Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Sædgås

Forekomst og bestandsudvikling

Den rastende bestand af sædgås i Danmark består af en blanding af de to racer, tajgasædgås (Anser fabalis fabalis) og tundrasædgås (A.f. rossicus). Som beskrevet i Christensen m.fl. (2013) er udredningen af artens forekomst, jagtudbytte og forvaltning i Danmark særdeles kompleks, hvilket skyldes:

i) forekomsten af de to racer, der er svære at adskille, selv for erfarne ornitologer, og stort set umulige at adskille under udøvelse af jagt,

ii) at den ene race (tajga) er i tilbagegang og den anden (tundra) er stigende (Fox m.fl. 2010, Heinicke, Fox m.fl. nyere, upubl. data),

iii) at tajgaracen forekommer i en række delbestande med forskellig status og

iv) at den relative fordeling i jagtudbyttet af de to racer er ukendt.

Det samlede antal af sædgæs i Danmark om vinteren er meget varierende. Førhen var alle sædgæs i landet af racen tajgasædgås, mens tundrasædgås var en meget sjælden gæst. I det seneste årti er der imidlertid indrapporteret et stadigt stigende antal tundrasædgæs.

I et udkast til en international forvaltningsplan for tajgasædgås i regi af Vandfugleaftalen (AEWA) (Marjakangas m.fl. 2015) opereres der med tre delbestande (eller forvaltningsenheder), som forekommer i Nordeuropa om vinteren (bestandene er ikke helt isolerede fra hinanden):

  1. Den vestlige delbestand (eller forvaltningsenhed), som er en lille bestand, der yngler i Sverige/Norge og trækker til Nordjylland og Storbritannien for at overvintre; bestanden tæller omkring 2500 individer og er i fremgang (DCE upubl. data).
  2. Den centrale delbestand, som yngler i Nordrusland, Finland og Nordsverige og overvintrer i Sverige, Sydøstdanmark og Nordtyskland; bestanden har været i tilbagegang de seneste årtier og tæller i dag omkring 40.000 individer (DCE upubl. data).
  3. Den østlige delbestand, som yngler i det vestlige Sibirien og overvintrer i det vestlige Polen og den østlige del af Nordtyskland; bestandens status er usikker, men den er truet (ca.10.000 individer) og i tilbagegang. Denne bestand er dog ikke relevant for Danmark.

Delbestanden i Nordjylland har gennem længere tid været særfredet, dels begrundet med faldende antal i denne del af landet, dels fordi der synes at være tale om en lille og selvstændig delbestand. Denne delbestand ser nu ud til at være i fremgang.

Bestanden af tundrasædgæs kommer fra yngleområder i arktisk Rusland og overvintrer i Tyskland, Holland og Belgien. De fleste tundrasædgæs forekommer på Øerne og især på Lolland og Falster, der er de eneste steder, hvorfra der regelmæssigt indrapporteres tusindtallige flokke. Tidligere analyser har vist, at der om efteråret primært forekom tundrasædgæs i Sydøstdanmark om efteråret, hvorimod der i vinterperioden sker en opblanding med tajgasædgæs, som kommer fra Sydsverige, især i kolde vintre (se Christensen m.fl. 2014). Der er sket et gradvist fald i antallet af overvintrende tajgasædgæs i Danmark over de seneste 15 år. Antallet af tundrasædgæs ser ud til at have stabiliseret sig i løbet af det sidste årti.

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten