Der forekommer to underarter af knortegås i Danmark, mørkbuget knortegås (Branta bernicla bernicla) og lysbuget knortegås (B. b. hrota), som begge yngler i Arktis.
Den mørkbugede knortegås trækker fra ynglepladser i Sibirien gennem landet på vej til og fra overvintringsområder i Tyskland, Holland, England og Frankrig. Den samlede flywaybestand er senest opgjort til 232.000 i januar 2016 (Ebbinge m.fl. 2018) og var på det tidspunkt steget fra omkring 15.000 i midten af 1950’erne til omkring 325.000 i begyndelsen af 1990’erne, hvorefter den faldt, men synes at have stabiliseret sig på et lavere niveau på godt 200.000 fugle (Fig. 3.2.3.1). Det er usikkert, hvordan udviklingen har været i bestandens størrelse de senere år. Ud fra britiske estimater af ynglesucces de seneste fire år (WWT 2020) og under antagelse af en overlevelsesrate på 86 %, dvs. en dødelighed på 14 % (Nolet m.fl. 2013), har vi til rapporten her fremskrevet bestandsudviklingen til vinteren 2019/20. Ynglesuccessen i årene 2016-2019 har i gennemsnit ligget på 7,7 %, altså kun godt halvdelen af den årlige dødelighed, hvorfor bestanden i de seneste år antages at være faldet til under 200.000, må-ske endda 175.000 fugle. Bestandsnedgangen siden midten af 1990’erne forklares ved en kollaps i lemmingbestandene i Sibirien, idet knortegæssene er mere udsatte for prædation fra polarræve i år med få lemminger (Nolet m.fl. 2013). De største antal mørkbugede knortegæs forekommer i Danmark i oktober-november og marts-maj, mens et noget mindre antal overvintrer. De største forekomster findes i Vadehavet, det Sydfynske Øhav og fladvandede områder nord og syd for Lolland-Falster og Møn, et udbredelsesmønster, der har ligget meget fast fra 1980’erne til i dag (Madsen m.fl. 1990, Holm m.fl. 2021).
Den lysbugede knortegås trækker fra ynglepladser i det østlige Nordgrønland og Svalbard til overvintringsområder i Danmark og det østlige England, hvor op mod 2/3 af bestanden i de seneste år har opholdt sig i Danmark om efteråret (Nielsen m.fl. 2019, Holm m.fl. 2021). Fuglene rykker i løbet af januar-februar mod Danmark, hvor hele bestanden er samlet i marts-maj. Den samlede flywaybestand er senest opgjort til 13.800 fugle ved månedsskiftet september-oktober 2019 efter et exceptionelt godt yngleår (Fig. 3.2.3.1). Bestanden har været stigende siden begyndelsen af 1970’erne, hvilket afspejler, at rekrutteringen på trods af store årlige fluktuationer har været højere end dødeligheden i bestanden fra 1980 til i dag (Clausen m.fl. 2020a).
