Ynglebestanden af grågås i Danmark har været i vækst de seneste tre årtier. DOF’s punkttællinger fra ynglesæsonen angiver en stigning til ca. det 8-dobbelte i perioden fra midten af 1990’erne og frem til ca. 2013, hvorefter antallet har været stabilt (Eskildsen m.fl. 2020). Ynglebestanden blev skønnet til knapt 15.000 par i 2018 (Fredshavn m.fl. 2019a). Den rastende bestand i Danmark i september steg frem til 2010, men er siden stagneret på et niveau mellem 114.000-141.000 individer (Fig. 3.1.4.1; Nielsen m.fl. 2019). Et tilsvarende mønster ses i den overvintrende bestand, der er tiltaget kraftigt fra midten af 1990’erne og nu er stagneret omkring 120.000 fugle (Fig. 3.1.4.1; Nielsen m.fl. 2019).
Udviklingen i Danmark afspejler en generel tendens for den nordvesteuropæiske flywaybestand. I midten af 1990’erne vurderedes bestanden til 200.000 (Fox m.fl. 2010), mens seneste estimat er på ca. 750.000 i 2018-med en note om, at det kan være en underestimering (Heldbjerg m.fl. 2020a). I 2010’erne synes flywaybestanden at have stagneret (Heldbjerg m.fl. 2020a). Oven i den generelle bestandsstigning er der også sket en radikal ændring i trækstrategien; hvor grågæssene førhen trak til Spanien for at overvintre, er de i stigende grad begyndt at overvintre i Vesteuropa, hvilket kan have påvirket deres overlevelse positivt og givet dem en bedre ynglesucces (Ramo m.fl. 2015). Der er ingen nylige publikationer om trækbevægelser for de danske grågæs, men det er vist, at den gennemsnitlige januar-forekomst af grågæs mærket i Skåne var rykket 10 breddegrader mod nord i perioden 1986-2017 (Nilsson & Kampe-Persson 2018). Antallet i Skåne i januar ud-gør nu 20-33 % af september-totalerne, hvilket illustrerer en stigning i andelen, der overvintrer i Sverige (Nilsson & Kampe-Persson 2020).
