægerne kan i forbindelse med udbytteindberetnin-gen give detaljer om bl.a. jagttidspunkt og dyrenes køn og alder. Tidsfordelingen perioderne 2012-2019 og 2020-2023 fremgår af Fig. 3.1.4.3. Der ses her en tendens til, at forårs- og sommerjagten på bukke har fået større vægt. Der blev i jagtsæsonerne fra 2019/20 til 2023/24 indberettet nedlæggelsesmåned for i alt 190.651 rådyr.  I det samlede udbytte var der 57,8 % bukke, 22,3 % råer og 20,0 % lam (Fig. 3.1.4.4). En meget stor del (87,0 %) af udbyttet af voksne bukke blev nedlagt under forårs- og sommerjagten. 50,2 % af det samlede udbytte af rådyr blev nedlagt i maj.

Rådyr er en integreret del af vores kulturlandskab, og de markante bestandsændringer, der er set hen over de seneste fem-seks årtier, er ikke udløst af enkeltfak-torer, men af en række forhold, der i et skiftende sam-spil har haft enten direkte eller indirekte indflydelse på bestandens udbredelse og tæthed. 

Det er en almindelig opfattelse, at fremgangen bestå-ende både af større udbredelse og øget tæthed indtil 2000’erne primært skyldes en kombination af øget bæreevne afledt især af bedre vinterfødeudbud i landbruget, mildere klima og mere henholdende jagt-lig udnyttelse (bl.a. Olesen m.fl. 2002). Den seneste forskning indikerer, at tilbagegangen siden 2010 først og fremmest kan tillægges vigende bæreevne og syg-domsudbrud. Det er desværre ikke muligt på basis af den faglige viden, vi har på nuværende tidspunkt at give et mere nuanceret billede af dette og af, hvilke øvrige faktorer, der spiller ind enkeltvis eller i kombi-nation. 

Til disse hører f.eks. spørgsmålet om interspecifik konkurrence med de større arter af hjortevildt, der må anses for en plausibel faktor særlig i kombination med vigende økologisk bæreevne. Konkurrence med krondyr og dådyr, der i mange landsdele er gået frem i samme periode, som rådyrbestandene er veget, er ofte foreslået som en forklaring på tilbagegangen i rådyrbestanden. Den danske analyse fandt en svag negativ korrelation mellem vækstraten for rådyr og tætheden af krondyr, men konkurrence kan ikke være en mere generel forklaring, da krondyr mangler eller er fåtallig og kun lokalt udbredt (øst for Storebælt) i mange områder med markant tilbagegang for rådyr. Sammenhængen med tætheden af dådyr var i analy-sen endnu svagere end med krondyr. Imidlertid skal dette ikke tages som en afvisning af, at interspecifik konkurrence med de store arter kan have presset danske rådyrbestande lokalt, hvilket må betegnes som plausibelt ud fra udenlandske undersøgelser. Der foreligger dog ikke et forskningsbaseret data-grundlag til at påvise en sådan sammenhæng i Danmark (Kanstrup m.fl. 2025).
Tilskudsfodring enten direkte rettet mod rådyr eller via fodring af andre vildtarter kan formentlig forsky-de rådyrs fødevalg, fourageringsadfærd og stofskifte væk fra et naturligt mønster og dermed forandre de-res generelle ernæring og robusthed overfor syg-domme og ligeledes øge risikoen for sygdomssmitte og parasitspredning. Selv om der ikke er indikationer af, at den jagtlige afskydning har forårsaget bestands-tilbagegangen siden 2010 (Sunde m.fl. 2023), står det åbent, hvorvidt forstyrrelser fra jagt herunder også jagt, der ikke nødvendigvis er målrettet mod rådyr, kan forandre adfærd, opholds- og aktivitetsmønstre og forrykke energibalancen negativt – særligt set i sammenhæng med vigende bæreevne. Det gælder ikke mindst jagt i vinterhalvåret, hvor hjortevildt na-turligt har et lavt aktivitetsniveau og dermed er mere forstyrrelsesfølsomt, ligesom det formentlig også gælder for dæmrings- og skumringsjagt, der lokalt drives på kronvildt. Forstyrrelser fra andre friluftsak-tiviteter, herunder ligeledes især aktiviteter om vinte-ren og om natten, bør indregnes i dette kompleks. Af-skydning af diegivende råer menes at forringe lam-menes overlevelseschancer, hvilket ligeledes bør ses i sammenhæng med et muligt fald i bæreevne. Rådyr er påvirket af strukturen i kulturlandskabet, herunder bebyggelse, industriudvikling, vejanlæg og land- og skovbrugsdrift, og disse forhold bør indgå i den sam-lede vurdering af levevilkårene og bæreevne for arten. Udvikling af store trafikanlæg og den tilhørende fragmentering samt ligeledes den stadigt mere omfat-tende vejtransport med risiko for påkørsel er også faktorer, der bør indgå i en analyse af årsagen til æn-dringer i rådyrbestanden.  
Spørgsmålet om, hvorfor bestanden af rådyr i Dan-mark er gået så markant tilbage, er således komplekst og i hovedtræk ubesvaret. Tilsvarende kan der ikke gives et bud på, hvilke virkemidler, der skal iværk-sættes, hvis der i forvaltningen fastsættes et mål om at stabilisere eller evt. genoprette bestanden til tidli-gere sete niveau samt ligeledes lokalt at fremme sundhedstilstanden blandt dyrene. En afgørende forudsætning for dette er at tilvejebringe mere forsk-ningsbaseret viden om rådyr, herunder demografi, fysiologi, adfærd og ikke mindst de mekanismer, der styrer samspillet med andre arter og det tilhørende, stærkt kulturprægede økosystem. 

En stor del af vores viden om rådyrbestandene stammer fra den jagtlige afskydning og de tilhørende data, der genereres igennem vildtudbyttestatistikken. Her er detaljeringsgraden dog utilstrækkelig, hvilket gælder både i forhold til analyse af demografi og geografisk udbredelse. I forhold til sidstnævnte vil f.eks. systematisk indberetning af nedlagte dyr med geolokation og præcis datering kunne bidrage bety-delig til forståelsen f.eks. af samspillet med andre jagtbare arter. Ydermere er det usikkert, hvor præcist vildtudbyttestatistikken afspejler trends i bestanden, herunder om jagtindsatsen er forskudt over tid, f.eks. udløst af øgede bestande og den stigende interesse for jagt på større hjortevildtarter og deraf mindre præfe-rence for jagt på rådyr, og om dette bidrager til faldet i antallet af nedlagte rådyr. 

Trods intensiv forskning er det ikke lykkedes at afko-de årsagen til og mekanismerne bag den såkaldte ”rådyrsyge”, som menes at være en hovedforklaring på bestandstilbagegangen i mange landsdele. Ind-satsen har her været rettet mod undersøgelse af syge og døde dyr og i mindre grad mod afklaring af møn-stre for smitte og parasitspredning i dyrenes leveom-råder, herunder ikke kun betydningen af tæthed af rådyr, men ligeledes andre hjortevildtarter, fodring m.v.

Den foreliggende viden giver ikke grundlag for at ændre vurderingen af jagten baseret på den gælden-de jagttid som værende bæredygtig.