Husmåren er udbredt i det meste af Danmark, bortset fra Bornholm, Læsø, Fanø, Sejerø og de fleste mindre øer (Madsen m.fl. 2007). Husmårbestanden er fragmenteret af sunde og bælter, og der er ingen naturlig spredning mellem forekomsterne i Jylland, på Fyn og Sjælland. Den samlede nationale bestandsstørrelse af husmår er ukendt. Udviklingen i vildtudbyttet af husmår indikerer, at bestanden er i tilbagegang, men det er uvist hvor præcist vildtudbyttestatistikken afspejler udviklingen i bestandene i de forskellige landsdele. Der er ingen overvågning af husmår, som udviklingen i vildtudbyttet kunne sammenlignes med.
Siden jagtsæsonen 1995/96 er det indberettede udbytte af husmår faldet med 3,5 % per år (P<0,001) fra omkring 4500 til under 1000 (Fig. 3.2.4.1). Udbyttet af husmårer de seneste fem jagtsæsoner var højest på Fyn, Samsø, og Mors (Fig. 3.2.4.2). Estimatet for udviklingen inkluderer tal fra de sidste to jagtsæsoner, hvor der ikke har været jagttid for husmår. En spørgebrevsundersøgelse til jægere, der havde indberettet husmår i jagtsæsonen 2019/20, viste at kun 29,8 % af de indberettede husmårer var nedlagt ved jagt (Elmeros & Mellerup 2021).
Korrigeret for jagtfredningen, så tendensen i udbyttetallet ikke også afspejler forvaltningstiltag (dvs. 29.8 % af udbyttet er trukket fra de årlige udbyttetal før fredningen), har faldet i udbyttet af husmår siden 1995/96 været 3,0 % per år (P<0,001). Inden for de sidste fem jagtsæsoner er det korrigerede udbytte af husmårer faldet med 11,6 % per år (P<0,05). Tendenserne i de korrigerede udbyttetal for husmår siden 1995/96 og for de seneste 6 år var ens for henholdsvis Jylland, Fyn og Sjælland. Om andelen af indberettede husmårer, der var nedlagt ved henholdsvis jagt og regulering, har ændret sig gennem de sidste 25 år, er der ikke indsamlet data på.
Der er indberettet nedlæggelsesmåned for sammenlagt 6842 husmårer siden 2012/13 (Fig. 3.2.4.3). De fleste husmårer blev nedlagt fra oktober til januar (82 %). I de to sæsoner efter jagtfredningen blev 76 % af husmårene reguleret i de fire måneder. Andelen af husmårer, der var nedlagt ved regulering uden for månederne med jagttid, steg fra omkring 10 % til 20 % frem til jagtfredningen (P<0,001).
I Slesvig-Holsten har det årlige udbytte af husmår siden 2001 ligget på 4000-4500 med en svag, men signifikant faldende tendens (0,6 % per år, P<0,01) (MELU-SH 2023).
Som andre rovdyr kan husmår prædere på fjerkræ. Husmår kan også være til gene for mennesker, når den bor i bygninger. Husmår må reguleres hele året under visse forhold, f.eks. i og omkring bygninger og i og omkring fjerkræhold, der er forsvarligt indhegnede således, at husmår holdes ude (BEK. nr. 1408 af 03/10/2022). Regulering af husmår kræver ikke forudgående tilladelse.
Husmår præderer på mus og rotter og eksponeres derigennem for rodenticider, når der udføres kemisk bekæmpelse af gnavere. I husmårer indsamlet i 2000-2012, blev der detekteret rodenticider i mere end 95 % af de undersøgte individer. De fleste individer havde flere forskellige giftstoffer i sig og nogle individer havde meget høje, potentielt letale koncentrationer i leveren (Elmeros m.fl. 2018). Effekten af denne udbredte eksponering for rodenticider på artens status er ukendt. Gennem de seneste 10 år er mulighederne for kemisk bekæmpelse af gnavere reguleret, så giftstofferne f.eks. nu kun må købes og bruges af autoriserede personer. Reguleringen har medført et markant fald i forbruget af rodenticider (https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/rottebekaempelse/data-om-rotter, 22-01-2025). Effekten af reguleringen på eksponeringen af husmår og andre rovdyr er ikke undersøgt.
Et ukendt antal husmårer dræbes i trafikken. En stigende trafikmængde på vejnettet medfører formentlig, at andelen af husmårbestanden, der årligt dræbes på vejene, er stigende. Øget hegning med tætte hegn og barrierer langs veje og midterrabatter uden samtidig at anlægge faunapassager som anbefalet i Vejdirektoratets vejledning (Vejdirektoratet 2020), samt den øgede trafikintensitet fragmenterer desuden i stigende grad husmårbestandene.
Husmår blev i 2019 rødlistet som Næsten Truet (NT) i Danmark på baggrund af tilbagegangen i vildtudbyttet på 36 % over 18 jagtsæsoner (2000/01 – 2017/18) (Elmeros m.fl. 2019). Husmåren er udbredt i det meste af Europa og Mellemøsten og i store dele af Asien (Abramov m.fl. 2016). På globalt og europæisk plan er husmårs rødlistestatus vurderet som Least Concern (LC) (Temple & Terry 2007).
Det er uvist, hvor præcist vildtudbyttestatistikken afspejler udviklingen i husmårbestanden nationalt og regionalt pga. manglende data om jagt- og reguleringsindsatsen og uafhængige data for bestandsudviklingen. De faldende udbytter kunne f.eks. også være et udtryk for faldende konfliktniveauer og dermed en faldende bekæmpelsesindsats pga. forbedret standard i bygninger.
Husmår har naturligt en forholdsvis lav tæthed og et lavt reproduktionspotentiale (Rasmussen m.fl. 1986). Hunner er 2 år gamle før de får deres første kuld, som sjældent består af mere end 2-3 unger. Artens status er derfor mere følsom overfor overdødelighed af yngledygtige hunner end arter med højt reproduktionspotentiale f.eks. ræv og hare (se referencer i de artskapitler). Intensiv bekæmpelse af - og tidligere jagt på - husmår kan formentlig begrænse lokale bestande (Elmeros 2021). Der er ingen data for hvilke dele af bestanden (køn og alder), der primært nedlægges ved regulering og hvilke tiltag, der er gjort for at afværge behovet for bortregulering af husmårer. Det er ligeledes uvist, hvor stor betydning reguleringstrykket (og tidligere jagt) har ift. at opnå husmårbestande på landskabernes naturlige bæreevne
Der er ikke jagttid på husmår. Da der var jagttid på arten, blev størstedelen af de indberettede husmårer nedlagt ved regulering (70 %) (Elmeros & Mellerup 2021). Jagt var således næppe den væsentligste begrænsende faktor for husmårbestandene. Effekten af reguleringen sammenlignet med andre trusler for husmårbestandene (f.eks. trafikdrab, hegning, gnaverbekæmpelse) og ændringer i landskabets bæreevne (f.eks. fortsat intensiveret arealudnyttelse og fragmentering) er dog uvist.
Husmår Martes foina
Foto: Wikimedia Common/Toivo
