Tundrasædgås yngler hovedsageligt i lavarktiske områder i det nordlige Rusland og vestlige Sibirien, men har i de senere år også ynglet i det nordlige Skandinavien (Heinicke 2010, Nielsen m.fl. 2024). Arten overvintrer i Nordvesteuropa, primært Holland og Tyskland, samt i Sydøsteuropa. I Danmark forekommer tundrasædgås primært i den sydlige del af landet, hvor arten fouragerer på høstede marker eller i inddæmmede områder. Antallet af overvintrende tundrasædgæs i Danmark varierer meget (Fig. 3.1.9.1A), og forekomsten er i nogen grad vejrafhængig.
Førhen udgjorde tajgasædgås størstedelen af de danske sædgæs, mens tundrasædgås var en mere sjælden gæst, men siden 2005 er antallet af tundrasædgæs steget i Danmark, og større antal optræder nu som træk- og vintergæster på bl.a. Lolland-Falster og Møn. Maksimum-forekomsten er omkring 5.000 fugle registreret under midvintertællingerne i januar. På flywayniveau har bestanden længe været stabil til stigende (Fox & Leafloor 2018), men ifølge de nyeste analyser har bestanden over en længere periode på tre generationer og de seneste 10 år været faldende (Wetlands International 2025a, 2025b). Bestandsudviklingen fremgår af Fig. 3.1.9.2.
