Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Bramgås

Forekomst og bestandsudvikling

Bramgås forekommer i tre distinkte flywaypopulationer: den russisk/baltisk/hollandske bestand, Svalbard-bestanden og den østgrønlandske bestand. Bramgæssene, som passerer gennem Danmark, tilhører den russisk/baltisk/hollandske bestand, der fra ynglepladserne i arktisk Rusland trækker gennem Østersøen til overvintring hovedsagligt i Sydsverige, Danmark, Tyskland, Holland og Belgien. I starten af 1970’erne begyndte enkelte par af bramgås at yngle i Østersøregionen på småøer ved Gotland og Øland (Larsson m.fl. 1988), og i dag findes flere ynglekolonier spredt i den centrale Østersø og i andre dele af Sverige og Finland. I starten af 1990’erne opstod en koloni på Saltholm i Øresund, der i dag (inklusive fugle på Peberholm) tæller omtrentligt 4.500 ynglepar (Holm m.fl. 2021). Endvidere har bramgås spredt sig som ynglefugl i Holland, hvor sommerbestanden nu tæller omkring 62.000 fugle (Koffijberg m.fl. 2020b). Arten er ligeledes begyndt at yngle i begrænset antal i Norge, Belgien og langs den tyske vadehavskyst (Jensen m.fl. 2018, Koffijberg m.fl. 2020b).

Den russisk/baltisk/hollandske bestand estimeredes i 1970’erne til 40.000-50.000 fugle, men efter fredningen i 1972 voksede bestanden i løbet af 1980’erne kraftigt, og væksten er fortsat frem til i dag, med en tilsyneladende eksponentiel stigning og en vækstrate på 9 % (Koffijberg m.fl. 2020b). Den samlede bestandsstørrelse estimeres nu til 1,4 mio. individer, og i de seneste 4-5 år synes bestandstilvæksten at være aftaget (Koffijberg m.fl. 2020b).

Den overvintrende bestand i Danmark er ligeledes steget markant gennem de seneste årtier, fra meget få fugle i starten af 1990’erne til ca. 250.000 individer i de seneste år (Fig. 3.3.2.1A). Udviklingen afspejler dels en stigning i den samlede bestand, dels at en større andel af bestanden overvintrer i Danmark. Den kraftigste stigning har fundet sted i årene efter 2013. I Danmark findes de vigtigste faste rastepladser i Vadehavet, de vestjyske fjorde, i Limfjordsområdet og Sydøstdanmark, men flokke registreres hele vinterhalvåret i stort set hele landet, og udbredelsen synes fortsat at vokse (Nyegaard m.fl. 2014, Clausen m.fl. 2020b).

Bramgås blev tidligere registreret hovedsagligt på strandenge og enge og var tæt knyttet til kysterne. I de senere år er stadig flere flokke observeret længere inde i landet, hvor de i selskab med andre gæs fouragerer på landbrugsafgrøder i form af høstspild (majs, roer og korn), græs og vintersæd (Fox & Abraham 2017, Clausen m.fl. 2018b, Madsen m.fl. 2020). Størstedelen af bramgæssene ankommer i dag til Danmark i starten af oktober og forlader landet igen i sidste halvdel af maj.

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2022