Gråsælen blev udryddet som ynglende art i Danmark under dusørkampagnerne i perioden 1889-1927 (Olsen m.fl. 2018). Den har siden da og indtil omkring årtusindskiftet kun forekommet sporadisk på danske hvilepladser. Bestanden har dog været i fremgang i de seneste 20 år og forekommer nu regelmæssigt i Kattegat, Østersøen, den vestlige del af Limfjorden og i Vadehavet (Fig. 3.2.2.1).
Gråsælen bevæger sig over meget større afstande end den spættede sæl, og forekomst af gråsæl på en lokalitet betyder derfor ikke, på samme måde som med spættet sæl, at den er knyttet til det område, hvor den observeres. I danske farvande forekommer gråsæler fra to adskilte populationer, én i Nordsøen, med udbredelse først og fremmest i Storbritannien og Vadehavet, og én i Østersøen, hvor den største tæthed findes i svenske, finske og estiske dele af den centrale Østersø (Härkönen m.fl. 2007). Satellitsporing såvel som genetik har vist, at gråsælerne i den danske del af Østersøen er en del af østersøbestanden, der deles med Sverige, Finland, Estland, Rusland, Polen og Tyskland (Dietz m.fl. 2003; 2015, Fietz m.fl. 2016). Gråsælerne i Kattegat kommer fra både Nordsøen og Østersøen
(Fietz m.fl. 2016, Galatius m.fl. 2024b).
Systematisk overvågning af gråsælen i Danmark begyndte i 2011. Indtil da blev arten talt i forbindelse med overvågningen af spættet sæl, men denne overvågning lå uden for gråsælens yngle- og fældeperioder. Gråsælen blev fredet i 1967, men har fra fredningen og frem til omkring årtusindskiftet kun forekommet sporadisk i mindre antal (under 10 dyr) på enkelte danske lokaliteter såsom Rødsand, Anholt, Læsø og i Vadehavet. Antallet af observerede gråsæler har generelt været stigende i de seneste 20 år og gråsæler forekommer nu regelmæssigt på lokaliteter i Kattegat, Østersøen, den vestlige del af Limfjorden og i Vadehavet. I 2023 blev der på danske lokaliteter registreret op til 141 gråsæler i Kattegat i østersøpopulationens fældeperiode, 123 i nordsøpopulationens fældeperiode, 213 i Vadehavet og 1.456 i den danske del af Østersøen (Fig. 3.2.2.1).
På hvilepladsen Rødsand ved Gedser er der siden 2003 næsten hvert år observeret et fåtal gråsælunger, og i de senere år er der også registreret enkelte unger på lokaliteter i Kattegat og i det danske Vadehav. Det stigende antal gråsæler i Danmark kan ikke forklares med de få gråsælunger, der fødes i danske farvande. Det må derfor skyldes en indvandring af gråsæler fra den centrale del af Østersøen, Storbritannien og Vadehavet i Holland og Tyskland. Årsagen til stigningen i antallet af gråsæler er muligvis, at sælerne har nået miljøets bæreevne i andre dele af deres udbredelsesområde i forbindelse med den store tilvækst, der har været i bestandene, efter at de har været drevet langt ned af jagt og miljøgifte indtil starten af dette årtusinde. Med de op til 15 fødsler, der er registreret i Danmark inden for et år, har bestanden af ynglende danske gråsæler været minimum 15 hunner, da hver hun højst får én unge om året. Gråsælen er historisk set den mest almindelige sælart i de indre danske farvande (Olsen m.fl. 2018), og det må forventes, at stigningen i antallet af besøgende og ynglende gråsæler fortsætter i de kommende år, da bærekapaciteten i danske farvande sandsynligvis langt fra er nået.
Der har ikke været jagt på gråsæl i Danmark siden fredningen af arten i 1967. Fra 2014 har der kunnet søges om tilladelse til regulering, og mellem 2016 og 2021 har ’Bornholmerordningen’ gjort det muligt at regulere et større antal gråsæler ved Bornholm, op til 40 individer årligt (Miljøstyrelsen, 2020). Ud over Bornholmerordningen er kun to gråsæler blevet reguleret i perioden 2014-2023. Flere kilder tyder dog på, at der foregår betydelig ulovlig regulering af gråsæler, bl.a. ved at sætte garn målrettet sælerne (Galatius m.fl. 2020).
Sæler har en høj alder ved kønsmodenhed (4-7 år) og kønsmodne hunner får højst én unge om året, så reproduktionspotentialet er lavt sammenlignet med andre jagtbare arter.
I Danmark er gråsæl vurderet til at være i ugunstig bevaringsstatus på grund af begrænset yngleantal og -udbredelse og en forekomst langt under historiske niveauer (Fredshavn m.fl. 2019). Hvis man kun ser på den danske andel af gråsælspopulationerne i Nordsøen og Østersøen er antallet langt fra, hvad det var i tidligere tider og antallet af ynglende gråsæler ligger på maksimalt 20-30 individer i hele landet. Under HELCOM’s vurdering ligger gråsælerne i Østersøen under tærskelværdien for populationens udvikling og opnår derfor ikke God Miljøstatus (HELCOM 2023). Populationen i Nordsøen og omkring De britiske Øer opnår God Miljøstatus under OSPARs vurdering (Banga m.fl. 2022).
Gråsæl forekommer på land på et begrænset antal hvilepladser, hvoraf alle betydelige hvilepladser er udpeget som Natura 2000-områder med sæler på udpegningsgrundlaget (Figur 3.2.1.1). Hvilepladserne er afgørende for sælernes hvile, reproduktion og pelsskifte. Det må antages, at sælernes flugtafstand ift. menneskelig færdsel omkring hvilepladserne øges betydeligt ved indførelse af jagt. Den forøgede skyhed kan forringe sælernes muligheder for at udnytte deres hvilepladser og dermed sandsynligvis medføre en forringelse af sælernes levevilkår. Herudover vil også den rekreative værdi af sælerne blive begrænset ved indførelse af jagt, som følge af den forventede øgede skyhed.
Hvis der kun jages i vandet, vil der være stor risiko for anskydning som erfaringer fra bl.a. Grønland viser. Dette skyldes, at det er svært at skyde bevægelige mål fra en ustabil platform som et fartøj. Desuden mistes en del nedlagte dyr, fordi de synker og sælerne vil hurtigt holde en væsentlig længere afstand til både. Derfor skyder man i Grønland kun sæler fra hurtiggående både, hvor sælerne forfølges og dermed presses til at holde vejret kortere og kortere indtil man er på skudhold (denne jagtform er muligvis ikke etisk acceptabel i Danmark). Såfremt man vil overveje en genindførelse af jagt på gråsæl, må det overvejes, hvordan jagten kan tilrettelægges og udøves på et etisk forsvarligt grundlag. Herudover bør der sigtes efter, at skudte dyr kan sikres til dissektion.
Sæler er øverst i fødekæden og ophober derved giftstoffer fra forurening i havet. Derudover er niveauerne generelt ca. 10 gange højere i marine i forhold til terrestriske fødekæder. Analyser af sælkød fra indre danske farvande for kviksølv og PFAS viste, at man kun bør spise meget små portioner (< ca. 70 g/uge for voksne mænd) for ikke at overskride de sundhedsfaglige anbefalinger (Sonne m.fl. 2019).
En nærmere vurdering af hvilket jagttryk de enkelte bestande kan klare kan foretages ud fra f.eks. Potential Biological Removal (PBR)-princippet (Fisheries and Oceans Canada 2010) En sådan vurdering vil kræve et større arbejde og vil for gråsælens vedkommende have hovedvægt på udenlandske områder, da det kun er mindre dele af de store bestande, der forekommer i Danmark.
Gråsæler kan principielt ikke skydes på samme måde som spættede sæler, da man ikke kan sikre, at de få reproducerende individer, der findes i Danmark, friholdes. De få gråsæler (ca. 10-15 unger/år), der yngler i Danmark har et ukendt bevægelsesmønster. Satellitmærkninger af gråsæler ved Rødsand (Gedser) har vist, at de jævnligt besøger Bornholm, ligesom de også bevæger sig rundt i Østersøen og langs kysterne af Polen, Estland og Sverige (Dietz m.fl. 2003, McConnell m.fl. 2012, Dietz m.fl. 2015). Bortskydning af ikke-ynglende gråsæler i den danske del af Østersøen vil derfor næppe have stor effekt lokalt, da nye individer konstant vil dukke op fra andre dele af den store østersøbestand (ca. 46.000 talte individer i 2023). Omvendt vil bortskydning af et stort antal gråsæler kunne påvirke vores nabolandes sælbestande.
Ovenstående forhold indebærer at jagttid på gråsæl ikke er tilrådelig i forhold til opnåelse af gunstig bevaringsstatus, da man ikke ved, hvor de få ynglende gråsæler opholder sig uden for yngleperioden. Under alle omstændigheder bør liggepladser samt yngle- og fældetid friholdes for jagt i februar-marts og maj-juni for Østersøpopulationen, samt december-januar og marts-april for Nordsøpopulationen. Gråsælerne fra de to populationer overlapper i Kattegat, derfor bør alle ovennævnte perioder tages i betragtning i Kattegat. I Bælthavene og Øresund er der kun få gråsæler, men de formodes at tilhøre østersøpopulationen.
En betydelig nedbringelse af de enkelte sælbestandes antal vil i forhold til historisk erfaring fra århundredeskiftet påvirke udbredelsen i danske farvande, hvor gråsælen helt forsvandt fra danske farvande og indskrænkede udbredelsen til et kerneområde i den centrale Østersø længe før den var bragt ned på den nu fastsatte ’Limit Reference Level’ på 10.000 individer. Den årlige vækstrate for gråsælerne i Østersøen har ligget et godt stykke lavere end det teoretiske maksimum på omkring 12 % (HELCOM 2023). Dette indikerer en betydelig unaturlig dødelighed eller nedsat reproduktionsevne. Dette skyldes til dels, at over 2000 gråsæler bifanges årligt i primært rusefiskerier i Sverige, Finland og Estland (Vanhatalo m.fl. 2014), og at der reguleres og jages op til 700 gråsæler årligt i Sverige og Finland foruden et ukendt antal sæler, der skydes uden tilladelser eller registrering. Gråsælbestanden vil således ikke kunne bære samme procentvise bortskydning som bestandene af spættet sæl.
Gråsæl Halichoerus grypus
Foto: Colourbox
