Kortnæbbet gås forekommer overordnet i to distinkte flywaybestande: Den østgrønlandske bestand, som overvintrer i Skotland og England, samt Svalbard-bestanden, som forekommer i Danmark, Norge, Sverige, Holland og Belgien. Kun sidstnævnte behandles her. Den samlede Svalbardbestand af kortnæbbet gås har været stigende gennem de senere årtier, og efterårsestimatet for populationen er vokset fra godt 30.000 fugle i 1990’erne til ca. 80.000 fugle i 2010’erne (Heldbjerg m.fl. 2020c, Fig. 3.1.6.1 A). De seneste års udvikling antyder dog et mindre fald, som med al sandsynlighed kan tilskrives, at arten er genstand for en adaptiv forvaltningsplan med en målsætning om at stabilisere bestanden (Madsen m.fl. 2017, Johnson m.fl. 2020b). En stigende andel af bestanden forbliver i Danmark hele vinteren, hvilket tilsyneladende hænger sammen med et forbedret fødeudbud i form af majs og vintergrønne marker samt fraværet af meget kolde vintre (Clausen m.fl. 2018a, 2018b). Antallet af kortnæbbede gæs i Danmark ved midvinter kan stadig variere en del afhængigt af vinterens hårdhed. I meget kolde vintre trækker flere fugle længere mod syd til Holland og Belgien, hvilket kan aflæses i midvintertællingerne fra bl.a. januar 1997 og januar 2010 (Fig. 3.1.6.2). Arten er i stigende omfang begyndt at foretage lange fourageringstræk ind i landet og søger i dag føde næsten udelukkende på landbrugs-arealer, hvor energirige spildafgrøder efter høsten er en yndet ressource (Madsen m.fl. 2015, Fox & Abraham 2017). Selv om brugen af fødesøgningsarealer er yderst varierende og fleksibel, er arten fortsat tæt knyttet til traditionelle kollektive rastepladser langs kysten.
Udviklingen i Danmark afspejler dels den generelle bestandsudvikling, dels de ændrede trækmønstre med en større overvintrende andel her i landet. Et mindre, men stigende, antal af kortnæbbede gæs forekommer også i Sydøstdanmark – særligt ved midvinter.
Artens store aktionsradius gør den svær at overvåge i NOVANA-sammenhæng, og de mange fugle, som fouragerer langt fra kysten, betyder, at en stigende andel mangler ved de traditionelle optællinger af de vigtigste vandfugleområder. Det umiddelbare fald, der er registreret under midvintertællingerne de seneste år, afspejler således næppe den reelle udvikling (Fig. 3.1.6.2), og både tællinger af arten på overnatningspladserne og nyere studier af artens trækfænologi antyder en klar stigning i vinterforekomsten af kortnæbbet gås i Danmark. Størstedelen af de kortnæbbede gæs ankommer i dag til Danmark i slutningen af september og begyndelsen af oktober, og de fleste har forladt landet i begyndelsen af april.
